Mens nogen kæmper for at få gang i høstanemonerne, så har Carina her problemer med at holde dem i ave og søger råd til hvordan. Læs med i dag, hvor Ole Kjær Christensen fra Havepanelet giver gode råd.


SVAR: OLE KJÆR CHRISTENSEN, HAVEPANELET, FOTO: LONE

 

Hej med jer
Jeg har en masse høstanemoner i min have. En meget smuk plante, som blomster rigtig længe.
Den er begyndt at brede sig for meget, og jeg vil høre, om der er nogle tricks, så man kan få styr på den?
Jeg ved med skvalderkålen, at man kan grave en rille rundt om, så breder det sig ikke, men kan man gøre det samme med høstanemonen?
Glæder mig til at høre fra jer.
Med venlig hilsen

Carina

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kære Carina,

Min allerbedste anbefaling til at holde styr på høstanemoner er denne:- Køb en 12 liter spand i fx Jem & Fix (koster blot kr. 3,95)
– Skær bunden ud og grav den ned.
– Plant din høstanemone i den.

Det virker.

Med venlig hilsen

Ole Kjær Christensen

Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet. 

 


Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.