Jovist er overskriften måske en kende dramatisk, men du har måske med lidt hjælp fra billedet her allerede fanget, hvad det drejer sig om. For er det ikke lidt det, som man kan kalde tiden lige nu?

TEKST & FOTO: KARINA

Et farveorgie på løvtræer og buske er et sidste tableau inden lukketid, inden haverne pakker sig selv ned med lidt hjælp fra os, der dyrker dem. Jeg har altid holdt af den fantastiske sidste optræden, som haven, ja naturen for den sags skyld, takker af med. Sådan lidt selviscenesættende og divaagtigt på den der se-mig-agtige måde. Stort, spektakulært og slet ikke til at undvære.

 

I min have har jeg længe gjort et stort nummer ud af, at sceneskiftet skulle være noget ganske særligt, og derfor har jeg med tiden også anskaffet mig en del planter, der kunne bidrage med netop dette.

Engang var det faktisk efterårsfarverne, jeg alene købte træer og buske efter. Det har i mellemtiden ændret sig, for langsomt er jeg blevet lidt træt af især den røde høstfarve. Pludseligt larmede farven bare lidt for meget, hvilket resulterede i, at jeg skaffede mig af med en del af dem.

Den gule høstfarve er jeg til gengæld stadig helt vild med, og den syner heller ikke så hård imod det sorte træværk. På billedet her er det dog hverken træer og buske, der gør væsen af sig, men i stedet den store hostagruppe, der har skiftet karakter, inden bladmassen helt forsvinder.

I den anden ende af haven ses et af mine bærmispel-træer i baggrunden. Som sagt er jeg ikke helt til kombinationen sort og rødt, men de får nu lov at blive alligevel.

Træer, som jeg også har haft, siden vi begyndte at anlægge haven, er de store hjortetaktræer. Som med så mange andre træer var jeg helt vild med de gule, orange og røde farver, der lyste op her i oktober.

I dag er det mere hjortetakstræernes eksotiske præg, jeg sætter pris på, og derfor får også de lov at blive boende.

 Og så er der kirsebærtræerne, som har et helt fantastisk løv lige nu. Dem har jeg flere gange overvejet at bortskaffe, da de altid bliver angrebet af bladlus om sommeren. Jeg har nu alligevel ladet dem blive stående, hvilket jeg sådan set er meget tilfreds med, sådan som de står og lyser op her i den mørke tid.