ANNONCE

søndag den 16. oktober 2016

THE BARCELONA PAVILION

HAVEREPORTAGE

I midten af 1928, et par måneder før indvielsen af verdensudstillingen i Barcelona, fik arkitekt Mies van der Rohe til opgave at tegne en pavillon, der skulle repræsentere demokrati, fremgang og kulturel progression - ånden i Tysklands nye æra som republik. Under et lidt vanskeligt tidspres tegne van der Rohe den tyske pavillon, senere kendt under navnet Barcelona Pavilion.

TEKST & FOTO: KARINA


Sammen med Le Corbusier og Frank Lloyd Wright mfl. var Mies van der Rohe én af de store skikkelser i det 20. århundredes arkitektur. Han blev født i Aachen i Tyskland og arbejdede i sine unge år hos sin far, som var stenhugger. Senere kom han i lære hos Peter Behrens, som var en af tidens førende neoklassisistiske arkitekter.
Efter sin læreperiode startede van der Rohe sin egen tegnestue, og selvom han som arkitekt ikke havde ent akademisk diplom, blev han hurtigt anerkendt. I de tidlige år som selvstændig var Mies arbejde fortsat præget af den neoklassisistiske byggestil, som han blev skolet i hos Peter Behrens.



I tiden efter første verdenskrig begyndte de kunstneriske kredse at præsentere verden for nye og progressive designbetragtninger. Man søgte bort fra den detaljemæssige overflødighed, som jugendstilen blandt andet repræsenterede, og i stedet skulle arkitekturen demonstrere klarsyn, enkelthed og ærlighed. Mies van der Rohe blev én af forgangsmændende for den nye bevægelse og hans bygninger bevægede sig væk fra det neoklassisistiske og blev mere radikale i sine enkelte strukture.



"Gud er i detaljerne" og "Less is more" er to af Mies van der Rohes mest kendte aforismer. Som overskrift vil begge disse sætninger yde The Barcelona pavilion retfærdighed. Få men nøje udvalgte materialer er mesterligt sat sammen og de fineste af slagsen. Grøn marmor fra Grækenland, onyx fra Atlasbjergende og romersk travertin i en smuk forening med moderne elementer som stål og store glaspartier.


Som en smuk kulisse, der ænder sig i takt med årstiden, rammes bygningerne ind af en beplantning af store træer uden for murene. Indenfor murene er de naturlige elementer udsat for en mere arkitektonisk kontrol.


Store munddækkende felter og et par grupper af buske er plantet strategisk ved pavillonens tilbageliggende gårdrum, hvorimod det centrale gårdrum udelukkende består af horisontale og vertikale felter af sten.








I det centrale gårdrum er et massivt spejlbassin skåret ind i gulvfladen, og mod vest en travetinbænk, der strækker sig langs husmuren.



Endu et spejlbassin finder vi i haverummet mod nord hvor skulpturen Dawn af kunstneren Georg Kolbe har plads. Skulpturen, som står ude i bassinets venstre ende, reflekteres i den spejlende flade såvel som i de grønne marmorvægge.



Pavillonen, som kun var tænkt som et bidrag til verdensudstillingen, blev som planlagt demonteret umiddelbart efter, men takket være et team af ildsjæle blev bygningen genopført 50 år senere.



I slutningen af 1950'erne, da Mies van der Rohe havde modtaget stor international berømmelse, anså man Barcelona Pavillonen for et af arkitektens allervigtigste værker, der ikke alene repræsenterede hans karriere, men også den moderne bevægelses udvikling. èn af de, som mente dette, var Barcelonas daværende leder for byplanlægning, Origol Boihigas, som også var ophavsmanden til genopførelsen af pavillonen.

Der skulle gå nogen tid, men da projektet endeligt blev iværksat i midten af 1980'erne, blev pavillonen opført som en reproduktion med arkitekterne Cristian Cirici, Fernando Ramos og Ignasis de Sola-Mórales bag roret. Målet med at genskabe Mies van der Rohes pavillon var, at den skulle stå færdig på hundredårsdagen for arkitektens fødsel (1886). Mies van der Rohe døde i 1969, så selv nåede han ikke at se reproduktionen af pavillonen - det store ikoniske værk og et af de vigtigste monumenter for det 20. århundredes modernisme.



HER ER VI 
Barcelona Pavilion 
Avenida Francesc Ferre i Guárdia, 7
08038 Barcelona



Artiklen herover er fra sommermagasinet 'HAVEDESIGN FOR ALLE', som HAVEFOLKET udgav på tryk i 2015. Du kan se hele magasinet digitalt lige her, eller du kan bestille din egen trykte udgave lige her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

ANNONCE