Endelig forår. Endelig er det atter tid til at fordybe sig i haven, og glæden er stor, når jeg ser de små stauder og løgplanter, der kommer op af jorden igen. Når jeg går i haven, glemmer jeg tiden og kobler fuldstændig af.
TEKST & FOTO: LOTTE SØRENSEN
Vores lokale plantecenter er igen åbent og fristede med denne skønhed – Helleborus.
Hornvioler er ikke til at undvære her i det tidlige forår.
Jeg har fået et nyt rosenstativ, som skal holde lidt fast i rosen ‘Aicha’, den er ret vild. Græsplænen ser vintertræt ud, så den skal også have lidt plænegødning til april.
Overalt i haven dukker der løgplanter op. Bøgeblade ligger i et tykt lag i staudebedene og luner, men nu kan jeg ikke vente længere med at få dem samlet op.
Jeg har for første gang sået hjelmbønne, Dolichos lablab. Efter blot en uge ser de sådan ud. Der bliver vist trængsel i vindueskarmen. De kan blive to-tre meter høje, får flotte lilla blomster, og bladene er grønne og hjerteformede. De skal vokse et lunt sted, gerne i drivhus, men hos mig bliver det i krogen af terrassen.
Der er også sået rørblomst – Penstemon. De står ude, da de skal koldsås. Andre frø, som jeg har købt, er hareøre, prydgulerod, pæonvalmue, voksurt og orientalsk pileurt. Hvor de lige skal finde plads i haven, har jeg ikke styr på, men de fletter sig nok ind i alle de andre blomster i haven.
Når jeg går i haven, glemmer jeg tiden og kobler fuldstændig af.
Det pilebladede pæretræ – også kaldet Nordens oliven – er pyntet til påsken.
Krukkerne er fyldt med forårsblomster, fuglene synger, og det er en dejlig tid, vi går i møde.
Hej Lotte
Sikke et dejligt indlæg, fyldt med forårsfryd og forventningens glæde om det der kommer senere :-).
Jeg plejer ikke at være så vild med solcelledrevne dimser til haven, synes sjældent de er specielt kønne. Men tror næsten din krukke med springvand har fået mig omvendt, den ser skøn ud! Hvordan fungerer den, rent praktisk altså. Er der ledninger der skal skjules osv? Hvor sidder solcellen?
Hej 🙂
Tusinde tak – det glæder mig at du kunne lide det.
Pladen med solcellen sidder på en rosenbue forbundet med en ledning over til springvandet. Ledningen går over krukken men jeg har netop lavet et nyt springvand med en bredere og lavere terracotta krukke hvor det lykkedes med at få ledningen igennem hullet i krukken. Jeg skar en plastik vinprop til så vandet ikke løber ud og satte i hullet. Det fungere fint. Her sidder solcellen oppe i hækken og ses ikke så meget.
Kh Lotte
Spændende, tak for fif :-).
Jhaa, vi har vist alle forårskuller nu. Glææder mig til søndag, så skal jeg i haven.
Smukke helleborus, pudsigt da jeg så de dobbelte første gang, var jeg i tvivl om jeg kunne lide dem. Påskeklokker skulle være enkle, syntes jeg. Men nu kan jeg vældig godt lide de dobbelte osse. Man ændrer mening med alderen hihi.
hilsner Gunvor
Hej Gunvor.
Ja, man kan godt ændre mening for jeg kunne slet ikke lide helleborus i starten og nu synes jeg det er en af de yndigste blomster. God dag i haven på søndag. Kh Lotte
Sikke nogle hyggelige billeder af hvad der foregår hos dig, mums for hestemøj i spande….. jeg har nogen gange skabet noget op fra vejene….men DET er nu lidt besværligt hi hi
Fine træ-stativer du har, jeg har prøvet at gøre overgartneren her opmærksom på at jeg ønsker mig sådan nogen, men han hører ikke så godt i øjeblikket (og det er ikke engang løgn 🙂 )
Hej Sussi. Tusinde tak 🙂
Haha ja det lyder da lidt besværligt 😉
Så må du selv i gang med saven og få lavet nogle stativer eller snakke lidt højere 😀
Rigtig god weekend til dig Kh Lotte
Lækre Helleborus du har fået fat i. Tak for et dejligt indlæg.
Hilsen fra Samsø 🙂
Hej Lisbeth. Mange tak 🙂
Ja de er virkelig smukke 🙂
Dejlig weekend til dig Kh Lotte
Kan godt forstå, du blev fristet af påskeklokken. Den tilfører så fine farver til forårsshaven.
Springvandet er bestemt værd at kigge nærmere på.
Hilsen Pia
Hej Pia.
Ja de er så fine, jeg vil gerne have mange forskellige slags men pladsmangel begrænser det.
Jeg tager nogle flere billeder af springvandet til næste blogindlæg.
Rigtig god weekend til dig. Kh Lotte