Noget, som der virkelig kan give varme til havens rum, er alle de smukke brændte toner. I dag dykker vi ned i netop denne farveskala. Se med, og bliv inspireret til et par gode køb.


TEKST: KARINA , FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF PRODUCENTER
Irigtig mange danske haver er det gråtonerne, der dominerer på haverummenes gulvflader. En flot farve, der passer til mange havestile og hustyper, men også en farve, der kan få haven til at virke lidt kold. Staudegrupper i forskellige kulører er en helt naturlig løsning på dette, og hvem siger, at de løse elementer i haven ikke kan gøre det samme.

Terrakottakrukker er altid et stort hit, hvis man ønsker at tilføre haven lidt varme og stemning a la Middelhavet. Det samme gælder møbler, hynder, tæpper og puder, og det er netop nogle af de ting, vi i dag tager fat i, så se med, og skru op for varmen på havens uundværlige og stemningsgivende interiør.

Det utroligt fine udelys fra Living By Heart fås i farverne: sort, koksgrå, blå, messing samt kobber og derudover i blommefarvet som på billedet her. Lyset har en brændetid på hele 90 timer og er et must i haven, hvad enten det er sommer eller vinter. På milde vinterdage kan en lille pause ude i en af haves stole være en lise for sjælen – men måske ikke så meget for det forfrosne bagparti. Det sidste kan afværges ved hjælp af dette lækre tibetanske lammeskind fra Nordal. Den lille smarte højttaler bærer navnet aMove og er fra Kreafunk. Højttaleren er trådløs og kobles sammen med din smartphone via Bluetooth. Tag den med ud på terrassen, og sæt din yndlingsmusik på. Det indbyggede batteri giver dig musik i op til 20 timer. Når mørket falder på, og du gerne vil blive siddende i haven en lille smule længere, er et godt tæppe eller en vamset plaid et must. Plaiden, som er med her, er rustfarvet og fra Hay. Noget, som også er et must i haven, er lanternerne. Dette fine eksemplar er fra det svenske firma Skargaarden. Marstrand, som lanternen hedder, er udført i brunt læder og glas og måler H28 cm. En lækker loungestol skal vi også have med i rækken. Igen er det Hay, der byder ind med dette skønne møbel i metal. Stolen hedder Hay Hee og fås i flere lækre farver. Den sidste ting, som vi ikke må glemme, er krukkerne, og se lige denne fantastiske sag. Modellen VASO MARCO II måler H62 cm, og så er den håndlavet som alle de øvrige lækre krukker fra Terracottakrukker.dk