Årstiden er skiftet nu, det er ganske vist. Naturen og vores have begynder at se lidt slidt og nøgen ud. Det er efterår. Min have har stået lidt på standby i år på grund byggeprojekter – både i hus og have. På trods af det giver haven stadig noget tilbage i form af grønt og blomster, næsten uden indsats fra min side.
TEKST & FOTO: HENRIK
Vi er i en fritidshave, så den skal langt hen ad vejen klare sig selv året rundt. Jeg har nogle hjælpere til at vande, når vejret er ekstremt sommerligt, men jeg har i år bedt dem om at koncentrere sig om de mest sårbare: potterne og de små, nyindkøbte planter. Bedene har med andre ord fået lov at sejle i egen tørlagte sø. Langt hen ad vejen har det fungeret, men her sidst på sæsonen kan jeg godt se, at væksterne har lukket ned lidt tidligt i forhold til de lune temperaturer. De har formentlig tørstet. Alligevel er der stadig en del at frydes over. Blandt andet mit nye spejlbassin og de nye, smukke stjerneskærm, der får lov at spejle sig i det.
En af mine favoritter er anisisop, indianermynte. Jeg såede en masse i foråret, flere slags, men de færreste nåede ud i bedet, hvor de var tiltænkt – sneglene åd dem inden. En enkelt er der tilbage af de overvintrende, men hvis sneglene fortsat går til dem på denne måde, regner jeg med at Indianermynte må udgå af haven. Desværre, for jeg synes, duften er fantastisk.
Ellers er der jo de gode, gamle stabile kendinge som for eksempel sankthansurt. Jeg sætter mere og mere pris på de limegrønne skud i foråret og de flotte rosa/røde skærme i efteråret. De har en tendens til at lægge sig lidt på grund af den ensidige vindretning i min have, men så skyder der jo blot nye skud frem fra den blottede bund. Se, det giver jo bonus.
I år har jernurten fået lov at brede sig (næsten) uhæmmet i pigstensbelægningen langs huset. Det er normalt ikke noget, jeg vil anbefale, sådan bare at lade belægningen gro til. Men med jernurten er jeg rimelig eftergivende, for den er da fantastisk på denne tid. Sommerfuglene er tossede med den, og den stikker lige akkurat de flotte skærme så højt op, at vi også kan nyde dem inde fra huset.
Tallerkensmækkere sår jeg altid nogle af, for jeg ved, at jeg bliver i så godt humør af at se de smukke blomster med deres energiladede farver – specielt på denne tid, hvor de snor sig ud og ind mellem havens andre vækster, der næsten alle har mistet deres farvepragt.
En anden festlig fætter er hortensiaen, som jeg har i en række forskellige farver. En lidt broget forsamling, det medgiver jeg, men når de står der med deres KÆMPE blomsterhoveder, så kan man da ikke undvære dem. Ingen af dem.
Høstanemonerne giver stadig meget fornøjelse. Jeg er ret vild med den måde, de hæver sig over den grønne masse og står som lysende stjerner over bladmassen.
Selv når de er afblomstret, giver de masser til bedet. De flotte frøstande giver lidt struktur til bedet, der ellers stille og roligt er ved at klappe helt sammen, mere og mere dag for dag.
Og så er der som sagt mit nye spejlbassin. Det har allerede giver masser af fine oplevelser, og med efterårsvejret kommer der jo mange dage, hvor man mest nyder haven indenfor i den lune stue. Her er det en fornøjelse at stå og se ud på bassinet, når der falder dråber på vandspejlet. Man bliver helt hypnotiseret og kan glemme alt om tid og sted, når man følger de mange skiftende nedslag og de ringe, de tegner i vandoverfladen.
Ja efterår er osse en god årstid. Alle årstider har deres charme, hvis man selv vil.
Jeg var ikke klar over sneglene var så glade for indianermynte. Jeg har lige købt et par stykker, så de skal da sneglebeskyttes.
Og jeg kan se at jeg skal ud og indvester i nogle nye høstanemoner til foråret. Mine er afblomstret for længe siden. De blomstrede i august.. Det kunne være rart at have nogle der blomstrede sent som dine.
hilsner Gunvor
Har 2 slags høstanemoner – og de blomstrer lidt forskudt. De hvide på fotoet er placeret i fuld skygge – det kan måske have betydning for hvor længe de blomstrer?
Sneglene har især været sultne efter de helt spæde skud af indianermynten. Måske de går fri hvis du kan holde dem væk i den første tid?
Jeg synes godt nok også at der er fint i din have. Sidste efterår såedeje indianermynte – de overlevede vinteren og har stået i potter hele sommeren … men de groede næsten ikke… så satte 2 af dem ud i bedet – og haps haps haps, så blev den ene spist… nå, men rester har overlevet… men det er ved gud nogen små bitte starutter æv
Ja, man bliver lidt ærgelig, ikke? Har som du sat en del frøsåede ud i bedet, så jeg håber at det – statistisk set – burde sikre en god bestand næste år!
I øvrigt er det jo en stor familie, Indianermynterne, så måske har du en sort der slet ikke bliver så stor? Tjek frøposen 😉
du må altså ikke sige det til nogen… men jeg tror nok at de frø var nogen der hængte fast i min sok, da jeg var i Tivoli sidste år.. shhhhhhhh
Det siges at stjålen frugt smager bedst… måske spirer frø af samme slags også bedst… 🙂
Jeg elsker årstidernes skiften, og jeg synes, der er noget skønt ved alle årstider. Jeg vil ingen af dem undvære. Det er nogle dejlige planter, du viser. De er alle værdifulde i haven. Jeg har det også lidt ambivalent med asters. De blomstrer på en årstid, hvor der ikke er så meget andet i blomst, derfor har jeg lukket dem ind i haven. Men jeg synes, de er meget stive og kedelige, når de ikke er i blomst, og ja, meget ucharmerende når de visner.
Hilsen Elna
Asters er i hvert fald en blomst, der nok gør sig bedst ved at blive i haven, hvor den kan beundres på afstand, og ikke blive klippet ind til buketter…
Det er skønne billeder fra din have, nyder specielt det treide sidste billede, som oser af lækre sammensætninger. Jeg har også indianermynten, og nyder dens hårdførhed, her ænser sneglene den slet ikke. Den står bare og vokser, uden at så sig selv-hvilket jeg nok havde forventet;-) Bladene smager skønt!
Her er alle årstider også velkommen, hi hi selv den trælse februar, har sin egen charme, om end det er lige i overkanten, at kalde den måned for en årstid;-)
Hilsner Anette
Synes "mine" snegle er lidt uforudsigelige…det skifter lidt fra år til år hvad de kaster sig over. Og deres antal varierer også meget.
Holder bestemt også af efteråret. Der er meget skønhed i forfaldet 🙂