Æbletræerne står med ansats til knopper. Siden sidste haveberetning her på Havefolket er jeg næsten dagligt på havevandring for at følge med i, at alting grønnes og vokser, og det er næsten synligt fra dag til dag, at der sker noget i haven, og der dufter af nyslåede græsplæner fra de nærmeste naboer.


TEKST & FOTO: KAREN HAUBRO

Påklædningen varierer i takt med de meget forskellige vejrtyper, som april byder på – alt fra sol til hagl.
For ca. 14 dage siden viste vejret sig rigtig gavmildt og lunt, og der blev flyttet brændestabler, ryddet op i samtlige af de tre gamle brænde- og haveskure, hvor der var efterladenskaber fra både mus og pindsvin i nogle af krogene. Katten var med rundt på oprydningsarbejdet for at finde ud af, om der var noget, den kunne hjælpe med.
Der har været en tur til lossepladsen med dit og dat, som fik nådestødet i sorteringen af brugbart eller ikke brugbart.

Det er en balancegang at rydde op, når jeg, og måske især min mand, helst ikke smider noget ud, for der kunne jo blive brug for den der pind med en snor i.

Samtidig er der nogen gange et ønske om, at haven gerne må ligne noget, der er taget ud af et glitrende havemagasin – og nu sidder jeg i saksen og sidder her og skriver til Havefolket 🙂

Når det kommer til stykket, handler det i virkeligheden ikke så meget om at smide ud, men måske bare at få sine ting organiseret, så de er til at komme til, og det giver god mening i en arbejdsgang i haven.

Således at urtepotterne ikke er bagerst i haveskuret, når de skal bruges i drivhuset.
Det har forøvrigt også resulteret i, at der er blevet etableret en hylde/bænk lavet af gamle traller under mit bord i drivhuset. Så nu er det nemt bare at stikke en hånd ind under bordet, når jeg mangler en potte. Lidt forandring er jo også lidt som at få nyt, uden at det behøver at koste alverden udover splinter i fingrene.

Jeg har en afgrænsning mellem egen have og markskellet, hvor der får lov at være lidt mere tilfældig bevoksning af mælkebøtter, løgkarse, vild gulerod, brændenælder, døvnælder, vorterod, bellis og andet kønt.

Under mit ene æbletræ er der helt gult af vorterod, så den sniger sig også ind i haven, men en blomst er en blomst. Jeg skelner ikke så meget imellem, om det er en kultiveret plante eller ukrudt. Kun snerler og skvalderkål prøver jeg at begrænse, så det ikke får overtaget.

Naboen rydder også op og omlægger have, og det har betydet lidt udveksling af småplanter over hækken. Plantesortimentet er således nu udvidet med påskeklokker samt hvide og gule anemoner.

Jeg har selv haft blå anemoner i haven, men de gik tabt i forbindelse med, at et lille bed blev inddraget, da der blev lagt fliser om i en flisegang. Nu er de små blå skønheder dog imidlertid dukket op igen, dog i forhaven, som jeg ikke prioriterer så højt; så derfor er de små blå blevet flyttet til bedet uden grantræerne.

Her er der nu et væld af lilla Allium, som de sidste år er blevet til flere og flere i takt med, at jeg ryster frøstandene ud over hele bedet. Der er dog stadig også mine kæmpekonval.

Desuden vokser her små sarte liljekonvaller, som jeg engang fik af en ældre dame, som bare ikke ville have dem i sin have. Hun kom med bagagerummet fyldt med disse små hvide skønheder, som jeg i min barndom kunne være heldig at finde i skoven i det midtjyske.

Der en enkelt skovbregne, som engang er blevet hjembragt fra en skovtur, flere hosta – heraf en, jeg engang har tyvstjålet i en have, hvor de voksede i overflod. Så nogle gange er det tilfældigheder, der afgør, hvad der er i haven. Jeg har byttet, fået og stjålet og må indrømme, at det også er blevet til to ture på planteskole på et par solskinsdage, hvor jeg bare lige skulle ind at kigge. Jeg hjembragte dog nye akelejer, en enkelt påskeklokke, to ribsbuske, hornvioler og nogle frøposer med salat og radiser. Måske bliver det også til en stikkelsbærplante med røde stikkelsbær.

De gamle ribsbuske, som vist nok efterhånden er 10-15 år gamle, er ikke blevet passet og klippet helt efter bogen, så de var lige ved at lade livet, men nu står de med fine grønne blade, og jeg ser frem til, at jeg bare kan gå ud og plukke en håndfuld til min morgentykmælk eller til rysteribs. Rysteribs er lige så dansk og sommerligt som agurkesalat. Servér de røde ribs til stegt kylling eller sammen med pandekager og vaniljeis.

Jeg har fundet nye spirede planter af vortemælk og chokolademynte, som jeg for flere år siden har haft i haven. Frø kan åbenbart ligge længe i jorden, inden de igen kvitterer med små planter. Chokolademynte havde jeg engang i en gammel trækasse på terrassen, og det duftede skønt. Senere, for mindst to år siden, var der nogen i mit højbed med meterlange udløbere. I den forgange uge har jeg fundet dem et helt nyt sted: I mit bed ved terrassen med høstanemoner. Så nu har jeg gravet det meste af chokolademynten op og puttet den i et par store urtepotter, og der er stadig liv i den.

 

Stæren er utrolig aktiv, uden jeg dog præcist ved, hvor mange af havens kasser, der er beboet. De små mejser har takket ja til en kasse tæt ved stuevinduet, og der er livlig aktivitet med transport af græs- og halmstrå, som er fire gange så store som de små fugle.

Drivhuset er blevet vasket – mest indvendig, og jeg tror, at jeg er nødt til at vaske efter nogle steder med lidt eddikevand. Der er hvide ‘mælkestriber’ fra spanden med brun sæbe. I den ene ende af drivhuset ligger der gamle gule mursten i gulvet, og der er har jeg fået luget snerler, skvalderkål og Oxalis – rødkløver med små gule blomster. Efter en uge tager det til genmæle og er på vej op igen, men nu kan jeg styre det lidt. Der er købt jord til tomater og chili, men med udsigt til både kolde dage og kolde nætter får det lov at vente.

Vinen i drivhuset står med sarte fine grønne blade overalt, og der er allerede dannet forstadie til de grønne druer, som smager dejligt, når vi når hen sidst på sommeren.

God arbejdslyst derude i jeres haver 🙂

 

 

 
 
Du kan læse meget mere om Karen i vores præsentation af årets gæsteskribenter lige her.