Når det er mørkt og koldt i vejret, kan man godt trænge til sol og sommer, lys og varme. Det får du her, hvis du tager med mig en lille tur op og ned ad Sdr. Strandvej lige syd for Helsingør på Sjælland.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Jeg er vokset op lidt syd for Helsingør i en lille fiskerbys opland – i Espergærde. Og da mine forældre havde en lystsejler liggende i den lille havn ud til Øresund, tog vi, hvis vinden var til det, turen op og rundede Helsingør og tilbage igen. Derfor kender jeg den kyststrækning særdeles godt. Her ca. 30 år efter tog jeg mig et gensyn – blot fra landsiden på gåben langs Strandvejens smalle fortove med gus i håret og lys i øjnene. Det var et dejligt gensyn – og med haveøjne ser man pludselig velkendte steder på en helt anden måde.

Se med her:

Stort set alle huse er hvidkalkede, og stakitter præger også kigget fra vejen og ind mod have og hus. Her er tæt bebygget og mange af husene er vældigt små. Ikke at prisen på dem afspejler det, så hvis man sidder og får lyst til at erhverve sig sådan en bolig, skal den store portemonnæ frem.

Det er andet, man hæfter sig ved: Hvordan mon planterne trives med havgusen og blæsevejret så tæt på kysten? Sikke et lys her er, og et baggrundstæppe for beplantningen. Sådanne ting.

Det er en skønsom blanding af herskabsvillaer med statelige balkoner og private strandgrunde og flere dyre biler i garagen, og så små mere ydmyge fiskerhuse fra slutningen af det forrige århundrede.

 

Det er fiskerhusene, jeg er mest betaget af. De er så bedårende og mange af dem har meget gamle beplantninger, kan man se.

 

Der ligger også deciderede rigmandsvillaer med op til 4 etager og et vue ud over Øresund til Sveriges kyst, der siger spar 2 til hvad som helst. Med skoven i ryggen og havets evige variation spejlende den foranderlige himmel for øjnene.

 

 

Mange haver har skønne hyggekroge, verandaer, stolpehække, gamle frugttræer og – så det ud til – et herligt naboskab. Andet ville også være skørt, da haverne simpelthen ligger så tæt op ad hinanden, at man kan dufte naboens eftermiddagskaffe ind over stakittet.


Lige inden Kronborg ligger ret foran en, så skal man huske at dreje hovedet til venstre. Der ligger en af Strandvejens mange stejlepladser, som er områder nær kysten, hvor fiskerne kan (kunne) tørre deres garn. Jeg tænker tit på, hvilken økonomisk værdi disse grunde må repræsentere, men priser mig lykkelig for, at de stadig ligger der og anvendes. At de ikke er omsat til ussel mammon. Deres kulturelle værdi overstiger langt den økonomiske gevinst, spørger man mig. For den lille pause, de udgør, det momentum mellem alle de smukke gamle fiskerhuse og statelige villaer, der ligger her på Strandvejen som perler på en snor, giver oplevelsen en ekstra dimension.

Og husk så: Kommer du sydfra på Strandvejen og kører op mod Helsingør, så undlad at dreje af ved Stubbedamsvej, men fortsæt ligeud af Sdr. Strandvej. Når du har passeret disse skønne huse, bliver du  ledt bagom Sverigesfærgernes tilkørsel og ind bag jernbanestationen og direkte ind i Helsingør midtby. Slet ikke dårligt, hvis man nu skulle få lyst til en havevandring der og en Brostrædeis, måske? Jo, der er da lidt at glæde sig til, når vinden suser om hjørnerne og det er gråt og koldt og januar.

Komer du på disse kanter, så brug lige et kvarters tid til at gå en tur langs alle de perler, der ligger der.
Har du kyststrækninger, der er pittoreske i dit nærområde?