Jeg hedder Karen Haubro. Jeg bor i Avnslev, en lille landsby ca 10 km vest for Nyborg. Her bor jeg sammen med min mand, Arne. Husstanden består desuden af vores kat Luna og vores lille hønsehold af varierende størrelse.


TEKST & FOTO: KAREN HAUBRO
En af de andre gæsteskribenter har spurgt mig, hvad der gemmer sig bag lige præcis dette navn “Den Glade Gartner”, som jeg valgte at præsentere mig med i et oplæg som afsæt for denne artikel. Det fik i første omgang mine tanker til at gå tilbage til min barndom og ungdom, som var krydret med et utal af mangeartede have- og naturoplevelser: Når jeg tænker over det i dag, er hovedparten af disse oplevelser kendetegnet ved En Stor Glæde. En glæde ved selve haven og det, den indeholder, samt en glæde over den følelse, haven giver mig. Mulighed for ro, fordybelse, lærerige samtaler om havebrug og alt andet mellem himmel og jord, hårdt arbejde, sved på panden og mudder på skoene.

For mig er arbejdet i haven i dag som voksen vejen til mental afstresning og nogle gange giver det plads til nye tanker og overvejelser. Jeg kan finde mig selv i flow og koncentration i det egentlige havearbejde, med at få rillen i den varme forårsjord lige, så de små frø sirligt kan puttes ned én for én eller få plantet de spæde planter af ærteblomster ud.

 

“De enkle ting”Husråd af Piet Hein

“Når man trættes af travlhed med meget,

skal man hvile sit væsen ved lidt.

Man skal lægge sig lunt i en vejkant og tænke på tallet 1.

Man skal dvæle ved jorden og rummet

og kimingens lukkede ring

og elske i evighed alle de enkle urørlige ting.”

 

 

Mine allerførste barndomsår i haven husker jeg især hos mine forældres nabo, hvortil jeg havde en smutvej bag om hækken omme i baghaven. Når der blev slået græs med en gammeldags håndskubber, gik jeg troligt bag ved og samlede det afklippede græs op i en gammel blød pakkasse, som blev tømt og fyldt mange gange. Trods støj fra plæneklipperen blev der ført mange samtaler. Jeg husker ikke længere indholdet af de mange snakke, mindes kun, at der altid var tid og fortrolighed. Nogen gange gik vi måske også runden på græsplænen i stilhed uden snak og bare i 100 % tryghed og tillid i et særligt samvær. En helle, hvor jeg kunne få lov at være den, jeg var, og hvor jeg blev beriget af de mange samtaler med husets skolelærer, som satte en ære i at lære fra sig.

 

 

Min have er en brugs- og nydelseshave. Her kan vi arbejde, hvile og slappe af. Det er ikke en pragthave, men derimod en have, hvor der godt må være ukrudt i hjørnerne.

 

 

 

 

I min barndom og ungdom har jeg sammen med mine forældre og min storesøster trolig aflagt ugentlige søndagsbesøg hos min mormor og morfar. Dette besøg betød tid i haven.
Det, jeg husker bedst, er sommersæsonen, hvor jeg på en søndag eftermiddag var i stand til at spise mig en mavepine til i ribs, solbær, overmodne stikkelsbær, Ingrid Marieæbler, Filippaæbler, augustæbler, Victoria- og sveskeblommer og mirabeller på skråningen ind til kirkegården, som var nærmeste nabo. I foråret var et af de mest forventningsfulde øjeblikke, når min forældres bil kørte op ad den lille indkørsel ved bagenden af huset med mig og måske min søster på bagsædet, og der åbnede sig et skue af blomstrende frugttræer omme på bagsiden af huset.
Det var som at træde ind en anden verden, hvor det for et barn var et eventyr og et sandt slaraffenland at gå på opdagelse i et gammelt, beskidt og rodet haveskur og måske finde sjove ting, som jeg spurgte min mormor om lov til tage med hjem, eller opdage en trækasse med små kattekillinger. Og jo, indrømmet, der var også de år, hvor det kunne være irriterende at blive sat i arbejde, når der skulle males haveskur, slås græs, luges, klippes hæk, sættes kartofler og plukkes ribs. Men mest af alt glæde og trivsel.Det er med blomstrende æbletræer som med juleaften. Vi venter i spænding, og pludselig er det forbi. Vi holder øje med, om de spæde lyserøde knopper springer ud i dag eller i morgen, og lige så pludselig en dag er de faldet til jorden. Det er så smukt med de blomstrende æbletræer i det blafrende sollys. Hvis du har æbletræer, så giv dig selv en pause fra havearbejdet i det travle forår, og sæt dig under dit æbletræ, og nyd det!Hjemme hos mine egne forældre var det også glæden over, at haven blev passet og plejet og var et sted, hvor der både kunne arbejdes og slappes af, der fyldte.

 

Senere i mine ungdomsår var jeg i et år en del af et gårdbrug i Wales, hvor der blev anlagt urtehave, passet malkekvæg og et stort fårehold.

Da jeg i 2003 for alvor fik egen have under mine fødder, tog jeg mange minder og mange tanker med mig.

 

Jeg tror, at mine haveoplevelser som barn og ung har været med til at give mig den lyst til at være haveejer, som er holdt ved, og som fortsat gør mig nysgerrig. Jeg er optaget af at fordybe mig i “indretning ude” og synes, det er sjovt med farvekombinationer og opsætninger både af levende planter og det, der nu er i haven af brænde, værktøj mv. Jeg kan godt bruge lang tid på at lege, organisere og “ordne”.

Vi har et stort drivhus med siddeplads. Det er faktisk to drivhuse, som min mand og jeg har bygget sammen af et allerede eksisterende og et tilkøbt, som vi i sin tid selv har nedtaget.

I baghaven er der udsigt til omkringliggende marker, så her er lys og luft og ikke altid læ. Der er bygget en havestue til huset, hvilket gør både haven og huset lidt større i sommerhalvåret. Havestuen giver ly, når det er regn og rusk.

Min mand og hans voksne døtre og deres kærester er som jeg havenydere, og flere af os kan godt lide at gå tur i haven med kameraet i hånden og tage billeder af sommerfugle, blomster og alle de små skæve vinkler. Arnes døtre har boet her og kommer ofte på besøg sammen med deres kærester. Vi har holdt flere fester i haven – studentergilde, runde fødselsdage og vores eget bryllup i 2015. Så snart vejret er lidt lunt, søger vi ud i haven, og mange måltider indtages i vores have, i drivhuset eller i havestuen.

Når jeg er iført mit gamle tøj og får jord under neglene, er jeg tilpas. Nogen gange er det med mange arbejdstimer, vabler og ømme overarme og mudder på støvlerne til følge. Andre gange bliver der også tid til at sidde i en gammel havestol og kigge lidt på det hele eller få mig en lille lur. Det er alt sammen mit frirum og her, jeg stresser af.

En have behøver ikke være toptunet og fri for ukrudt  for  at give mig den fornemmelse. Det har mine mange år i haven i hvert fald lært mig.  Og  lur  mig, om ikke en   klapsammen med leverpostej bare smager godt i haven, især når jeg næsten har glemt at  spise…fordi jeg lige skal ordne noget her og lige skal ordne noget der.

Jeg glæder mig til at skulle formidle og dele ud af mine haveoplevelser og være en del af fællesskabet på HAVEFOLKET.