ANNONCE

onsdag den 24. maj 2017

HVAD ER EN MIDDELHAVSHAVE?

HAVESTIL
GÆSTEREDAKTION / MAJ

Hvad er egentlig en middelhavshave? Det kan lyde lidt prætentiøst og ikke helt naturligt at forsøge at anlægge en middelhavshave i Danmark eller Sverige. Vi er jo ganske mange km og klimazoner fra Italien og Provence. 

TEKST & FOTO: JØRGEN BENGTSON




For os handler det om at forsøge at overføre alt det smukke fra disse sydlandske haver til vores egen. Men også at klare udfordringen med at få planterne i krukke og på friland til ikke kun at overleve, men også trives i vores have.

For at få følelsen af sydlandsk have kræves der først og fremmest to ting: Sol og varme
Solen skal helst skinne hver dag. Men sol og varme og et eller to oliventræer i krukke er ikke nok, det kræver mere at få den rette følelse frem. Her kommer nogle eksempler på, hvad man kan gøre for at det lykkes.




Pergolaen giver tyngde og struktur til haven på trods af, at den består af luft. Her kan vi spise morgenmad, frokost, sove lidt, spise aftensmad og tage en drink en lun sommeraften. Det er et skønt sted at tilbringe tiden. Her i foråret er blåregnen uden blade, men om en måned er pergolaen grøn og skyggefuld af al bevoksningen.



Terrasserne løber rundt om hele bagsiden af huset og orangeriet og også om poolen. Materialerne er kalksten og betonsten.




Rosen 'Alchymist' markerer overgangen mellem orangeriet og poolen.



Placeringen af huset og haven på grunden er vigtig. Så meget af haven som muligt skal været vendt mod solen, hvilket betyder, at den skal være sydvendt eller vestvendt. På billedet ovenfor er solen på vej ned i vest en sommeraften i august.

Vi finder også, at det er vigtigt med strukturen og linjerne i haven. Eftersom vi blander Provence med lidt renæssance fra Italien, har vi mange lige hække og mure, som skaber sigtelinjer, men også mange små rum i haven.




I køkkenhavens højbede dyrker vi kål, kartofler, gulerødder, løg og salat med mere. Billedet er fra efteråret, hvor vi satte hvidløg.


Gulvet rundt om poolen og orangeriet består af grå betonfliser i forskellige størrelser.



I pergolaen har vi lagt røde ølandssten, som her møder grus. Vi har grus mange steder i haven, det er praktisk og næsten vedligeholdelsesfrit. Der er selvfølgelig ukrudtsdug under gruset. Desuden har vi lave kanter af kalksten og grus i gangene i køkkenhaven.




Rødt gammelt tegl passer godt til farven i gruset.



Grå kalksten fra terrassen møder rødt grus i havegangen. Det er en rød-grå-brun grus, som binder havens farver sammen.

Krukkerne er også et vigtigt element i vores have, og de skal selvfølgelig så passe ind i farvesammensætningen.


Det er ikke strengt nødvendigt at terrakottakrukkerne kommer fra Toscana, vi har også del krukker som er lavet i Asien. Men helst Toscana…

Figen, lavendel, cypresser, roser, buskbom, perovskia, vindruer, hortensiaer, blåregn, steppesalvie, avnbøgg, taks, rosmarin, timian, oregano, estragon, klematis, magnolie og platantræer. Det er disse planter vi har på friland i haven. De fleste af dem foretrækker en placering i sol og varme og i sandjord, så det at vores grund er på sandjord, var faktisk en af forudsætningerne, da vi ledte efter en byggegrund.

Det gælder dog ikke alle vores planter. Roserne vil have sol, men sandjorden må forbedres med rosenjord og kogødning. Hortensiaerne klarer ikke at stå i fuld sol hele dagen, men magnolien vil gerne have fuld sol, og desuden vil de begge have sur jord, så sandjorden skal blandes med rhododendronjord.



Vi har 15 roser i haven, fem af disse er Austin-roser. Denne hedder Constance Spry.






Normalt blomstrer blåregnen ved denne tid på året. Desværre kom der ikke blomster i år på grund af frosten og minusgraderne i slutningen af april. Der var hundredvis af blomsterknopper, og alle gik til, hvilket aldrig er sket før. Den sort vi har hedder 'Prolific', og den dufter skønt, når den blomstrer.



Rosen 'American Pillar' er en såkaldt rambler, en type rose, som bare klatrer højere og højere for hvert år.




Vi har cirka ti styk italiensk klematis (Clematis viticella). De hedder 'Julia Correvon', 'Carmencita', og 'Södertälje'.



Vi har to figenbuske og et figentræ på friland, de har klaret tre vintre nu. Bladene kommer sent på foråret, så man tror hvert år i april, at planterne er døde. Dette forår er den ekstra sen...



Solsikker udstråler sommer og varme. De er også populære hos småfuglene om vinteren.



Vi har tre italienske cypresser (Cupressus sempervirens) på friland. De burde egentlig ikke kunne overleve den skandinaviske vinter, men det har de gjort. Vi plantede dem først i krukke, men efterhånden som de voksende og blev for store til orangeriet, blev de plantet ud i haven. De er planter og symboler, som vi er stolte over at have i vores have.



Vi har mange ægte vindruer (Vitis vinifera), både røde og hvide. Sorterne hedder 'Rondo', 'Nero' og 'Solaris'. De kan tåle det skandinaviske klima og giver hvert år rigeligt med druer. I efteråret lavede vi rødvin på druen 'Rondo'. 10 kg blev til 10 liter vin.

Vi har også sat to platantræer, og de ser ud til at trives godt. De er jo ganske almindelige i Skåne og Danmark, først og fremmest i byerne, og har ikke problemer med de kolde vintre. De er også almindelig i Provence. Tag en tur Aix-en-Provence, så forstår I, hvad jeg mener.

FORÅRET I VORES HAVE
Foråret er køligt, men visse dage føles alligevel næsten som sommer. Narcisser, tulipaner og vibeæg lyser op, når solen viser sig.



En fordel med det kolde vejr er, at blomstringen forlænges for disse.



Jeg kan anbefale vår-iris (Iris reticulata). Den blomstrer tidligt i marts, netop når vi behøver det mest.



Citrontræerne har nu stået ude i tre uger og har ikke taget skade af de kolde nætter. Rosmarinen har blomstret i to måneder.

Vi er i slutningen af maj, og solen og varmen er kommet for at blive, håber vi. Vores sandjord bliver hurtigt tør, så vandkanden bliver en nær ven gennem sommeren, og det er først og fremmest de nyplantede planter, som kræver meget vand. Men også roser, klematis og hortensiaer vil have fugtig jord. På trods af det håber vi på en lang og varm sommer!

Ciao!





Du kan læse meget mere om Jörgen og hans passion for haven i 
vores præsentation af årets gæsteskribenter lige her.


Skulle du have misset det forrige indlæg fra Jørgen Bengtsson, eller har du lyst til at læse videre om italienske haver og terrakottakrukker, så kan du finde lige inspiration her:


DEN ITALIENSKE RENÆSSANCEHAVE
Læs med, når Ole Fournais fortæller om den italienske renæssancehave, der også sidenhen har været stor inspirator for mange af verdens store haver. En stilart, der sidenhen har givet næring til et utal af elementer i andre havestilarter udviklet efterfølgende. Læs mere >>


INSPIRATION
"Det er og har været en kold april med nætter med minusgrader og sne påskeaften. Haven og planterne holder pause, og de længes nu efter varme. Imens kan vi gøre det, vi har gjort hele vinteren: søge inspiration." Læs mere >>


TERRAKOTTA I HAVEN
Når temaet handler om krukker, så bliver jeg jo nødt til at fortælle om min passion: Terrakottakrukkerne. Læs med her om hvor, hvorfor og hvordan. Læs mere >>

2 kommentarer:

  1. Modigt, og flot, at lave en sydlandsk have her i det lunefulde Skandinavien. Jeg kommer helt i feriestemning når jeg kikker på dine billeder.
    Vores blåregn havde osse hundredvis af blomsterknopper, men nattefrosten tog "kun" halvdelen, heldigvis. Det er alle de første og især øverste der frøs.
    Hvis de billeder af dine løgplanter er fra "i dag" så har du da længere tids glæde af dem, eller blomstrer de bare senere hos dig?
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er riktigt det du skriver, frosten tog ikke heller alle mine blåregn-knopper. Nu har jeg en del blomster på de senare knopper. Billederna på narcisserne er cirka 2 uger gamle, nu er det istället tulpanen Queen of Night och allium som blommar. Hilsen Jörgen

      Slet

ANNONCE