Sommeren har budt på mange ture rundt om i landet, og der er jo heldigvis meget skønt at kigge på, når man kører gennem landskabet. En af de ting, man lægger mærke til, er rundkørsler. Der kommer flere og flere af dem, og heldigvis bliver de ofte betragtet som små haverum med beplantning og andre elementer. Her skal vi besøge en næsten ny rundkørsel ved Malling – vi tager et par runder!
TEKST & FOTO: HENRIK
Rundkørsler er nogle underlige størrelser. De kan være meget fine rum – men man kan næsten ikke nå at se dem rigtigt, hvis man altså også skal holde øje med trafikken – og det skal man. Hvis man endelig har mulighed for at hoppe ud – eller af – sit køretøj for at kigge nærmere, så kan rundkørslerne være så utilnærmelige, at man må opgive at komme i nærheden af dem. Enten på grund af trafikken eller på grund af autoværn og den slags.
Nu er det heller ikke, fordi jeg vil opfordre til, at man render rundt på kryds og tværs af trafikken, men det er faktisk lidt ærgerligt, at man ikke kan få mere glæde af disse byrum. Det eksempel, jeg viser her, er en ganske nyetableret rundkørsel ved Odder. Den ligger i et meget smukt landskab, blødt kuperet og endnu med frit udsyn til en høj himmel. Her har man valgt et ret enkelt anlæg, men med ret stor effekt. Rustent stål, granit og katteurt.
Det er jo et trafikalt anlæg, så der er nogle ting, der skal være på plads: Man skal hindre frit udsyn på tværs af rundkørslen, så man tvinger dig til at fokusere på trafikken. Men man skal også sikre, at du opdager, at der er en rundkørsel. Det sker ikke så sjældent, at trafikanter pløjer lige igennem en rundkørsel, fordi de opdager den for sent….tro det eller ej. Skulle det ske, skal dit køretøj stoppes, inden du når at ramme andre trafikanter. Her er det løst ved at hvælve rundkørslen som en lille høj og forsyne den med høje Corten-søjler i en cirkel. Lavere pullerter tegner endnu et cirkelslag rundt om højen og fanger eventuelle vildfarne køretøjer. Et bredt bælte rundt om højen er belagt med lyse, grå granitbrosten.
Det mest markante er dog en svævende ring af rustent stål, som rammer højen ind. Havde det været alle andre steder, var man nok tilbøjelig til at kalde det en bænk. Det er nok ikke tanken. Jeg har dog prøvesiddet den, og der er faktisk en rigtig fin udsigt derfra, og det er ganske underholdende at følge trafikken. I hvert fald for en tid. Så kan man sidde der og nyde et kæmpe tæppe af katteurt og alle de summende insekter, der også har fundet kransekagehullet.
Jeg har noteret mig den rundkørsel til min samling, og den er pt. en af mine favoritter. Kender du også sjove, smukke eller spændende rundkørsler?
Sjov med de søjler.
I vores kommune har de plantet tørke staude i brede baner. Det ser nu osse godt ud.
Hilsner Gunvor
Der sker heldigvis en masse på den front i øjeblikket. Hvilken kommune er det Gunvor?
Den er faktisk ret flot. Her har man i de sidste år lavet ret pæne bede i de ellers meget kedelige rundkørsler, tak for det kommune 🙂
Dejligt at det bliver prioriteret – man skal jo kigge på dem igen og igen. Så må det gerne være pænt og interessant!
Tjek dem i og omkring Skive ……., men kan ikke huske om de har fine beplantning ????
Har faktisk haft hele familien med på en "rundkørsel-tur" i Skive! ikke alle syntes det var lige sjovt…
Jeg husker dem ikke som beplantede – men i hvert fald som meget smukke skulpturer. Især guldkuglen!
En nyere rundkørsel ved indkørslen til Kerteminde er også ret flot og inspirerende, Den fortæller hvad du kan forvente at opleve i området . En jern skulptur ,symboliserer et vikingeskib på toppen omgivet af sand og vild strand bevoksning ,blomster og græsser.
Spændende! Jeg har også bemærket at flere byer bruger rundkørslerne som en slags branding af byen. Egentlig logisk nok – flere ligger jo netop på byernes indfaldsveje.
I Ry, tæt på Gudenå og byens havn er der en flot rundkørsel med flere springvand i flere niveauer.
Den var avanceret! Kan ikke huske at jeg har set vand indgå som et element. må omkring Ry!
Ret speciel, mon der er smuk lyssætning?
Min yndlingsrundkørsel står i barndomsbyen Roskilde. Jeg kunne, som barn, ikke passere Frøspringvandet uden at få lyst til at krydse vejen og hoppe rundt til frøerne og stikke hånden i vandstrålen 🙂 Frøspringvandet fungerede for mig som en milepæl for hvor langt der var hhv. ud eller hjem, når jeg var gående eller cyklende.
http://sn.dk/galleri/573793
Det forstår man godt Lisbeth, det ser da vældigt fristende ud 🙂
Tak for tippet!