ANNONCE

onsdag den 20. april 2016

GRATIS GØDNING - DATING ML HAVEFOLKET OG HESTEFOLKET

HAVEFOLK

At unge mennesker interesserer sig for haver, er lidt af en sjældenhed. At de insisterer på at gøre noget for haveejerne, er endnu mere specielt. Skal vi ikke lige høre, hvad Kristian på 15 år tilbyder havefolket i hele Danmark?

TEKST: MARIANNE
FOTO:  FASTER ANNEDORTE







Hvem vil ikke gerne have gratis, organisk og bæredygtig gødning til sine planter i haven? Bare den er færdigkomposteret, så græsfrø og andet ugræs er omsat. Det er der vist flere og flere haveejere, der gerne vil! Og er de også interesserede i at ringe og aftale et tidspunkt, hvor de kommer ud og henter det selv? Joh, det burde de da være, hvis nu gødningen er gratis.

Cirka sådan har 15-årige Kristian tænkt, da han gik og hjalp sin faster med at flytte gødning fra fasterens hestehold til blomsterbedene i en venindes have. Så tænkt, så gjort, for der er nemlig gemt lidt af en iværksætter i Kristian. Han er  vedholdende, han vil andre det godt uden at behøve at tjene penge på det, og så er han eksperimenterende. Prøver alt muligt af og får erfaringer med sin omverden. Virkelig gode kvaliteter, når man vil begå sig i det 21. århundrede!

At det lige blev havefolk, han havde som målgruppe, er lidt af en tilfældighed, fortæller han, men med en hjemmeside i luften og 7000 kr. af egne lommepenge sat i projektet, er det indtil videre erfaring, han kan høste. Måske også en smule stolthed over sig selv. Over at gøre verden en lille smule bedre, tænker jeg.

HVAD KAN DU?
På websiden indtaster du dit postnummer, og så dukker der et landkort op med kontaktoplysninger på hesteejere. Det kan være stutterier, rideskoler, private hesteejere eller fx. fritidshjem og SFO'er, der holder heste og derfor også har et regulært overskud af gødning. Herefter aftaler den enkelte haveejer med hestegødningsejeren, hvor og hvornår. På siden er der også en glimrende forklaring af, hvad gødning kan gøre for ens have og kompostbunke, og hvordan man skal forholde sig, når man kommer hjem med den.

Som haveejer vil jeg jo gerne vide, om man kan være så heldig, at gødningen allerede er komposteret, og det kan man faktisk, men som Kristian siger: "Det er bare noget, du spørger om først." Nåh ja, selvfølgelig!

Er der så steder i Danmark, der slet ikke er repræsenteret? Det er der, Lolland Falster fx. Og der kunne også godt være flere i både Nordjylland og i hovedstadsområdet. Så det er hermed givet videre til alle jer, der har heste stående i nærheden og formentlig derfor også har en kæmpe bunke gødning.

DEL DEL DEL
som de skriver på de sociale medier. For nu er det så, jeg vil bede dig, der sidder ude på den anden side af skærmen om hjælp: Fortæl det til din omverden - dine havevenner og allerhelst til hesteejere. Bed dem taste sig ind på Gratis Gødning. Så kører resten af sig selv. Del på de sociale medier, link til denne artikel eller direkte til Gratis Gødning.dk

På forhånd og af havehjertet tak!

Prrrrrr!

3 kommentarer:

  1. Super god ide.. det må afprøves en dag.
    Vi har liige haft lånt vores trailer ud til et par bekendte, og har fået den tilbage med et læs hestemøj. uhmm. Så er der noget ved at låne ud. Det er dog ikke helt omsat, men måske kan jeg liste lidt ned til mine roser og så`ddan. men til efteråret vil det nok være fint og brugeligt.
    Er der nogen der har set vejrmeldingen til næste uge,, av av.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  2. Hei!
    Dere har en skatt. Han må dere ta godt vare på. Anne

    SvarSlet
  3. Hvor er det super skønt at en ung fyr har tænkt så kreativt til glæde for rigtig mange have-og hestefolk :)) Godt gået!

    SvarSlet

ANNONCE