ANNONCE

søndag den 20. marts 2016

UD AF HUSET I PÅSKEN

UDFLUGTER


Vi skal da ud i påsken! Der må gerne ske noget andet end at rydde op i haven eller at sidde på den flade i timevis og spise og drikke, hvor hyggeligt det end er. 

TEKST: MARIANNE
FOTO: ØKOLOGIENS HAVE, SLOW & MARIANNE





Vi vil også gerne have ud-af-huset-oplevelser, og det skal helst inkludere skønne køb til haven, som samtidigt lokker os i gang med spændende projekter derude. Her er et lille udpluk af aktiviteter, der har med have at gøre.



DYRK DIN BY
FREDERIKSBERG, HOVEDSTADEN

SLOW, alias Signe Voltelen, inviterer til inspirationsdag på Frederiksberg, hvor hun giver idéer til, hvordan du kan dyrke din by. Du kommer hjem med et par potter økologiske frø samt mere viden om, hvordan du får grønnere fingre. Der er arrangementer d. 18., 19. og 23. marts. Der skal betales entré, og billetterne købes her.



ØKOLOGIENS HAVE
ODDER, ØSTJYLLAND
Have, café og butik er åben alle påskedagene kl. 10 – 17. Entre til haven: 30 kr. for voksne, 5 kr. for børn.

Skærtorsdag d. 24. 3. 
Haven åbner. 
Program for dagen, se hjemmesiden www.okologienshave.dk.

Langfredag d. 25. 3. kl. 13 – 14.30  
Kursus: Forårstegn og tapning af birkesaft
Det er forår, og naturen gør sig klar til en ny sæson. Vi kigger på forårstegn i Økologiens Have og demonstrerer, hvordan man kan tappe sin egen sunde og velsmagende birkesaft. Der vil være smagsprøver på nytappet birkesaft og snak om anvendelse af saften.
Tilmelding nødvendig, senest torsdag 17.3. på tlf. 24 96 30 15 eller mail@okologienshave.dk
Pris: voksne 50 kr., børn u.12 år 25 kr.

Lørdag d. 26. 3. kl. 11 og kl. 14 
Dyredag
Fårene bliver klippet, og hove beskæres på æsler og ponyer – det foregår fra kl. 11, og kl. 14 kommer Odder Fjerkræforening og viser høns og påskekyllinger samt snakker om pasning og udrugning af kyllinger.


FUGLEBJERGGAARD 
HELSINGE, NORDSJÆLLAND
Åbent i haven fra d. 24. - 27. april kl. 10 - 16. Fri entré  for alle undtagen levende dyr, så lad hunden blive i bilen.

Økologisk planteskole
Den økologiske planteskole bugner af sjældne løg, knolde, planter, stiklinger mv.

Se dyrene blive fodret
Høns og Hans, får og lam, uldgrise og nyfødte smågrise, køer, biller og bier - ja meget mere.

Økologisk gårdbutik
Lad dig friste af det store udvalg af fx. økologiske frø, gaveartikler, urhvede og andet mel, eddikemødre, kefir, pølser, teer, sjældne og specielle krydderier fra hele verden, havedims og -dut samt et væld af andre uundværlige ting for have- mad- og selvforsyningsglade.

Økologisk have
Se de store haver og marker. Der arbjdes med permakultur, bæredygtigt landbrug, økologiske materialer og metoder. Gå en tur, og bliv inspireret.

Påske i haven - kursus
Tilmelding og køb af entrébilletter foretages i webshoppen på www.fuglebjerggaard.dk



DESUDEN
kan du finde arrangementer på Haveselskabets side, på Kultunaut samt selvfølgelig i aviserne.
Find selv info om pris og åbningstider ved at følge linkene.

Du kan jo også besøge:






1 kommentar:

  1. Tjaa, men jeg har kun selve helligdagene, og der er de 3 afsat til familiehalløj, de sidste 2 klamrer jeg mig til kunne bruge i haven. Så jeg skal nu nok holde mund med oplysninger om diverse ture og markeder.
    påskehilsner Gunvor

    SvarSlet

ANNONCE