Belægninger kan være smukke. Store pladser kan være flotte og monumentale. Men nogle gange savner man bare noget grønt og noget mere liv. I Aarhus har de byttet en parkeringsplads ud med en ny grøn oase midt i byens centrum. Kom med og se, hvad der sker, når brosten veksles til græs og træer.


TEKST & FOTO: HENRIK

De fleste byer rundt om i verden har torve og pladser. Det har traditionelt været her, byens liv har udfoldet sig, når der blev handlet og festet, og når folk skulle hænges eller hyldes. Et meget levende sted. Nogle af disse pladser har mistet deres funktion eller er overgået til andre formål. Sådan en skæbne har Bispetorv i Aarhus haft. Fra at være en fornem plads spændt ud mellem domkirken, Aarhus Teater og andre fine bygninger, har den i mange år lidt den skæbne at skulle levere brosten til en parkeringsplads. Og en ikke særlig veludnyttet én af slagsen, selvom pladserne var meget eftertragtede. I festugen har bilerne været forvist for en kort bemærkning for at lade pladsen være centrum for de arrangementer og grillpølser, der nu hører festugen til. Men nu er bilerne væk, sådan helt permanent, og pladsen er ved at forvandles til en grøn lomme i byen.

Selve torvet er egentlig ikke så gammelt, som man kunne tro – det er fra 1921 og anlagt, hvor den gamle bispegård lå. Heraf navnet Bispetorv. Det er udformet på en lidt speciel måde for at optage stigningen i terrænet: mod syd er pladsen indrammet af en mur beklædt med travertin. På muren er monteret lygter i smedejern i tidens elegante stil. Det er langs denne kant, at det grønne nu har fået lov til at brede sig ud over brostenene.

 

Om det er for at bevare det gamle anlæg intakt, ved jeg ikke, men man har gjort sig store anstrengelser for at lægge sig oven på det eksisterende. Man har simpelthen bygget nogle store træterrasser eller ramper oven på brostenene og de store trapper, der førte fra byens niveau til pladsens niveau. De fleste steder er det lykkedes ret godt, men nogle af partierne har fået en lidt underlig hældning, som er for flad til, at man føler sig fristet til at sætte sig ned på “gulvet”, og for stejl til, at de er behagelige at gå på. Men mødet mellem træfladerne og granittrinnene er ret godt løst.

Det grønne ligger som øer af græs og træer, der skvulper rundt i kanten af pladsen. På solskinsdage fungerer de som små plæner, hvor man kan nyde varmen fra solen eller lægge sig i skyggen i en af de små lunde.

En risiko, der altid er med træbelægning, er, at den kan være glat, når den er våd. Specielt når der er hældning på. Med skilte rundt omkring er du advaret. I brostensbelægningen er der lagt spor af slebne sten i en mørk tone. Dels giver det en diskret opdeling af pladsen, dels styrer det lidt, hvordan man færdes her. De flade dele er noget nemmere at gå på og køre henover med kørestol eller barnevogn.

 

Det klæder kong Christian 10., at han har fået et bagtæppe af grønne trækroner. I det hele taget ser pladsen lidt mere indbydende ud nu, hvor grønne og levende elementer har fået sin del af pladsen. Træerne er forskellige sorter af bal. æble, pil og el.

De grønne øer er flere steder rammet ind at en bred trækant, der inviterer til, at man sætter sig og hviler lidt. Det er den store gevinst ved omdannelsen, at man nu har steder, hvor man bare kan sidde og betragte livet i byen, men i høj grad også sidde og udforske detaljer på domkirkens facade og ikke mindst teatrets facade, der er en kæmpe Find Holger-væg med alle mulige finurligheder, som man ikke opdager, hvis ikke man ser.

Om aftenen er den nye beplantning iscenesat med lys. Vi glemmer ofte i vores haver, at belysning kan give en helt ny dimension til vores beplantninger og arrangementer. Lyskilderne er her monteret på standere, og jeg synes egentlig, det er en fornuftig løsning – at montere direkte på træer kan nogle gange virke som et overgreb, specielt er kablingen ofte ret uskøn.

En lidt unødvendig detalje er de ryglæn, der er monteret på kanterne. Der er jo alligevel ikke ryg nok til, at de, der skulle have brug for et rygstød, kan bruge det til noget. Til gengæld giver det lidt raffinement til det, der jo slet og ret er terrassebeklædning, og armlæn kan være godt for gangbesværede, når de skal rejse sig op eller sætte sig ned.

Domkirken har også fået sin bænke-ø med et solitært træ. Er det ikke bare smukt med det grønne mod den gamle teglstensmur? Pladsen langs muren har gennem årene været et yndet tilholdssted for byens drankere og stofmisbrugere, og mange synes, det er et problem. Men lige præcis ved at gøre området attraktivt også for andre brugere, kan man undgå, at misbrugerne stikker så meget ud. Det er jo alle andre, der skal opdage, hvor fedt det er at sidde med kammeraterne dér i aftensolen. Grønt gør en forskel!

Ovenfor ser man tydeligt, hvordan pladsen er blevet bearbejdet ved at lade ramper og græs-øer flyde langs den gamle kant af pladsen. Det er altså ikke hele pladsen, der er fyldt op med det nye anlæg. En stor del er friholdt, så den fortsat kan bruges til diverse arrangementer.

 

Her er vi:
Bispetorv, Aarhus
Schønherr, landskabsarkitekt