Det er ved at være et stykke tid siden, at vi har haft jer med i en privat have, så det er præcis, hvad vi skal i dag. Vi skal på besøg i en have hos en familie, der egentlig slet ikke er havemennesker. Haven er mere et ekstra rum for dem.
TEKST & FOTO: LONE
Vi er taget til Højbjerg syd for Aarhus. Huset har adresse i de bakker, som også kendes som Skåde Bakker. Et dejligt område, der ligger tæt på Moesgård, og som byder på både skov og strand i de nære omgivelser. Bakkerne gemmer på en del skønne villaer og haver, men som så mange andre steder i Danmark er det et sted, man umiddelbart kun kommer, hvis man skal på besøg. Og mon ikke også mange aarhusianske småbørnsfamilier på et tidspunkt har været en tur rundt i bakkerne og se på hus, for det er et dejligt kvarter – ikke mindst på grund af den fine beliggenhed i kanten af skoven, nærhed til stranden og et virvar af lukkede villaveje med kort adgang til skole.
Huset her ligger på en 1000 kvm stor grund for enden af en hyggelig villavej, og husets placering på grunden gør, at forhaven er meget lille og nærmest undseelig. Baghaven er stedet, hvor havelivet er. Kun de tre krukker med kuglerunde buksbom ved husets fordør giver hint om, at der er en lille haveperle i vente.
I huset bor en lille familie med to drenge i skolealderen. Der er fart over hverdagen og bestemt ikke tid til havenusseri. “Haven skal være nem at passe, og så må den gerne byde på oplevelser. Den skal kunne bruges.” Og det kan den – både til boldspil, leg på trædestubbe, hop på trampolinen eller madlavning over bål.
En del af baghaven huser et skattet stykke græsplæne, hvor der ofte skydes til mål. For enden af græsset – modsat huset og den store terrassen – kan der anes en trampolin gravet ned i terrænet.
En stor del af haven er en skrånende grund, der grænser op mod skel. Dette var tidligere et vildnis, men familien har brugt en del kræfter på at få det tæmmet. Der er fældet flere store træer, og der er plantet en del vintergrønne buske i dele af skel.
En egentlig hæk er her ikke. Hækklipning har ikke været en ønsket del af havearbejdet her på matriklen. Haven er alligevel skærmet af mod omgivelserne, så der ikke kommer rådyr ind fra skoven og spiser blomsterknopper på høstanemonerne m.v. Mod den ene nabo er det raftehegn, der definerer skellet. Mod et andet skel er det kirsebærlaurbær, der i samspil med efeu, skimmia, rododendron mm. giver grønt til haven hele året rundt.
Store flader med belægninger er også undgået i denne have. Arbejdet med vedligehold af flisearealer har man heller ikke ønsket. Det eneste, der skal passes i denne have, er græsset, som slås en gang om ugen, og så klippes der ind imellem lidt ned i buske og træer. Ellers passer det hele stort set sig selv. Haven, der som sagt ligger tæt på skoven, huser i øvrigt stadigvæk en del høje træer og er derfor også med overbevisning fastholdt som en skovhave.
Det er i stort omfang bregner og efeu, der tegner haven. Den er naturlig, og nye elementer som buske og stauder er tilføjet uden at gå på kompromis med grundtanken i haven. Her er nemlig suppleret med blomstrende buske som hortensia, og hist og her finder man lidt stauder som fx høstanemonen, der tydeligvis trives i skovbunden. Begge dele passer godt sammen med skoven.
Familien har anlagt denne store træterrasse, så haverummet bliver et ekstra rum til huset. Træterrassen kan betrædes i strømpesokker eller bare fødder det meste af udesæsonen og bruges flittigt af alle husets beboerne.
Mens jeg besøger haven, ligger hunden Bobby da også netop her på trædækket og slikker sol fra sin yndlingsplet.
Spiserummets dekorative elementer i øvrigt er holdt i rå eller malet træ, der får lov at patinere, beton samt kombination af kurve og lerkrukker fyldt med planter, der giver lidt grafik og farve uden at overdøve haven.
Familien købte huset i 2007, og da huset er fra 1968 har det været en omfattende opgave at få det sat i stand, så det i dag fremstår i en nutidig stil. Det store kig fra køkken og stue til haven er dog en af de ting, som familien har holdt fast i. Når det er regnvejr, og dagene ikke er til ophold i haven, nydes alt det grønne fra den anden side af vinduerne.
Så leves livet indendøre med udsigt til haven – med en god kop kaffe, en hyggestund med avisen på bænken ved spisepladsen eller gang i køkkenet.
Når man er livsnyder, så er man ofte også madentusiast. Og det ses tydeligt både ude og inde.
Det var spændende at komme med på besøg i en have, der ikke er som de haver jeg er vant til at se på bloggene – Tak for en forfriskende tur
Dejligt at høre 🙂
Det er altid spændende at læse om en anderledes have. Og denne er både anderledes, smuk, og familievenlig. Hva kan man ønske sig mere.
Hilsner Gunvor
Ja – de har altså skabt en lille perle 🙂
Dette er et godt eksempel på, at en have både kan være smuk og samtidig nem at passe.
Hilsen Elna
Helt enig, Elna. Og der er mange fif at snuppe fra haven her, hvis man ønsker sig lidt af det samme 🙂