Det kan bare ikke gå hurtigt nok. Nu har jeg ventet og ventet utålmodigt på foråret – ja, jeg har faktisk ventet siden oktober måned. Og nu begynder der endelig at ske noget.
TEKST & FOTO: BONNIE HALL
Der er tung lerjord i vores kolonihave. Den er næringsrig og holder godt på fugten. Jeg elsker Monty Don, og er der noget, som jeg har lært efter at have set mindst 100 afsnit af Gardeners World, så er det, at jordforbedring er alfa omega. Jeg har løbende forbedret bedene med kompost og ko-jord. I år besluttede jeg at lave en lidt mere målrettet indsats, da her netop er lerjord. Jeg købte derfor en bigbag med en særlig jordforbedring til lerjord. Den består af 33% kompost, 33% dyregødning og 33% grus. Skønt produkt. Jeg har lagt et lag på ti centimeter ud i bedene. Det betød i første omgang, at alle mine små lækre spirer af alt muligt forsvandt igen for en stund. Nu er det hele på vej op gennem laget. På sigt vil materialet blive vendt ned i jorden – der skal jo altid lige flyttes og plantes noget.
Jeg er begyndt at efterså og smide et tyndt lag plænestarter ovenpå. Det skal nok komme. Faktisk har den sidste tids sol allerede hjulpet en del. Græsset begynder så småt at rejse sig. Ventilering skal jeg ikke tænke på. Det sørger vores airedale terrier på halvandet år for. Puha, han er hurtig i svinget, hvis der kører en knallert forbi. Dem skal man bare gø ad – og det skal gå hurtigt.
På byggesiden er jeg ved at etablere en bi-gård. Jeg har valgt at sætte det nye bistade op ad hegnet til bagboen. Han er min gode ven og har intet imod placeringen. De danske honningbier er jo også avlet til at være fredelige – og honningbier går kun efter blomsterne – ikke efter sukker, som hvepse. For at give den kommende bifamilie så fredelige forhold som muligt har jeg lukket af bag huset, så man ikke længere kan gå hele vejen rundt om det. Det giver mig også mulighed for at skærme af ind til arbejdsstationen bag huset, som virkelig ikke er køn. Der er ikke super meget sol, men der bliver godt med læ, så jeg håber, at placeringen er god nok til stadet. Ellers må jeg lave en ny plan næste år. Med et nyt hegn fik jeg jo også mulighed for at plante nogle flere klematis. I bedet er jeg ved at plante en masse bi-planter, så der er en lille lækker snack til dem ved ind- og udflyvning.
Stellata’en for enden af pergolaen er så småt begyndt at blomstre. Jeg elsker den måde, som de fleste magnoliaer blomstrer før løvspring (jeg har dog også en enkelt, der ikke gør). Det er så smukt, når de står med nøgne grene og en masse blomster. Magnolia stellata er normalt hvid. Jeg fandt dog en hybrid sidste år, som har rosa blomster. De bliver lidt lysere med tiden, men fine er de.
Min lille træpæon blomstrede ikke sidste år. Men i år har den én knop. Nu håber jeg bare, at den undslipper hundens skarpe øje en dag, hvor han keder sig og er ude på bis. For jeg bliver altså virkelig, virkelig ked af det, hvis jeg skal finde knoppen på jorden, inden jeg har set den sprunget ud. Det er rosa-farvet.
Dværg-nektarinen i drivhuset har blomstret helt vildt. Jeg gætter på 500 blomster. Der kommer selvfølgelig ikke 500 nektariner, selvom jeg har leget bi hver eftermiddag, men det skal nok blive en fin høst. Det “store” ferskentræ på drivhusets bagvæg har også pænt med blomster, men slet ikke i nærheden af blomsterpragten på nektarinen.
Min have-guru Kong Martin siger, at den ikke er værd at bruge krudt på. Den er bare for besværlig. Tibets blå valmue. Han har ret. Den er rigtig svær og vil bo de færreste steder. Men jeg må altså prøve at se, om det tilfældigvis er netop i min have, den gerne vil gro. Den skal have skovbundsagtige forhold: Let sur og godt muldet jord, let skygge og rimeligt fugtigt. Det er et forsøg. Det her er den almindelige blå, og den er købt som teenager, men jeg har også sået nogle frø af den lyserøde. De blev sået i efteråret, da de er kuldekimere, men de har ikke spiret endnu. Min fornemmelse siger mig, at det heller ikke kommer til at ske, men nu får vi at se.
Forspiringen indenfor begynder til gengæld at ligne noget. Jeg har sået tomater, melon, rød peber, basilikum og lidt sommerblomster. Grolys er ikke kønt – og især ikke, hvis man er nødt til at have det i stuen, men det hjælper. Der er så fedt at få gode kraftige planter.
Ja, der er både fordele og bagdele ved lerjord. Det har vi osse, og kan mærke store forskelle på den ældste del af haven og den "nyere" del.
Det er en yndig magnolie, ved du hvor vindfølsom den er? Jeg drømmer om en magnolie eller lign. nogle bestemte steder, men er ikke sikker på om de kan lide det. Der er ikke 100% læ. Og slet ikke med det susevejr , der har været de sidste par dage.
Plukker jeres vuffeligvov osse roser?? Det gør datterens kat. slamberter..
jeg tænker hele kolonihaveforeningen vil få glæde af dine bier. Især dem med frugttræer. Så dem er da ingen der kan brokke sig over?
hilsner Gunvor
Kære Gunvor. Der er mange i vores haveforening, som har bier. Og det har aldrig været et problem. Almindelige hensyn til de nærmeste naboer er altid en god ide. Og hvis man placerer dem i en bi-gård, hvor der er hegn omkring på 180-200 cm., så flyver de opad og ikke lige ud. Og det gør, at de spreder sig oppe i luften og flyver efter de bedste blomstersteder. Jeg er også ved at lave en større havedam end den lille, som jeg har nu. Det gør så også, at de ikke behøver flyve til naboer efter vand, men kan drikke hjemme. Mine (3) Magnolia'er står ikke specielt i læ. Heller ikke meget vindudsat, men nok en ting midt imellem. Den største af mine buske er en soulangiana – den står forholdsvist vindudsat og trives fint. Den skal lige til at blomstre, så den kommer nok med i mit næste blogindlæg på min egen blog. Vores airedale fik de fleste rabarber og stort set alle jordbær i sidste sæson. Jeg har planer om, at det er mig, der skal vinde den kamp i år. Rosenhoveder er han ikke så vild med, men geranium smager vist ret godt. Og så er jeg som sagt ret nervøs for om han opdager knoppen i min træpæon før den springer ud. Rigtig god dag.
Mange hilsner Bonnie
Dejlig med lidt forårsstemning i din vindueskarm, når nu foråret udenfor er vådt og blæsende.
Et bistade lyder spændende, giver bierne honning eller er det mest for bestøvningens skyld? Muligvis et mega dumt spørgsmål, men jeg tænker det kræver sikkerhedsudstyr at få honningen ud.
Håber du får held med valmuen, pæonen og nektarinen – selv har jeg kun erfaring med nektarinen, som giver en 10-20 frugter, til gengæld smager de helt fantastisk.
Go' påske – hilsen Pia
Jeg ved ikke så meget om bier, men vi har 4 stader i haven som en erfaren bimand har sat op, de står lyst, men i fuld skygge, og i god læ. Så mon ikke din står helt perfekt, det tror jeg. Jeg håber du får held både med bier, og med den skønne valmue, jeg kan desværre slutte mig til gruppen af dem der har haver den ikke trives i.