ANNONCE

mandag den 1. februar 2016

EN HAVEVENINDE FOR LIVET

HAVETANKER

Jeg har mange haveveninder. Alle er skønne hver især og hver og én betyder også en verden til forskel for lille mig. Men én er helt særlig. Hendes havevenskab, ved jeg (og hun, tror jeg), jeg vil have hele livet. Det er altså noget særligt og det skal du høre om her.

TEKST & FOTO: MARIANNE




Faktisk kendte vi slet ikke hinanden inden HAVEFOLKET. Jo, på den digitale måde, fordi vi begge har passion for haver og var en del af den dengang meget lille enklave af havebloggere. Vi var vel i alt 30-35 stykker. Og hende her, hun var kreativ, jordnær - både i praksis og i sin måde at formidle på.  Der var ligesom ikke så meget gas med hende, hun sagde, og siger, hvad hun mener uden omsvøb. Ærligt og kærligt. Og så var hendes meritter i og overvejelser om haven simpelthen så smittende, inspirerende og spændende.

Pil og flet har været en passion i mange år. Det afstedkom en serie om samme emne her på HAVEFOLKET. 







Jeg husker hjemmegjorte rosenwigwammer i armeringsjern, parallelle bede og andre finurligheder, hun tryllebandt sin læserskare med. Men også dekorationer og andet, som havde en naturlighed og enkelthed, der bjergtog mig. Bloggens titel antydede, at det hele foregik bag en havelåge, og det lyder jo netop fortryllende og skaber nysgerrighed. Så stor var min overraskelse, da jeg første gang stod i hendes vidunderlige have og opdagede at haven slet ikke havde nogen havelåge. Det er metaforisk ment, og har kunnet og kan da også mærkes ved hvert eneste indlæg: Hun lukker åbenhjertigt havefolk ind i sit og ægtemandens haveunivers på sin blog; "Bag havelågen".

Der skal en god vilje til at forstå tankerne bag disse krusseduller fra min noteblok. Det kunne hun!  

Der skal fantasi til at se mulighederne for en fed, lækker grenkrans af denne bunke. Det kunne hun også! 

Mange af jer vil nu have en tydelig fornemmelse af hvem jeg taler om, og det er da også min nære veninde her på havefolket; Lene, som jeg vil dedikere denne artikel til. En æra er jo netop løbet ud, for Lene har trukket stikket til HAVEFOLKET efter tre år, og dermed også tre års intenst samspil med redaktionen og i særdeleshed med mig.

For tre år er gået, siden jeg ringede til hende og spurgte, om hun havde lyst til at være med til engang imellem at skrive en artikel eller to. Det slog hun sig vældigt i tøjret over. Det havde hun slet ikke evner til, mente hun. Vrøvl, sagde jeg. Gudskelov.

Selvom Lene og jeg er vældigt forskellige, opdagede vi hurtigt, at vores fantasi, kreativitet og evner  var af et helt særligt stof. Tilsammen i hvert fald, for udtrykket at 2 + 2 = 5, passer glimrende her. Det har afstedkommet et utal af hyggelige dage sammen. Med pudemos, myrtetråd, knibtang, hønsegødning, maling, fnis og blomster om ørerne på os. Pilekviste, biler fyldt til randen med havedims og dut og så selvfølgelig de uundværlige kameraer og stativer med os - ofte havde vi hinandens i hånden og ofte forsvandt tid og sted for os i fordybelse og leg. Hurtige rugbrødsmadder, skønne, sunde salater og slowjuices, te, fortrolige snakke tidligt og silde og så en hulens masse skriverier på sms, mail, snak på SKYPE og andre kommunikationsplatforme, som omgav os i det daglige. "Redigeringsbloggen" ikke mindst. For hvor overblik og koncentrationsevner svigtede ustandseligt for mit vedkommende, kom Lenes udtalte samme mig til hjælp. Magen til systematik, grundighed, hjælpsomhed og ukuelighed skal man lede længe efter.



Heldigvis stopper alt ikke, for venskaber af denne kaliber er ikke sådan lige til at "hælde ud med badevandet". Lene og jeg fortsætter med havebesøg, for der har det vist sig, at vi er rigtigt gode sammen Og min skrivegejst er jo ikke lige til at stoppe, så det samspil får også lov til at få sit eget liv. Så er der al begejstringen for vores private haveliv, vores passion for at "lege med krea-havedims sammen", og vi har så mange planer, at jeg oprigtigt talt håber, vi bliver omkring de 100 år med alt det, vi skal nå. Mindst.











Kære Lene: Tak fordi vores havestier har ført os sammen. Glæder mig så meget til at følges ad.

9 kommentarer:

  1. Skønt hvordan den digitale verden kan forbinde folk med fælles interesser med hinanden og gode venskaber opstår.

    SvarSlet
  2. Gode venner kan man ikke få for mange af :-)

    SvarSlet
  3. Åh den slags kreative venskaber er guld.

    SvarSlet
  4. Ja, når man har fundet en "sjælsmate" så holder det trods tid og afstand. Det må være dejligt at kunne havedimse sammen med en ligesindet.
    havehilsner Gunvor

    SvarSlet
  5. Kærligt indlæg, Marianne. Jeg tror, Lene må være en stolt og glad læser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Janne
      Det er Lene :)))

      Slet
  6. Kære Marianne.

    Ja, Lene er et rigtigt dejligt stykke kvindfolk. Jeg kunne ikke være mere enig.

    Knus til jer begge

    SvarSlet
  7. Lene er knalddygtig både til at skrive og tage billeder og være helt vildt kreativ. Dejlig pige - ligesom dig ;) Hvad vi andre har nydt rigtigt godt af. STOR TAK herfra til jer begge
    knus ;)
    Eva

    SvarSlet

ANNONCE