Velkommen til den tredje udgave af serien “Årets gang i…”, denne gang på Frilandsmuseet. Følg med her, og hør om, hvordan man arbejder i de historiske haveanlæg på Nationalmuseet, som Frilandsmuseet i Brede er en del af.


TEKST OG FOTOS: MARIANNE

Hvordan arbejder de i de historiske haver? Er der mon noget, som vi havefolk kan lære af fra tidligere tiders havebrug? Fra dengang, hvor man ikke brugte kunstigt fremstillet gift og gromidler. Det var nogle af de spørgsmål, der meldte sig, da jeg i efteråret på den sidste åbningsdag stod i herregårdshaven på Frilandsmuseet i Brede og lod mig overvælde af en skønhed og frodighed, der var så sansemættet, at jeg bare måtte dele det med jer.

Derfor har jeg nu fået en aftale i stand med Nationalmuseet, som Frilandsmuseet i Brede på Sjælland er en del af, om at gå på havebesøg i de forskellige haver på det 70 tønder land store område. Der vil jeg dels følge nogle af de frivillige laugs gøren og laden, dels gå i hælene på de ansatte gartnere, der sætter en ære i at holde haver, sådan man gjorde det på den tid, som det enkelte hus repræsenterer.

 

Vi skal primært følge havelauget, som koncentrerer sig om den mindre herregård fra Fjellerup på Djursland. Gården har en stor og velassorteret køkkenhave samt en smuk, parklignende prydhave. Derudover følger vi arbejdet gennem året i tre andre gårdes haver: en have i læ af stynede gamle piletræer fra Vemb i Vestjylland, en lille have i læ af jordvolde fra Læsø og endelig en have fra Kølvrå i Midtjylland. De er alle beliggende i den nordlige ende af museet, hvilket mange besøgende faktisk overser, når de er på besøg der.
Vi skal også besøge gartnerne, som anlægger, passer og hæger om haverne ved:

  • Stenstrup-huset fra Fyn
  • Husmandsstedet ved Dannemare, Lolland
  • Skomagerens have ved Ødis i Bramdrup, Østjylland
  • Haven ved vandmøllen fra Ellested på Fyn

Samt mange flere.

FRA JORD TIL BORD
Som en naturlig forlængelse af fortællingen om arbejdet i haverne skal vi også følge køkkenlauget, som sørger for at få forarbejdet afgrøder og husdyr til de retter, som befolkningen spiste i hine tider. Der slagtes gæs, laves kålsupper, og urter og grønsager tilberedes, så de kan holde sig vinteren over.

Desuden vi skal høre om det splinternye laug, som renoverer havemøbler, for sådanne hører jo også til i de historiske haver, og de skal vedligeholdes, ligesom vores egne her i det 21. århundrede. Flere og flere haveejere begynder at have en ged, et får, høns, ænder og gæs som led i den stigende interesse for selvforsyning, og derfor skal vi også se, hvordan alle husdyrene på de forskellige gårde passes.

EN SKATKISTE AF VIDEN
Frilandsmuseet har en del temadage hen over året, og dem deltager vi også i. Bl.a. er der “De gamle sorters dag”, hvor bl.a. foreningen Frøsamlerne deltager,

Som du nok kan fornemme, er det faktisk ikke så få, der arbejder på at levendegøre Frilandsmuseets haver. Vi bringer en artikel ca. en gang om måneden på baggrund af mine jævnlige besøg i haverne. Får du selv lyst til at bese, sanse og smage på det hele, så er der gratis adgang til Frilandsmuseet, så det er bare om at pakke madkurven og drage afsted.

Hjertelig velkommen til.