ANNONCE

onsdag den 21. december 2016

EIRAS NYE FAMILIERUM

HAVEDESIGN

Flere og flere haveejere bygger udekøkken og loungeområder. I dag skal I møde Eira, der er den ene del af Cattis & Eiras Trädgårdsdesign. Eira har bygget et ret gennemført område i sin have, der rummer masser af gode løsninger. Hør her om designet.

TEKST & FOTO: EIRA, INSTAGRAM: CATTISOCHEIRA





Familiens absolutte favoritplads er her - under den nybyggede pergola. Her drysser lyset ind på et smukt sted, og det gennemsigtige plasttag beskytter mod dug og regn. Vi har faktisk alle puder ud fra april til oktober. Det gør stedet så anvendeligt, at man slipper for slæbe puderne frem og tilbage hele tiden. Og så ser det indbydende ud. At man bare kan slå sig ned, når man har lyst.

De grønne vægge rundt om området beskytter for vinden og gør det endnu mere hyggeligt. Sofaen har min mand selv bygget, og jeg har lavet siddehynder af solsengsmadrasser fra IKEA. Vi tilpassede siddefladen på sofaen efter dem. 



Når børnene kommer hjem fra skole, går de altid herud og slår sig ned med iPads eller laver lektierne. Pergolaen er helt enkelt noget af det bedste, vi har bygget i vores have.

Vores ude-opholdsrum er stort, og det er da også inddelt i forskellige områder. Vi har ladet planterne bestemme opholdesrummenes form netop for at undgå at få een stor plads. Vi har fx en dam mellem udekøkkenet og pergolaen, så når man går ud til sofagruppen, passerer man rislende vand og kan kigge på fiskene for en stund. Det er så beroligende, at man snart glemmer al stress og alt det, man skal have gjort.

Espaliererne med klatreplanter hjælper til med at skabe rumfornemmelse, og det er nemt på den måde hurtigt at gøre sin udeplads hyggeligere og mere indbydende.



Det store spisebord har min mand bygget i lærk, og det giver plads til mange gæster. Lærk ældes smukt og får et sølvagtigt udseende.

Selve udekøkkendet er vældig enkelt bygget. Det tog blot to dage at lave. Men det anvendes flittigt af hele familien og er det naturlige samlingspunkt, når vi har gæster. I sommertiden laver vi det meste mad her. Den store klinke er nedfældet i bordpladen og fungerer som bagebord, når vi laver pizzadej.

Udekøkkenet har lidt en sjov historie. Jeg har gerne villet have et udekøkken i flere år, men min mand syntes ikke, at vi havde plads. Jeg plagede og plagede ham, om ikke han ville bygge et, men det ville han ganske enkelt ikke. Så kom jeg om, hvordan jeg skulle servere den: "Du kunne jo bygge en ude-bar," sagde jeg. Den var han med på, og han kørte ud og købte træ til projektet samme dag og gik i gang. Så - for mig er det et udekøkken - for min mand er det en ude-bar.








 På væggen bag køkkenet vokser klematis 'Summer Snow'. Det er en taknemmelig og hurtigtvoksende klematis, som er god, hvis man vil have dækket en stor flade. Barstolene er beregnet til udemiljøer, og de står ude året rundt (faktisk står alle møblerne ude hele året). Krydderurtetrappen gør det enkelt at komme til krydderierne, når man laver mad. Men vi har også en stor køkkenhaven, hvor vi let kan hente ingredienser til middagen.



Du kan se og læse meget mere om Eira, hendes egen have samt hendes arbejde med havedesign på instagramprofilen Cattisocheira eller på hjemmesiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

ANNONCE