I september 2014 købte jeg en kolonihave på 400 m2 i Gladsaxe nord for København. På grunden stod et gammelt hus, som var i så dårlig stand, at det ikke gav mening at bygge videre på det. Huset blev fjernet, og der blev anlagt kloak og helårsvand. Eneste beplantning på daværende tidspunkt var et æbletræ, en halv rododendron og en udpint syren.


TEKST & FOTO: BONNIE HALL

Der skulle mere end almindelig god fantasi til at forestille sig et frodigt paradis. Specielt den ældste af mine drenge syntes da også, at jeg var den mest skøre mor i hans klasse. Mens han sad i en stol i et hjørne af haven med en bog, gik den yngste og jeg i gang med at ordne haven. Der var ufatteligt mange sten og glasskår på grunden – og meget andet at tage sig til.
Den ene haveplan efter den anden blev tegnet hen over vinteren. Som udgangspunkt ville jeg gerne anlægge haven, så den var godt skærmet af fra vejen. Det skulle være muligt at få et smugkig ind i haven, men heller ikke mere. Der blev derfor etableret en parkeringsplads med kastaniehegn ud mod vejen. Op ad hegnet skulle der plantes en masse klatreplanter: klatreroser, stedsegrøn kaprifolie, klematis mv. Herudover byggede jeg et skur, som også blev placeret ud mod vejen, hvilket tilsammen gav god afskærmning. Senere på året kom en færdig ligusterhæk, og jeg byggede en ny havelåge, der var højere.

I maj 2015 kom der hus på grunden. Det var et såkaldt råhus, hvilket betyder, at den ydre ramme er færdig, men alt inde i huset mangler.
Samtidig med, at jeg begyndte at anlægge haven, byggede jeg huset færdigt indvendig. Som udgangspunkt har jeg lavet det hele selv med hjælp fra en nabo. Til enkelte opgaver kom der dog en murer, en elektriker og en blikkenslager ind over. Byggeriet af huset blev færdigt i efteråret 2016.Jeg har altid ønsket mig et drivhus af træ. Drivhuset blev placeret som noget af det første. Tanken var, at bruge placeringen som en del af rumdelingen i haven og til at bryde forhaven lidt op.

Drivhuset er sat på en sokkel af lecablokke, der er gravet 50 cm. ned i jorden med et par rækker mursten muret ovenpå. Oprindeligt havde jeg gravet ud i midten af drivhusgulvet og bygget et rum under jordniveau af lecablokkene, som jeg også brugte til at inddele bedet.

Grunden viste sig imidlertid at være rimelig fugtig om vinteren, og der kom vand i krybben. Altså ikke et optimalt sted til vinteropbevaring af mine dahlia-knolde.

I vinteren 2015 begyndte jeg på anlægget af selve haven. Første vinter havde vist, at haven er forholdsvis våd i vinterhalvåret. Bede og stier blev derfor anlagt oven på det eksisterende niveau. Med brædder styret af stålstænger definerede jeg stiernes placering ud fra mine normale færdselsveje. Stierne blev i første omgang fyldt op med stabilgrus, der blev vibreret, hvorefter der blev lagt stenmel ovenpå. Bedene blev gravet igennem og græstørvene vendt med toppen nedad, hvorefter der kom et jordlag yderligere på. Det var lidt et forsøg, men det har vist sig at være udmærket. Når jeg efterfølgende er stødt på græs ved plantning, har jeg bare fjernet det og tilført kojord. Stenmelet viste sig at give et mere formelt look end det, jeg gik efter, så der blev lagt et lag med sti-grus ovenpå. Nu var de grundlæggende rammer i forhaven på plads. Jeg ventede på at få sat en tilbygning på østsiden af huset, så i første omgang sprang jeg denne del af haven over. I stedet gik jeg i gang med at plante bedene til. Der skal meget til, når man starter på bar bund.

I april 2016 så haven sådan ud. Jeg vil gerne have den uformelle havestil, hvor roser blander sig med buske, stauder og sommerblomster. Sommerblomster er en skøn ting, når man venter på, at en hel have skal vokse til. Der er plantet 39 forskellige roser, primært engelske roser, men også en del historiske. Jeg planter ikke store grupper af roser eller stauder sammen, da jeg gerne vil have et mere uformelt og vildt look. Roser, stauder og sommerblomster skal væve sig ind i hinanden. Herudover planter jeg tone i tone. Gul, rød og orange er forbudt i min have.

Større buske og træer samt stedsegrønne ting er placeret på strategiske steder. De skal enten rumdele eller skærme for indkig. Med en have på kun 400 m2 er det en kunst at få haven til at se større ud. Jeg går derfor meget op i, hvordan man kan rumdele haven, så man får fornemmelsen af, at den er større end den reelt er. Den store taks nederst i billede skærmer fx. for indkig fra vejen. Tilsvarende er der placeret en stor buksbom ved skuret. Den skærmer for indkigget fra en anden vinkel.
I midten af bedet foran huset var der i første omgang sat en stor magnolia. Den er efterfølgende blevet erstattet af en lavatera, da det blev for voldsomt med et helt træ foran huset.

Da den grundlæggende struktur på haven var på plads, og bedene så småt fyldt ud, stod det klart, at grusstier i det hele taget ikke er mig. Det gav et parkagtigt look, og ikke det rigtige kolonihavelook, som jeg gik efter. Grusstier fungerer fantastisk i store haver og i haver, hvor der kommer mange besøgende. Jeg overgav mig til græsgange. Der blev lagt rullegræs af en type, der bliver brugt til fodboldbaner. Det har givet den blødhed, som manglede før.

Som nævnt ovenfor blev magnoliaen fra bedet foran huset flyttet. Den fik plads mellem terrassen og drivhuset og vil med tiden danne en god afskærmning. Igen handler det om at have nogle få lange kig og flere små rum, der er mere eller mindre afgrænset, til at bryde det åbne rum.

Jeg er ret vild med terrasser, der har en huleagtig stemning. Et hjørne giver et godt udgangspunkt. En delvis overdækning af terrassen i form af en pergola ville øge stemningen. Op ad muren i hjørnet er plantet et par klatrende roser, hvilket jeg også har gjort på de to hjørner foran huset. Mellem vinduerne foran huset er plantet en blåregn, som skal gå op og dele sig over hvert vindue.
Jeg elsker, når huse/bygninger er pakket ind i klatrende planter. Det er en god måde at skabe frodighed på i en lille have – især i en have, som er nyanlagt. Jeg synes også, at der er vigtigt at bruge genbrugssten til belægning. Når alt er nyt, skal der være noget, der giver det lidt patina og kant. Alle sten og fliser i min have er enten genbrug fra den gamle have eller naboers aflagte fliser. Stien foran huset er delvist lagt i stolpebeton, for at den ikke skal skride.
Sidste projekt indtil videre er en pergola over rudestien. Stien er det eneste, som er tilbage fra haven, da jeg købte den. Jeg har hele tiden tænkt, at det ville være fantastisk med en pergola netop her. Pergolaen tjener flere formål. For det første ville jeg gerne give den del af haven mere tyngde, så der samlet blev en bedre balance i haven. Der skete meget i den anden side af haven og ikke så meget i denne side. Pergolaen udligner skævheden og giver en perfekt balance. For det andet var jeg interesseret i en bedre afskærmning fra vest. Dels er hækken ind mod naboen ikke helt voksen endnu, og dels kommer der både vind og trafikstøj fra den side. Sidst, men ikke mindst ville jeg gerne have et bed med delvis skygge, da der er meget få skygge-steder i haven.Op ad stolperne har jeg sat storbladet efeu. Når den vokser til, vil det give en hule-agtig stemning. Der er noget eventyrligt over efeu, og jeg glæder mig til at se resultatet, når buske og stauder vælter frem i bedene.

Du kan læse meget mere om Bonnie og hendes haveliv på bloggen ‘Projektkolonihave’ som du finder lige herEller på Bonnies nye hjemmeside: Gardeningbyhall.dk