ANNONCE

tirsdag den 14. marts 2017

HORNVIOLER - HAVENS KICKSTARTER

I HAVEN

Lige nu må vi skubbe lidt til naturens orden for at få taget hul på foråret. Hornvioler er en måde at få sat lidt farve på haven, mens alt endnu er præget af sort jord og små, sarte knopper. Hvem kan stå for deres farverige ansigter? De pynter gevaldigt i krukker, altankasser, og hvor man ellers kan finde plads til dem.


TEKST & FOTO: HENRIK




Nu kan vi mærke det. Foråret er lige om hjørnet. Hvis vi ikke kan se det på vejrudsigten, så kan vi da i det mindste se det ved alle dagligevareforretninger og havecentre; de frister med flotte løgplanter og masser af stedmoderblomster - og hornvioler.

Jeg har aldrig fået et helt klar svar på, om de er samme plante - bare med henholdsvis store og små blomsterhoveder. Heller ikke på planteskolen. De er i hvert fald ofte mærket lidt lemfældigt og som regel med betegnelsen Viola Cornuta. Selv om det retteligt kun burde være hornviolerne. Den gængse opfattelse er, at stedmoderne er etårige og hornviolerne er flerårige. Og så er der alligevel også undtagelser fra denne regel.

Men hvad betyder det, når man får fine nye planter næsten smidt i nakken til ingen penge? Og når man gerne vil have et farvekick og sparket gang i havesæsonen. Lige i disse uger er vejret typisk ret lunefuldt, og man kan aldrig vide, hvornår der kommer en omgang sne eller en grum, grum omgang barfrost. Så man må passe på ikke at lade sig rive alt for meget med og i hvert fald satse på de sikre heste: Løgene og så planter, som kan tåle et lidt barsk vejr. Det kan hornviolerne.

Jeg går uden om stedmoderblomsterne, for jeg synes, de hurtigt blæses i stykker af den hårde vind her i haven. Hornviolerne er mere robuste, og jeg har glæde af dem til langt hen på sommeren. De tåler frosten og kan sagtens stå i sne til halsen og alligevel se raske og ganske tilfredse ud. Selvfølgelig kan vinden flå lidt i de fine kronblade, men med den imponerende blomstring ser man det ikke så meget.


Som sagt skulle hornviolerne kunne overvintre, men det gør de i hvert fald ikke hos mig. Til gengæld selvsår de sig gerne. Til både fryd og rædsel, for det er gerne i fugerne mellem fliserne og i pigstensbelægningen rundt om huset. Jeg prøver altid at lade dem være, til de har fået en størrelse, der gør det muligt at pille dem op. Så nu står der en række små planter under havebordet og venter på godt vejr. Ved siden af står en flamingokasse med små spirer af frø, jeg såede i efteråret. En kasse med jord, trykket let til, et drys med høstede frø fra sommerens sidste blomstring - det er det. Spirene har også stået under havebordet vinteren over og er stort set ikke vokset, men mon ikke et par dage med forårssol sætter skub i dem?


Billedet herover er fra april sidste år, hvor jeg lavede samme øvelse. Kort efter blev de plantet ud og kunne få lov til at brede sig noget mere. De stod nok en uge eller to for længe i såbakken. Det skulle også være muligt at formere planterne ved deling og stiklingeformering, men det har jeg ikke erfaring med.


En måned senere så de ud som ovenfor. Og det gjorde de faktisk hele sommeren. Hvis du klipper dem ned, kan du undgå, at de sætter frø, og at de bliver for ranglede. På den måde kan du få to, måske tre blomstringer ud af de samme planter.


Frøene skal høstes lige efter, blomsten er faldet. Hvis de sidder for længe, springer de ud til højre og venstre og er væk. Jeg klipper kapslen af, når den har mistet lidt af den grønne farve. Ned i et syltetøjsglas med et løst låg på. Når kapslerne er tørre og åbne, skruer jeg låget på og giver glasset en ordentlig rystetur. Tah-dah! Så ligger de løse, små frø i bunden af glasset.

Du kan ikke med sikkerhed vide, hvilken farve dine nye planter får. Hornviolen er ikke så stabil og krydser meget nemt. Resultatet ser du netop nu på alle de forskellige farver og kombinationer, der tilbydes i handlen, og jeg køber altid nogle, når jeg ser dem. Det er nemlig nu, de giver særlig glæde i havens krukker, og hvorfor ikke lade nogle af dem pynte indendøre også?

Hvad siger du? Er hornvioler ikke bare et hit i haven lige nu?! Har du erfaringer dem, som du vil dele med os? Enten som kommentar her på bloggen, på vores FACEBOOK side eller på INSTAGRAM.

9 kommentarer:

  1. Vanvittige skønne farver - "tah-dah" og "det er det", ja du får det til at lyde meget nemt, så det vil jeg da prøve og kaste mig ud i ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ER meget nemt! Så bare klø på - det mest besværlige er at få høstet frøene i tide.

      Slet
  2. Jeg æælsker hornvioler i alle farver, og mit drivhus er fyldt med dem, klar til at plante ud når jeg får tid. Den lokale plantepusher havde åbningstilbud på dem så der blev shoppet igennem. Hos mig sår de sig osse alle andre steder end i bedene. Men de er nemme at flytte.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. De gratis glæder...og de "næsten" gratis :-)

      Slet
  3. De er bare skønne, skønne, skønne og herligt driftsikre! Jeg kæmper hvert år med begrænsningens kunst, for det er så let liiiige at købe en ekstra portion...og helst i hvide eller blå farver på deres silkepapirshoveder:0)
    Mange havehilsner fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også en portion købte (eller 3), der lige mangler at få sin placering. Og så er der de små frøplanter, der også er på vej. Luksus!

      Slet
  4. Jo Hornvioler er helt fantastiske netop fordi de de kan klippes ned og skyde igen og er billige i indkøb så en super måde at få sig et blomsterflor. Hornvioler - de småblomstrede er Viola cornuta og Stedmoderblomst Viola wittrockiana - jeg synes at man har størst held med nedklipning af hornvioler, hvorimod stedmoder selvfølgelig kan pudses af og dermed vedligeholde blomstring, men hornvioler kommer glad igen efter nedklipning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for lidt give lidt mere afklaring af forskel mellem Hornvioler og Stedmoderblomster. Kan man mon se forskel - ud over størrelsen på blomsterne?

      Slet
    2. Du er velkommen:-) Jeg kan ikke se forskel og ved ikke om der er særlige kendetegn andet en blomstens størrelse.

      Slet

ANNONCE