Kålgård, sådan én må da være et kedeligt sted, kun med kål! Men det er også meget andet, for det er den gamle betegnelse for en køkkenhave. Vi skal besøge en have af den særlige variant, der vel kan betegnes som arketypen på en sunken garden. Køkkenhaven er fra Vestjylland, hvor der som bekendt blæser en vældig vind.


TEKST & FOTO:  HENRIK
Vi er i Nymindegab på den jyske vestkyst lige syd for Ringkøbing Fjord. Her ligger et vældigt fint lokalhistorisk museum, som blandt andet rummer denne herlige køkkenhave, som den kunne have set ud omkring århundredeskiftet. Haven er simpelthen gravet ned i terrænet, som man i tidligere tider har gjort på de her kanter. Jeg kender det fra Rømø, hvor man stadig kan se spor af sådanne haver rundt omkring i landskabet. Formålet er enkelt: Ved at grave sig ned kan man give lidt tiltrængt læ til grønsagerne og de blomster, der også hører til i sådan en have, og holde på den kostbare muldjord. Et hegn rundt omkring giver endnu mere læ, og så holder det også husdyr og vildt ude, så man kan få afgrøderne for sig selv.

 

I hullet kan væksterne stå lunt og godt og stadig få sol dagen lang. En simpel stentrappe leder ned til bedene, der på gængs vis består af to store felter med sirlige rækker af grønt og sommerblomster.

 

Haven rummer alt, hvad man kan ønske sig til selvforsyning. Rodfrugter, salater, kål, bærbuske og mere eksotiske bidrag som asparges. Der er sågar plads til komposten og tre bistader, så både bestøvning og honning er på plads.

 

Der er endda plads til tørresnoren, der er spændt ud på tværs af haven i hele dens længde. Og af den fiffige slags, der kører om en talje, så man kan stå uden for haven ved hegnet og trække tøjet (eller måske tørrede fladfisk) til sig, nemt og bekvemt.

 

 

Bierne har sit eget hjørne, så man ikke forstyrrer dem alt for meget. Men de har gode betingelser her i skyggen af en kastanje og omringet af syrener. Ved siden af er komposten, hvilket er praktisk, så man ikke skal have besværet med at få det transporteret op af hullet. Der er selvfølgelig et minus i den slags haver: Turen op.

Museet rummer en særlig beboer, nemlig Lønnepigen. Hun er en gammel dame fra jernalderen, men i ganske god stand. I hvert fald er hendes tøj relativt intakt i betragtning af, at det har været begravet i 2000 år. Det er så velbevaret, at man ved, at stoffet var farvet blåt og rødt. Koblingen til haven er planten vajd, som man tidligere brugte til farvning af klæde. Den kan nemlig give den eftertragteede blå farve. Lige nu er det især dahliaerne, som giver et ordentligt farveskud – og dem er der selvfølgelig også rigeligt af i en have fra denne periode.

HVOR:
Nymindegab Museum
Vesterhavsvej 294
6830 Nr. Nebel