ANNONCE

mandag den 28. marts 2016

DRØMMER DU OM ET TÆNKESTED?

HAVENS ELEMENTER

Drømmer du om et sted i haven, hvor du kan tage ophold indimellem og komme lidt væk fra hverdagen - for at skrive, male eller noget helt andet? Et sted helt for dig selv.




TEKST & FOTO: LONE





Har man plads nok i haven til det, så kan det være en helt særlig selvforkælelse at skabe et lille tænkested. Et lille hus eller måske bare en lille plet under tag, hvor man kan gå hen med en kop og en termokande med god kaffe, slå sig ned og nyde naturen - mens man lader tankerne flyde.

Det lille hus her er fra besøgshaven Appeltern, som jeg har taget jer med til før. 

Det lille hus her er åbent til alle sider, og udsigten er spektakulær, som huset ligger her grænsende op til en kultiveret have på den ene side og en eng fyldt med lilla lupiner på den anden.

Stikker man næsen helt ned i engen, dukker de fineste vilde blomster op.

Mon ikke man kunne tilbringe dejlige timer her udelukkende i selskab med egne tanker og måske et par sommerfugle eller summende bier - og blive helt væk fra hverdagens mange gøremål.




3 kommentarer:

  1. Hvor er det fint..jeg har en træpavillon i vores kolonihave.den er smuk at se på og sidde i.
    I dag var der 20 grader og vi fik påskekaffe.
    Jeg maler i den om sommeren og det er et vidunderligt pauses sted,hvor jeg kan kigge ud på haven og smukke træer.

    SvarSlet
  2. Jeg har haft brugt vores gamle faldefærdige lysthus til sådan lidt træskærerarbejde, øvelse i betonstøbning osv, manden kalder det mit "Emilhus". Men der er faktisk en skøn ro sådan et sted, hvor det ikke er helt nemt at blive "fundet".
    I lørdags sad vi og drak kaffe på terressen i sløret solskin. Vidunderligt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  3. Dette lysthus er virkelig fint og det passer godt til det åbne landskab.
    Helt fra jeg var barn var jeg fascineret af lysthuse og mente at det måtte være toppen af lykke at have et i baghaven. Som ung gartner har jeg holdt mange formiddags- og eftermiddagspauser alene under et skurtag i ly for regn og sne og nu er jeg lykkelig ejer af en pavillon med udsigt til mit spejlbassin - der kan hygges alene og i selskab med andre, i sol og regn og der er bare noget helt særligt over at sidde sådan et sted.

    SvarSlet

ANNONCE