Det er februar, og mindst to måneder går der i hvert fald, før vi sådan rigtig kan komme ud på terrassen og nyde de første solstråler. Det betyder dog ikke, at man ikke kan drømme sig til livet derude.


TEKST: KARINA, FOTO: PRODUCENTER

Det dér med livet derude på terrassen er faktisk det, vi skal drømme lidt om i dag – eller rettere bestemt den fortrinlige aktivitet at slappe af og nyde timerne mellem alle de daglige pligter. Til dette skal der så afgjort være en god atmosfære, hvad enten vi taler om bløde mageligheder til det have-ømme legeme eller om alle de lækre sager, der blot tjener som vidunderlig øjenfryd.Nok er det februar, og nok er det stadig bidende koldt, men længere tid går der jo heller ikke, førend vi sidder derude med bøfferne på grillen og et glas et-eller-andet i hånden, alt imens sommermånederne langsomt sniger sig ind på os. Det ved vi, og af samme grund er det slet ikke for tidligt at begynde at skrive lidt terrassen-kræs ind på ønskelisten. Her er lidt inspiration, måske er der en ting eller to, der kan bruges?

Lidt stille baggrundsmusik er altid rart og noget af det, der er med til at sætte stemningen. Den lille højttaler af navnet aGLOW fra kreafunk er bestemt et godt bud. Brandet Vipp, som nok er allermest kendt for deres flotte affaldsspande, producerer også andre lækre ting som fx dette fine serveringsbord. En smuk samhørighed mellem sort stål og teak er, hvad spisebordsstolene fra Skargaarden demonstrerer, de går under navnet Häringe. Bars hedder de fine lanterner fra House Doctorsom har det helt rigtige rustikke udtryk. De sidste fund i denne shopping-inspiration er begge i besiddelse af lige dele komfort og æstetik. Puderne Orlando Light Grey fra Skriver collection er det første gode eksempel, og puffen Full Moon fra Trimm Copenhagen er det andet og dermed det sidste i denne lille samling af terrasse-lækkerier.