Velkommen til den tredje udgave af serien “Årets gang i…”, denne gang på Frilandsmuseet. Følg med her, og hør om, hvordan man arbejder i de historiske haveanlæg på Nationalmuseet, som Frilandsmuseet i Brede er en del af.
TEKST OG FOTOS: MARIANNE
Hvordan arbejder de i de historiske haver? Er der mon noget, som vi havefolk kan lære af fra tidligere tiders havebrug? Fra dengang, hvor man ikke brugte kunstigt fremstillet gift og gromidler. Det var nogle af de spørgsmål, der meldte sig, da jeg i efteråret på den sidste åbningsdag stod i herregårdshaven på Frilandsmuseet i Brede og lod mig overvælde af en skønhed og frodighed, der var så sansemættet, at jeg bare måtte dele det med jer.
Derfor har jeg nu fået en aftale i stand med Nationalmuseet, som Frilandsmuseet i Brede på Sjælland er en del af, om at gå på havebesøg i de forskellige haver på det 70 tønder land store område. Der vil jeg dels følge nogle af de frivillige laugs gøren og laden, dels gå i hælene på de ansatte gartnere, der sætter en ære i at holde haver, sådan man gjorde det på den tid, som det enkelte hus repræsenterer.
Vi skal primært følge havelauget, som koncentrerer sig om den mindre herregård fra Fjellerup på Djursland. Gården har en stor og velassorteret køkkenhave samt en smuk, parklignende prydhave. Derudover følger vi arbejdet gennem året i tre andre gårdes haver: en have i læ af stynede gamle piletræer fra Vemb i Vestjylland, en lille have i læ af jordvolde fra Læsø og endelig en have fra Kølvrå i Midtjylland. De er alle beliggende i den nordlige ende af museet, hvilket mange besøgende faktisk overser, når de er på besøg der.
Vi skal også besøge gartnerne, som anlægger, passer og hæger om haverne ved:
- Stenstrup-huset fra Fyn
- Husmandsstedet ved Dannemare, Lolland
- Skomagerens have ved Ødis i Bramdrup, Østjylland
- Haven ved vandmøllen fra Ellested på Fyn
Samt mange flere.
FRA JORD TIL BORD
Som en naturlig forlængelse af fortællingen om arbejdet i haverne skal vi også følge køkkenlauget, som sørger for at få forarbejdet afgrøder og husdyr til de retter, som befolkningen spiste i hine tider. Der slagtes gæs, laves kålsupper, og urter og grønsager tilberedes, så de kan holde sig vinteren over.
Desuden vi skal høre om det splinternye laug, som renoverer havemøbler, for sådanne hører jo også til i de historiske haver, og de skal vedligeholdes, ligesom vores egne her i det 21. århundrede. Flere og flere haveejere begynder at have en ged, et får, høns, ænder og gæs som led i den stigende interesse for selvforsyning, og derfor skal vi også se, hvordan alle husdyrene på de forskellige gårde passes.
EN SKATKISTE AF VIDEN
Frilandsmuseet har en del temadage hen over året, og dem deltager vi også i. Bl.a. er der “De gamle sorters dag”, hvor bl.a. foreningen Frøsamlerne deltager,
Som du nok kan fornemme, er det faktisk ikke så få, der arbejder på at levendegøre Frilandsmuseets haver. Vi bringer en artikel ca. en gang om måneden på baggrund af mine jævnlige besøg i haverne. Får du selv lyst til at bese, sanse og smage på det hele, så er der gratis adgang til Frilandsmuseet, så det er bare om at pakke madkurven og drage afsted.
Hjertelig velkommen til.
Det vil jeg glæde mig til! Frilandsmuseet er et dejligt sted, og de haver der er anlagt her (og ved Den Fynske Landsby, Hjerl Hede og andre steder) rummer masser af inspiration til almindelige "parcelhushaver".
Kære Henrik
Det var netop min tanke, så jeg er glad for at du også kan se idéen. Selv er jeg fuldstændig bjergtaget af datidens både byggestil, løsninger, landskabsarkitektur og havestil. Så det er et rent slaraffenland for mig at gå derinde tidligt og silde og tale med gartnere og havelaug.
Jeg har været så spændt på, om I igen i år ville følge en have. Frilandsmuseet er et rigtig godt valg. Den gamle danske havestil har mange gode elementer, som man kan plukke af i dag.
Hilsen Elna
Dejligt at høre, Elna, og jeg er helt enig. Ja, det trak lidt ud, da der i store organisationer forekommer en vis træghed. Men til gengæld virkelig god vilje, så det ene har opvejet det andet.
Jubii det glæder jeg mig til at følge, tusind tak 🙂
Det er "100 år" siden jeg besøgte frilandsmusæet. jeg skal vist snart på nyt besøg. men glæder mig nu til jeres artikler. Især om mange af de gamle sorter de brugte dengang.
hilsner Gunvor
Sådan er der mange, der har det med Frilandsmuseet. De husker det som et lidt slumrende museum med kolde dyner om jeg så må sige. Men der er simpelthen så idyllisk og smukt, og selvom der er mange mennesker, kan man godt få fornemmelsen af, hvordan det var at leve i fortiden. Der er i øvrigt nye afdelinger "stationsbyen" bl.a. som er vældigt spændende.
Og så er haverne som sagt et (eller mange) kapitel for sig selv. .)
det lyder virkelig spædende 🙂 🙂
Kære Marianne, tillykke med præmieren på Frilandsmuseet! Vi er meget glade for dit initiativ og vil følge og støtte dig så godt som muligt – og forsøge ikke at være for træge :-). Som du selv skriver, er der en masse spændende historier i den levende kulturarv, og vi håber, at din blog kan være med til at få det gode budskab længere ud over rampen. Gode havehilsener Anja Jørgensen, Frilandsmuseet.
Kære Anja, tak!
At gå i gang med dette er en stor glæde for mig, for det er et ønske, jeg har haft meget længe. Og i erkendelse af, at Frilandsmuseet rummer så overvældende meget af faglig interesse for vores læsere – ja, for alle, der er både have- og historie-interesserede, interesserede i bæredygtighed, i havebrug og i livet med og i naturen, vil der jo også opstå en del fravalg. Sådan er det med al faglig formidling – i alle fortællinger. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man ved selvsyn, og egne sanser tager ud og oplever det hele. Disse månedlige artikler må gerne stimulere og motivere, skabe lyst til mere.
Jeg skal gøre mit aller ypperste for at leve op til både forventninger, glæde og interesse. 🙂