ANNONCE

fredag den 17. februar 2017

EN HAVE ELLER EN FORLADT BYGGEPLADS?

HAVETANKER
GÆSTEREDAKTION / FEBRUAR

Vores haveliv er fuldstændig uløseligt forbundet til vores familieliv. Det betyder, at vi i perioder når en masse i haven og i andre ingenting – andet end at lege og nyde den ro og livsglæde, som udelivet giver os. 

TEKST & FOTO: TINA ØSTERGÅRD SIMONSEN






Havens projekter må indrette sig under familiens præmisser og afspejler i høj grad vores måde at være familie på. Det betyder, at haven gerne må være fyldt med leg; den skal ikke være ”perfekt”. Den må gerne nogle gange rode og være lettere kaotisk, så længe der stadig kan findes fredelige lommer. Vi har intet ønske om snorlige kanter og polerede overflader, men dog er der alligevel en helt klar, overordnet plan og en fuldstændig bestemt retning for tingene. Så her startede for nu tre år siden historien om en lille ny have – propfyldt med børn og byggeprojekter…

”Lær barnet at leve selv”. Det stod på muren overfor den lejlighed, vi boede i tidligere. Og jeg tænker, at dét er vores fineste opgave som forældre. Ikke bare at overlade børnene til dem selv, men med masser af omsorg og kærlighed at styrke dem til at leve livet med de glæder og udfordringer, som det nu engang bringer. Lidt på samme måde er det med vores have. Den skal også kunne klare tidspunkter, hvor jeg ikke er der til at holde den i hånden. For pludselig kan jeg stå med to børn med skoldkopper, og så ryger alle tidsplaner om fx forspiring eller beskæring helt i vasken…

Der skal derfor helst ikke være for mange regler og ting der skal gøres på bestemte tidspunkter og på bestemte måder – her er ingen planter med for mange særlige pasningsbehov. For vores have skal ikke være baseret på for meget ”bør” men være drevet af lyst.

Konkret betyder det, at februar er en måned i lidt af en venteposition. Vi venter på foråret, og vi venter på tid og bedre vejr til at komme videre med årets helt store projekt – vores nye drivhus. I sommers sidste år fik vi muligheden for at erhverve os nogle vinduer gratis – mod at min mand rev en udestue ned. Det gav pludselig luft under vingerne til drømmen om et drivhus. Et nyanlagt bed i forhaven måtte derfor i efteråret lade livet, og så gik vi ellers i gang med at grave. Der var dog ingen af os, der havde forestillet os, at der allerede omkring fundamentet skulle tages så mange beslutninger. Og ej heller vidste vi, at vores forhave var hård som sten, så alt gravearbejde måtte foregå med hakke og håndskovl. En yderligere joker i det hele var, at jeg fik så utrolig meget graviditetskvalme, så vi pludselig kun var én funktionsduelig voksen i familien. Derfor gemmer der sig nu et halvt færdig-støbt drivhusfundament under en stor presenning i forhaven. Og de mange vinduer fylder halvdelen af vores carport, så vores dusinvis af cykler og børnekøretøjer er forvist til at måtte klare vintervejret under åben himmel.




Men – når alt det så er sagt, så fejler gåpåmodet her i denne halvgrå februar-måned ingenting! Børn såvel som voksne glæææder vi os til at påbegynde vores fjerde år i haven. Og drivhuset bliver den absolutte førsteprioritet at komme videre med. Da vi har en meget lille have, vil drivhuset i forhaven komme til at være et meget dominerende element. Fraregnet indkørslen er her kun ca. 70 kvadratmeter forhave i alt, hvoraf drivhuset kommer til at optage de 10. Senere har vi også planer om en pergola og en køkkenhave, hvilket skal supplere de allerede eksisterende børneting som legehus, sandkasse og køkkenvæg. Forhaven bliver derfor på sigt et meget bebygget miljø, hvorfor alle elementer holdes i en enkelt stil med sort træ og rust som gennemgående materialer. Plantevalget er faldet på grønne former med kugler og græsser iblandet hvide, lette blomster Sådan er planen, når vi forhåbentlig i løbet af året skal til at genetablere de temmelig hærgede bede i den forhave, der nu mest af alt ligner en byggeplads forladt i al hast…





I vores baghave, som også måler ca. 70 kvadratmeter (og som ikke har nogen direkte sammenhæng med forhaven andet end gennem huset eller ud på fællesarealet), går jeg efter et mindre bebygget og mere organisk og ”vildt” look. Her er flere bløde former og flere farver i bedene – startende med de blå, herefter pink og til sidst lilla, hvor mine overvejelser pt. går på enten at give det endnu mere spræl med også orange og gul eller tone det mere ned, så det kun er blåt og hvidt... Hvor der i forhaven gerne skal kunne findes en ro via enkelt materiale-, form- og farvevalg vil det i baghaven snarere være i referencen til den vilde natur, at roen kan findes. Men heller ikke baghaven er noget i nærheden af sin endelige form. Også her har jeg et hav af planer - græsplænen skal helt væk og fyldes med planter og omdannes til en mini-skovhave - forhåbentlig med en træterrasse og en masse stier og gangbroer. Så baghaven i endnu højere grad end i dag bliver et sted at gå på eventyr for børnene.

Så hele vores have er kun i sin spæde opstart og er ved at tage sine første, men vigtige skridt. Her males stadig med den helt store pensel og først senere kan vi gå i gang med detaljenusseriet. Som garanteret er præcis lige så sjovt og livsbekræftende.



Det gode ved at have to separate haver er, at selvom der ikke er meget egentlig ”have” tilbage i forhaven, så har vi da heldigvis stadig baghaven, at glædes over her og nu. Og vi venter med spænding på, at alle ”de små blå” melder deres ankomst som de første.


Hvis du ikke kan vente til næste måned, hvor Tina igen skriver om sin have her på HAVEFOLKET, kan du også finde hende på Instagram lige her.

4 kommentarer:

  1. Jamen der kan skam være meget på selv en lille plads, dejligt at I har nogen havedrømme, med småbørn og jobs er det ellers ofte sådan at haven må vente - og glæd jer til drivhuset :-)

    SvarSlet
  2. Hvis det kan være en trøst, så bliver man vist aldrig færdig med sin have. Vi begyndte osse på børnenes præmisser, dvs. diverse huler, gravede huller, gynger, klatretræer, blomster der kunne tåle en bold i hovedet osv. Nu et par og tredvide år senere, er hullerne væk og roser op af gyngestativet, men vi er stadig ikke færdige. Og bliver det forhåbentlig ikke.
    Jeg håber det ikke "kun" er i år vi får syn fra din have, men osse ud i fremtiden. Den tyder nemlig rigtig spændende.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  3. Kære Tina,
    Det bliver fantastisk for jer at få et drivhus. Og det ser ud til at blive dejligt stort. Stort nok bliver et drivhus jo aldrig, men der bliver alligevel plads til en masse. Det er også spændende for børnene at kunne plukke lækre frugter og grøntsager selv. Det store hit i vores drivhus er nektarinen. Det er en dværg-nektarin, men den giver kæmpe store og lækre frugter. Jeg glæder mig til at følge jeres projekter.
    Mange hilsner
    Bonnie

    SvarSlet
  4. Tak for jeres søde og opmuntrende kommentarer:)
    Og ja - vi glæder os vildt meget til drivhuset! Nu er leca-blokkene indkøbt og venter på en ledig og frostfri weekend, så vi kan komme videre med fundamentet.

    SvarSlet

ANNONCE