ANNONCE

lørdag den 30. januar 2016

TAG PÅ DEN BLÅ PLANET I VINTERFERIEN

UDFLUGTER 

Har du børn eller børnebørn, har du ingen rejseplaner for vinterferien, og bor du på Sjælland, så kan det være, at du skal overveje at besøge Den Blå Planet - Nordeuropas største akvarium. 
TEKST & FOTO: KARINA 






Min søn ønskede sig et akvarium i julegave, så derfor syntes vi også, at det var oplagt at tage en tur i Den Blå Planet for at se på fisk - og der er mange af dem. Både ferskvandsfisk og saltvandsfisk. Store og små. Såvel eksotiske som fra de nordlige søer og have. Se bare her.



Der er altså noget ved akvarier, som virker helt afslappende. At stå og se på fisk, der bare svømmer rundt i deres egen lille verden - at fordybe sig så meget, at man næsten lever sig ind i den.



Vi levede os i hvert fald gevaldigt ind i denne mærkværdige undervandsverden allerede ved den første vandtank, vi stødte på.



Her er det af de store saltvandsakvarier, hvor de sødeste fisk svømmer rundt sammen med de mere spøjse.



Ud over fiskene, som I ser her, møder man i Den Blå Planet bl.a. også hammerhajer, muræner og rokker - hvilket blot er et udpluk af de fisk, der findes i den store tank, som repræsenterer oceanet. I vandtanken udenfor kan du opleve havoddere og se på, når de bliver fodret og trænet, mens du indenfor kan opleve, hvordan en blæksprutte ser ud indeni, eller hvordan det ser ud, når 1.000 små pirater går om bord i aftensmaden.



Der er nok at se på og nok af aktiviteter at følge i løbet af dagen. Har du lyst til at finde yderligere oplysninger om Den Blå Planet, så besøg akvariets hjemmeside, som du finder link til herunder.



HER ER VI 
Den Blå Planet
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Hjemmeside: www.denblaaplanet.dk


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

ANNONCE