At vælge havemøbler kan være en svær proces. Der er så mange forskellige at vælge mellem, og det, som man synes er fint, er måske knap så behagelig at sidde i. En anden ting der kan være ret afgørende for, om møblerne holder i haven i mange år, er, at de passer til stilen i hus og have. 


TEKST & FOTO: LONE

I dag tager vi dig med på et lille besøg i haven ved Barnsley House, der er skabt af Rosemary Verey. Denne have er åbent for besøg, hvis man gæster stedets hyggelige restaurant eller hotel. Hvis man på dage med godt vejr kan sidde ude og få sin afternoon tea, så slår man sig ned i disse ultrabehagelige rattanmøbler. Stolene er valgt i en farve, der passer fint til de gamle patinerede sandstensmure, og de bløde former taler fint sammen med alt det formklippede.


Her er det lykkedes at finde møbler, der både er praktiske, passer til husets stil og er dejligt behagelige at slå sig ned i.

Udsigten fra opholdspladsen fejler absolut heller ikke noget, for her kan man på tæt hold nyde den hyggelige have.

Havens møbler er fra Freeline.

Nu, hvor vi alligevel er her, så kigger vi altså også lige indenfor. Borddækningen er selvfølgelig inspireret af havedamens fornavn. Ret enkelt, men rigtig fint.