Denne og de kommende to fredage dykker vi ned i Søren Ejlersen og Ditte Ingemanns univers. De to ildsjæle har nu kastet sig over et nyt univers af flydende planter, hvor alt får lov til at være med – også grøntsagernes gode og mættende fibre, der ellers i høj grad sorteres fra, når man slowjuicer.  Vi starter i dag med en af de lette.


TEKST: DITTE INGEMANN & SØREN EJLERSEN, FOTO: DITTE INGEMANN

Rødbede, pære og mynte

Hvis du ønsker en tyndere greenie, kan du juice rødbeden først, og kun bruge rødbedesaften til din drik.

INGREDIENSER
Ca. ¾ liter

200 G RØDBEDE
½ BUNDT MYNTE
1 APPELSIN
2 PÆRER
3-4 DL VAND

SÅDAN GØR DU:

Skræl rødbeden eller vask den grundigt. Skær den i små stykker. Bank mynten med ryggen af en kniv, så bladene frigiver deres æteriske olier, og hak dem groft.
Skræl appelsinen. Skær pærerne i kvarte, og fjern kernehuset. Kom alle ingredienser i blenderen, og blend til en ensartet konsistens. Juster evt. med vand.
Server straks.

TIP: 
Brug gerne en højhastighedsblender til den rå rødbede Det kan være svært at få blendet rødbede helt glat og cremet i en almindelig blender.

Opskriften – og mange andre sunde, grønne opskrifter fra Søren Ejlersen og Ditte Ingemann – finder du i bogen ‘Blender‘ fra People’s Press.
 
Forlaget om bogen: ENDNU NEMMERE, SUNDERE OG VILDERE END AT JUICE! Søren Ejlersen og Ditte Ingemann giver dig 177 opskrifter på livgivende GREENIES og styrkende SMOOTHIES – fra de nemme og børnevenlige til de vilde og voksne. Et helt nyt drikkeunivers af blendede frugter, grøntsager, nødder og superfoods. Og det eneste, du behøver for at forvandle alverdens sunde råvarer til flydende guld, er en blender!
Drik grove grøntsager til morgenmad, som eftermiddagssnack eller før træning. Fyld dine depoter med frugtfibre og gode olier eller giv din krop et udrensende pause med en af Søren og Dittes BLENDERTURE. DRIK DIG MÆT I FRUGT OG GRØNT – ALT KAN BLENDES! 
TITEL: Blender
FORFATTER: Ditte Ingemann, Søren Ejlersen
FOTOS: Ditte Ingemann
UDGIVELSE: September 2016
SIDER: 221
SPROG: Dansk

Du kan finde mere fra Søren Ejlersen lige her:

SAFTER
Friskpressede safter er sunde og et godt alternativ til at få ekstra grøntsager indenbords – også i børnene. Vi har kigget nærmere på bogen ”Safter”.

MAROKKANSKE SYLTEDE CITRONER
Syltede citroner er fantastiske i retter og dressinger, som trænger til salt og syre. Få opskriften lige her.

FERMENTERING AF RØDBEDER
I sidste uge fik du opskriften på syltede citroner. I dag er turen kommet til rødbederne.