Da vores have er ret lille, må man tænke kreativt, så alle kvadratmeter udnyttes til fulde. Der skal være plads til det hele, til store som små. Redskabskuret f.eks. rummer ikke blot haveredskaber, men også en lille legekarnap. Kom med indenfor.


TEKST & FOTO: KARINA

En lille privat afdeling i haven bør man ikke snyde sit barn for. I vores have har vi nu mange områder, hvor der er lagt op til leg. Blandt andet har vi i ved vores terrasse i baghaven lavet pladsen fleksibel, så et telt kan stilles op, hvis lysten er til det. Dertil har vi også en tavle til kridttegning både i baghaven og ved vores spiseterrasse, hvilket er særligt praktisk, når tiden skal fordrives, inden maden er stillet an. Selvfølgeligt er det blot elementer, der er integreret i områderne, så det er aktiviteter for alle aldre og altså ikke egentlige børneafdelinger. Sådan én har min søn fået nu, og den blev lavet helt færdig for blot et par dage siden.

Det startede egentligt med, at jeg, da min søn var nyfødt, byggede et lille legehus til ham. Det brugte han i de efterfølgende 2-3 år, men vi måtte hurtigt sande, at det var blevet lige vel lille – i hvert fald da vores dreng insisterede på, at forældrene også skulle gæste huset – på én gang selvfølgelig. Til sidst blev vi derfor enige om at fjerne legehuset og i stedet tage et lille stykke af redskabsskuret i brug. Her byggede jeg en lille karnap ved husets gavl ved hjælp af skillevægge. Redskabsskuret, som altid er pakket med ting, er størrelsesmæssigt lige i underkanten af, hvad vi har brug for, så vi var nødt til at tænke legekarnappen som et multifunktionsrum, så der også kunne blive plads til vores brænde og havehynder. Det blev der ved hjælp af en bænk, hvorunder en del af brændet ligger gemt såvel som på reolen i siden. Det er forsat ikke stort, men til gengæld er der plads til, at man kan stå oprejst og sidde behageligt derinde.

Foran legekarnappen har vi haft et lidt problematisk område, som bare aldrig har været kønt at se på, og hvor planter ikke vokser særlig godt grundet et stort træ i nærheden. Derfor byggede jeg for nylig en lille træterrasse, som nu er min søns helt egen.

På terrassen står en gammel gyngestol og et blomsterfad med skovfrytler. De sidstnævnte var nu mors ønske, da terrassen trods alt gerne måtte være lidt grøn, da vi ser den inde fra stuevinduet.

Terrassen er bygget af noget genbrugstræ fra den gamle terrasse i baghaven og trænger til at blive slebet ned og malet påny. Det bliver nok ikke i år, da der har været nok at se til. På trods af det synes jeg nu, at det lille børneområde er blevet ret vellykket.





Sidder man inde i legekarnappen, kan man holde øje med de voksne nede ved spiseterrassen – og omvendt kan forældrene følge lidt med, når der nu ind imellem er adgang forbudt for voksne.