ANNONCE

lørdag den 31. december 2016

GODT NYTÅR TIL ALLE HAVEFOLK

GODT NYTÅR

I dag siger vi farvel til 2016. Afrundingen af et år giver altid lejlighed til reflektion og tanker omkring det år, vi går ud af. Og 2016 har for os her på magasinet været lidt af et turbulent år. 


REDAKTIONEN



I starten af året besluttede vi efter mange modne overvejelser at stoppe vores produktion af bladremagasiner. Det var et projekt, som vi havde lagt megen kærlighed i, men da det desværre ikke kunne løbe rundt økonomisk, tog vi beslutningen om at stoppe igen. Det er ikke fordi, vi ikke savner produktionen eller produktet, men det var den nødvendige beslutning. Vi har skåret ind og bruger i dag krudtet på det, vi startede ud med: blogmagasinet.

Dagligdagen omkring blogmagasinet har også været under forandring. Hvor vi allerførst på året var fire kvinder, måtte vi i januar sige farvel til Lene som skribent. HAVEFOLKET var kommet til at tage lidt for meget af Lenes tid i forhold til, hvad hun havde ønsket sig for sin dagligdag og sin familie. Det havde vi selvfølgelig alle stor respekt for, men vi vidste også, at mange ville savne Lenes kreativitet og selvbyg-ideer. Kort tid efter måtte også Marianne skære ned på sin tid i HAVEFOLKET pga. mange andre prioriteringer i sin dagligdag. Hun er dog fortsat tilknyttet som gæsteskribent, som du sikkert har bemærket, og vi får derfor stadigvæk ind imellem alle glæde af hendes fortællinger. Det sætter vi stor pris på.

I stedet for de to dejlige havedamer har vi fået en hane med, og vi er meget glade for vores nye samarbejde med Henrik. Det er et frisk pust med en mand i redaktionen, og vi læser med interesse hans artikler, der ofte dækker steder af Danmark, som vi andre ikke lige kommer forbi. De mange gæsteskribenter, der henover året har skrevet med i magasinet, skal også have en tanke! Magasinet ville ikke være det samme uden. En særlig tak til Ole Fournais, der deler gavmildt ud af sin viden om havernes historie!

Blogmagasinet vil fortsat leve videre ind i 2017. Hvordan vindene kommer til at blæse, tør vi pt. ikke spå om, men kærligheden til formidlingen og haverne bærer os videre - vi er spændte på hvorhen.

Og så en lille bøn!

Hvis du - når du læser med her hos os - skulle få lyst til at lægge en lille kommentar eller blot et 'hej', så vil det blive meget påskønnet. Input fra dig som læser er en stor del af motivationen til at drive blogmagasinet. Når der er helt stille i mange dage, kan det alt andet lige være lidt svært at holde liv i passionen på blogmagasinet, der er født med tanken om at skulle være et sted hvor haveglæde kan deles, næres og vokse - også læsere imellem. Vi ved, at rigtig mange læser med, for det kan vi se via de statistikredskaber, vi har til rådighed - men det er nu altså dejligt, at der også er lidt liv på tværs af havelandet.

Tænk over det, og skriv gerne en lille kommentar, når du læser med. På den måde er du også med til at skrive magasinet .... HAVEFOLKET.

Rigtig godt nytår til dig & dine.
REDATIONEN

20 kommentarer:

  1. Godt nytår til jer :)
    Jeg tror at jeg i sin tid lagde den aller-allerførste kommentar og jeg har ikke lagt den sidste !
    Vi er nok mange der savner både Lene og Marianne, men den nuværende redaktion gør det nu også rigtigt fint.
    Jeg glæder mig i hvert fald til at følge med her på siden i 2017 også 😀

    SvarSlet
  2. Hej I på havefolket!
    Læser alle Jeres kommentarer, refleksioner og gode råd. For gode, det er de!
    Jeg har tidligere oplevet, at jeg ikke kunne svare anonymt, som jeg af forskellige grunde foretrækker; men nu så jeg så, at det er blevet en mulighed, og så skal der nok komme meget mere herfra :-)
    Claus Dalby ved, hvem jeg er og har accepteret min "skyggetilværelse" på bloggen.
    Men Jeres betragtninger kalder meget entusiasme frem, og det vil jeg bestemt meget gerne formidle videre.
    Mvh
    SuK

    SvarSlet
  3. Godt nytår vil jeg ønske jer. Har ingen blog selv, men nyder at følge med i den store kreavitet der udfolder sig hos Havefolket

    SvarSlet
  4. Rigtigt godt nytår, og tak fordi I ikke helt har tabt modet - jeg skal huske at blive bedre til at kommenterer - hov, det var vist et nytårsfortsæt. 🍾🍸🍸🍸🍸

    SvarSlet
  5. Kære venner,

    Et stort og rungende godt nytår til jer. Jeg har kæmpe respekt for det store arbejde, I lægger for dagen, og jeg synes, at det er utrolig flot, at I hele tiden holder det høje niveau. Det er SÅ flot. Tak for jer. Kh Claus

    SvarSlet
  6. Rigtig godt nytår til jer alle... Og en stor tak og respekt for det store arbejde I har lavet i årets løb.. Jeg krydser fingre for I kan forsætte mange år endnu. Det er altså lidt sjovere når der kan være en "pingpong" imellem havefolket.
    Mange varme nytårshilsner Gunvor

    SvarSlet
  7. Jeg er til stadighed meget inspireret af jeres blog og høje standard.tusind tak til jer og godt nytår.

    SvarSlet
  8. Godt nytår til jer og stor tak for jeres indsats følger jer jævnligt og håber i vil fortsætte med bloggen og den gode inspiration. Mette

    SvarSlet
  9. også et godt nytår herfra...

    SvarSlet
  10. Godt nytår til jer og tak for jeres store arbejde, som jeg sætter stor pris på :-)

    SvarSlet
  11. Kære HAVEFOLK(ET)
    I ønskes alle et rigtig dejligt nytår nye som gamle skribenter og redaktører - jeg læser med og sætter stor pris på jeres blog!
    Håber i har energi til at fortsætte meget længe endnu.
    Nytårshilsner fra Pia

    SvarSlet
  12. Godt nytår til jer på HAVEFOLKET :-) Hvor jeg forstår jeres ønske om kommentarer for det er det der gør en blog levende - ellers kunne I bare lave en hjemmeside.
    Både Lene og Marianne havde en enorm betydning for hvordan HAVEFOLKET tegnede sig og sammen med de to forsvandt efter min mening også noget af charmen. Deres præg er savnet, men tingene er ikke statiske og nogle gange kommer forandring... At det har krævet og til stadighed kræver en enorm energi at lave et digitalt havemagasin er jeg ikke i tvivl om og det har jeg stor respekt for. Tak for det til jer:-)
    Jeg hilser Henrik hjertelig velkommen, jeg nyder hans artikler og jeg har nydt artikler fra Catarina, Karen Dahl og flere andre. Tak til alle :))

    SvarSlet
  13. Godt nytår og tak for jeres store arbejde! Jeres indlæg er altid inspirerende med tekst og billeder, der passer så godt sammen. I er ikke bange for at bevæge jer uden for jeres egne havelåger, og det har flere gange givet mig inspiration til at besøge haver, parker og pladser, som jeg ikke kendte i forvejen.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  14. Godt nytår! Jeg nærer enorm respekt for det arbejde i lægger for dagen på Havefolket og håber I bliver ved længe endnu, da I er en unik platform og inspiration for os, især amatører, som bærer et stort bankende grønt hjerte.

    SvarSlet
  15. Godt Nytår til jer flittige redaktører ;-) Dejligt at læse I har mod på endnu et år. Responsen (kommentarer) fra undertegnede skal helt klart forbedres her i det nye år, da jeg stort set er inde på bloggen hver dag. Det er interessante artikler og dejlige billeder vi bliver præsenteret for. Så håber vindene er medvinde ;-)

    SvarSlet
  16. Godt nytår til jer.
    Dejligt at I vil tage endnu en "tørn."

    SvarSlet
  17. Et rigtig godt nytår til alle jer, i gør det virkelig godt og i fortener den største ros, i er så seje. Jeg nyder at læse med, men jeg får desværre ikke altid lagt en kommentar, det vil jeg øve mig på at blive bedre til i år, for jeg forstår godt jeres ønske. Jeres blad er savnet det er virkelig øv at det ikke kan løbe rundt, for der var noget feel good over at sidde med det rigtige magasin. Jeg hilser også Henrik velkommen, dejligt med de mere "maskuline" indlæg, jeg glæder mig til at følge med i 2017

    SvarSlet
  18. Godt nytår til jer. Flot at I har overskud til at fortsætte. Læser jer gerne, men indrømmer at jeg er dårlig til at kommunikere. Mit nytårsforsæt må være at blive bedre til at lægge en lille besked til jer.

    SvarSlet
  19. Kære alle
    Tusind tak for jeres hilsen. Tak for alle de søde ord og dejligt at høre, at I gerne vil komme mere lidt til tasterne :)
    Det vil vi alle tre glæde os til.

    SvarSlet
  20. Godt nytår til jer alle tre!

    SvarSlet

ANNONCE