Det er februar, og der sker ikke meget i haven, men den er smuk alligevel. Sne og frost kombineret med stedsegrønne vækster giver et magisk og spændende udtryk. Velkommen til min have.
TEKST & FOTO: JØRGEN BENGTSON
Vi har nu boet her i snart 6 år, og haven er stadig ikke færdig; planen er klar, men der mangler stadig en del praktisk arbejde. Haven er i en stil, som kan lide sol og varme. Den indeholder planter, som trives med et klima, vi ser længere sydpå i landene omkring Middelhavet. Havens jord er meget sandholdig, hvilket letter en del. Orangeri, pergola, terrasser, potager, mure, belægninger og grusgange er elementer, som passer til de vækster, vi har plantet. Vi stræber efter, at haven skal have en stil, der minder om haver i Provence og Italien.
Men haven ligger i Skåne, det må vi ikke glemme. Det er vigtigt at holde balancen og sørge for, at middelhavsstilen ikke tager for meget over.
En stor grund til, at det blev Italien og Frankrig, som blev den store kilde til inspiration, er, at vi har rejst meget der i vores ferier, og interessen for Italien har også resulteret i, at vi har studeret sproget i nogle år.
Vi længes efter foråret, men påskønner også den mørke vinter, som giver energi til la prima vera, foråret.
Det begyndte som sagt for seks år siden med grund, som var fuld af ukrudt…
Orangeriet, eller limonaia, som det hedder i Italien, blev bygget samtidig med huset. Om sommeren fungerer det som et skyggefuldt sted når solen skinner, og engang imellem sidder vi og hygger os der, når det regner. Om vinteren opbevares alle de planter i krukker, som ikke tåler den skandinaviske vinter. Varme og lys hjælper med at overleve i orangeriet.
Køkkenhaven, eller le potager, som den hedder så smukt på fransk, skabte vi for nogle år siden…
Den består af 4 højbede og bede langs mure og hegn.
Pergolaen har en belægning af ølandssten, og op ad den vokser blåregn fra Italien…
Det varer nogle år, inden blåregnen danner et tag hen over pergolaen. Fotos af pergolaen fra 2013 og 2016.
Ciao, ci vediamo!
Jeg elsker når mennesker går mod strømmen, som brænder for noget og som kæmper for at få ting til at fungere under ikke altid nemme forudsætninger. Fedt at sådan nogle haver og havetyper findes!
Tak for det 🙂 Ved ikke om jeg kaemper så meget, jeg finder det kun sjovt…også blir jeg inspirerad av venlige kommentarer.
Modigt med et middelhavstema i Skåne. Og garanteret osse et stort arbejde. Men smukt og spændende efter billederne at dømme. Glæder mig til at høre mere fra Skånemiddelhavshaven.
Hilsner Gunvor
Ja, det kommer en ny rapport i slutet av mars! Tak for din venlighed.
Hvor ser det skønt ud! Dejligt at der også er tænkt køkkenhave ind i haven. Det er en utroligt smuk have – tak for kikket.
Mange tak! Kökkenhaven er ju ikke så stor men den producerer fra april til november, det er dejligt. Der finnes potatis, lök, lavendel, fikon, vindruvor, salvia, rosor, dill, kål, timjan med flere. Også er den smuk och dekorativ, det er viktigt. Undskyld at jeg skriver på svensk-dansk…
Glæder mig virkelig til at se mere!
Der er så meget inspiration at hente i den have 🙂
Tak for det, det glaeder mig meget. Og om inspiration kommer en af de kommende fortaellinger at handle om.
Jeg må også klart bekende, at jeg glæder mig meget til at følge denne have henover året. Måned for måned. Der er så mange elementer, som man kun kan falde pladask for, når man som jeg har en toscansk havetosse i hjertet.
Jeg håber, at du i en af de kommende fortællinger vil berette om, hvordan du behandler dine vinterfølsomme planter, når de skal ud og vænne sig til den nordiske luft 🙂
Mange tak, der kommer også en fortaellling om de planter der står i orangeriet på vintern. En toscansk havetosse, det er også en korrekt beskrivelse på mig 🙂
Virkelig skønne billeder – hvem der lige kunne sidde under pergolaen og nyde solen:-) Det er spændende læsning og jeg glæder mig til at læse mere om jeres have:-)
Mange tak for det 🙂