Så nærmer vi os juleaften og skal de sidste juleindkøb klares, er det nu vi skal ud. Mangler du et par gaver og lidt inspiration dertil – eller har du bare lyst til lidt nyt og lækkert udstyr til julebordet, så se med. 


TEKST: KARINA, FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF PRODUCENTER
Den nordiske og rustikke stil er noget som længe har huseret i boligmagasinerne. Givetvist er det også i denne forbindelse, at det rustikke stentøj i disse dage er på vej tilbage. Da jeg holdt mine første juleaftner herhjemme i vores lille hus, var det det hvide og klassiske porcelæn der blev fundet frem, såvel som den hvide dug og alt det fine sølvtøj. Senere fik jeg lyst til at gøre julebordet mere afdæmpet, og skiftede i denne forbindelse det traditionelle porcelæn ud med det mere uhøjtidelige stentøj. I dag er inspirationen fra sidste afdeling, krydret med lidt lækkert bestik, drikkeglas og alt det som ellers hører sig til på et festeligt opdækket bord. Er du også frisk på et step up på borddækningen i en mere løssluppen step down-stil, så se med, for her kommer syv superskønne bud, hvis ikke til lidt selvforkælelse, så måske som inspiration til et par af de sidste uindkøbte gaver.

Den grafiske og meget vinterlige dækkeserviet er i kork og fra Ferm Living og en cool afveksling til juledugen. Smukke stofservietter skal der også til og er de i hør bliver det næsten ikke mere lækkert. Stofservietten er fra mærket Himla og findes i flere farver. Omdrejningspunket i denne shopping-inspiration var det rustikke stentøj og se lige hvor lækkert det kan gøres. Tallerknerne som her vises er fra Muubs og i farven Terracotta Brown. Vand må der heller ikke mangle på bordet og gerne serveret i en flot karaffel. Den røgfarvede model som du ser her er fra By Nord og kommer med en smart korkprop som matcher fint til dækkeservietten. Vandglas skal der også på bordet. Den skæve model bære det oplagte navn “Twistet” og er fra Bolia. Over glasset er sølvbestikket blevet skiftet ud med et fedt sæt i farven sort. Bestikket her er fra mærket Menu. Levende lys sætter den helt rette stemning, så en lysestage skal der naturligvist også med her til sidst. Det skønne eksemplar, som her er fundet frem, er fra By Wirth og er da slet ikke til at stå for, med sin fine detalje i kernelæder mod det smukke træ i sorten eg.