Måske du kender den der citron-, ingefær-, honning-shot, som jager snue, “the flue” og andet stads på porten i vintermånederne? Og måske du overvejer, om du kan dyrke ingefæren selv? Jeg har læst om, at det kan lade sig gøre, og så skal det jo prøves! Det kan sagtens lade sig gøre, skal jeg hilse og sige. Hvis man ved, hvad man skal.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Man kan bruge ingefær til meget. Wokretter, te, shots, syltet til sushi, en smagfuld kold drik af den smukke og stærke rizom. Sidstnævnte gerne tilsat lidt lime og en stængel citrongræs. Den drik får hurtigt ben at gå på.

Nogle gange køber jeg stort ind af ingefæren, og desværre kommer der andre ting ind foran, så jeg ikke får brugt dem i tide. De kommer til at ligge i mørket i en skuffe, på køkkenbordet eller måske på køl, og så sker det, at den gør tilløb til små “knopper”. Den er jo levende, den lille rizom og det betyder, at den vil gøre alt for at sikre slægtens overlevelse. Spiser du ikke den hele, har du glemt den, ligesom jeg gjorde med hele to pakker økologiske ingefær, så står du pludselig med en hel lille vuggestue med bar glade babyansigter, der ser forventning.

Frem med potter og såmuld og i jorden med dem. Det gjorde jeg fluks, som du kan se på billedet. Senere har jeg læst mig til hos Karna Maj, at de skal deles – ganske som vi jo gør med iris og andre rizomer. Bræk derfor roden fra hinanden med et øje (et skud) på hver stykke rizom. Grav dem kun lidt ned i jorden og lad et godt stykke af overfladen stikke op. Rizomer skal have lys, omend ikke alt for meget lys. Vand let, hold dem varme, giv dem en lys opholdsplads, men lad dem ikke stå i direkte sol.

Når det bliver lunt og du alligevel flytter dine såninger og andet følsomt ud i dit drivhus, kan du også flytte dine ingefær. Vand jævnligt, sørg for at de står i halvskygge og giv dem et lille klap og en kærlig kommentar ind i mellem i løbet af sommermånederne.

I sensommeren og hen mod den tid, hvor efteråret begynder at træde i karakter, kan du være ualmindelig heldig at se, at din ingefær går i blomst. Det er efter sigende ret sjældent, der sker på disse breddegrader, og det er et skue, som stopper alle, hvis vej, kommer forbi. Det ligner ikke noget du nogen sinde har set før. Her var det i september i Camilla Plum´s drivhus, jeg var heldig at få øje på et smukt eksemplar.

I følge Karna Maj kan man høste en hel del i sensommeren, så jeg er allerede begyndt at glæde mig. Skal bare lige have fundet nogle flere potter frem og delt dem. Måske kan jeg bruge nogle af dem som værtindegaver?