ANNONCE

onsdag den 3. maj 2017

VORES SVENSKE FRISTED

HAVELIV
GÆSTEREDAKTION / MAJ


Jeg tænker, at det nu kunne være på tide, at jeg fortæller jer lidt om min anden have... Vores anden have, der på mange områder er den fuldstændig diametrale modsætning til den, vi har herhjemme.

TEKST & FOTO:  TINA ØSTERGAARD






For at starte med begyndelsen... For to år siden - da jeg var gravid sidste gang - snakkede min mand og jeg meget om, hvordan vi kunne forestille os, at vi fremover skulle holde ferie som en børnerig familie. Det måtte godt være noget enkelt, genkendeligt og overskueligt, der gjorde ferieprojektet til noget, vi bare kunne glæde os til, og ikke noget, vi skulle se frem til med en sådan lettere opgivende fornemmelse af kaos i maven. Omvendt er vi ikke til all inclusive - vi har begge behov for, at der skal ske noget. Altså måtte vi i gang med at finde et sommerhus med masser af plads!


Vi endte vores jagt i Småland i Sverige. Egentlig havde vi en ide om, at vi skulle finde noget, der var indflytningsparat. Det endte dog med, at vi tabte vores hjerte til en udsigt. Og et hus, som vi kunne se en masse potentiale i, men som på absolut ingen måde var indflytningsparat! Et gammelt landsted fra midt 1800-tallet med hovedhus, gæstehus og lade beliggende på en grund på 14.000 kvm., hvoraf meget består af en stor, skrånende mark foran huset, som lægger bunden for vores skønne udsigt. Dette var stedet til vores familie!



ET KÆMPE BYGGEPROJEKT
Og for så at sige det, som det er - vi er stort set ingen vegne nået med haven. Eller udearealerne, som det måske mere giver mening at kalde det, for en decideret have bliver det nok aldrig. For når vi har været deroppe, så har det først og fremmest været huset, vi har arbejdet på.



Vi besluttede hurtigt, at vi i første omgang måtte bo i gæstehuset, mens vi sætter hovedhuset i stand. Så her sover vi nu alle fem på en lang række inde i stuen, og har derudover et lille bitte køkken. Ingen vand og intet toilet.




Det er hyggeligt og intimt - og helt klart bedst om sommeren, hvor vi kan være ude!! Hovedhuset er stadig bare en stor byggeplads, for vi har valgt at pille alt ud, der ikke hører til det gamle bjælkehus - dvs væk med laminatgulve, tapetvægge og loftsplader. Og savsmuld og muselort i sækkevis!


DET VI DOG HAR NÅET UDENFOR
I rummet mellem hovedhus, gæstehus og lade er der et stort areal, som vi kalder for "gårdspladsen". Gårdspladsen bestod fra starten bare af en masse langt græs, som vi sidste sommer begyndte at slå - af rigtig mange omgange. Alt græsafklippet lagde vi i nogle bunker midt på gårdspladsen, som på sigt skal blive til en slags vilde “bede” eller beplantede områder med græsstier igennem. Disse bede opdeler gårdspladsen i to lidt mindre rum. Vi var desuden så heldige, at vores nabo gerne ville have tømt sin grund for sten, så de kunne anlægge græsplæne i stedet. Eftersom vi virkelig godt kan lide sten, så fik vi lov til at overtage hele baduljen. Så sidste efterår kørte en stor traktor ind og fik lagt de mange store sten i en stor hestesko - lige på ydersiden af dette beplantede midterstykke af gårdspladsen. Her i hesteskoen skal vi på sigt have anlagt en bålplads, hvor vi kan sidde i læ og lidt afskærmet og grille pølser og skumfiduser. Og nu hvor traktoren alligevel var i gang, så fik den også gravet en stor sten op af vores egen græsplæne - ikke fordi den lå i vejen, men fordi vi tænkte, at vi ville få mere glæde af den over jorden. Hvilket vi i den grad må sige at have fået!



EN TILGANG FREM FOR EN HAVEPLAN
Af dette areal på gårdspladsen har jeg tegnet et utal af haveskitser - med lækre farveafstemte staudebede iblandet store, smukke prydgræsser - indeholdende alle de drømme om store bede, som jeg ikke kan udleve herhjemme i vores egen lille have. Men alle skitserne er efterhånden blevet skrottet igen, fordi de et eller andet sted ikke har passet rigtigt til stedet. Og endnu mindre passet til måden, som vi vil bruge stedet på. I stedet har jeg fundet ud af, at der er tre ting, der er vigtige for mig og for os som familie i vores ferie-have.


Haven skal være:
Tæt på vedligeholdelsesfri: Hvis vi ser bort fra det med at slå græs, så skal vi kunne nøjes med at arbejde i haven for sjov.
Eventyrlig, spændende og passe i stilen med det røde, gamle træhus: Det vil sige, at det ikke skal blive for pænt med for overplanlagte og styrede staudebede. Der skal være en vis vildskab og uforudsigelighed - det må gerne være lidt råt, så naturen kan overraske os med noget nyt hver gang, vi kommer derop.
Stort set gratis at anlægge og holde: Som også det øvrige byggeprojekt med huset helst skal forblive. Dvs. en masse fantasi og genbrug, genbyg og genplant…og tid og tålmodighed…

Så hvor haven herhjemme på 270 kvm er planlagt ned til den sidste kvadratmeter, så er det fuldstændig modsat deroppe.



NATURLIG BEPLANTNING
I første omgang har jeg ikke tænkt mig at gøre meget ifht beplantningen. Da vi er der så forholdsvis lidt, så vil jeg slet ikke begynde at lægge arm med naturen om, hvad der skal vokse hvor. Der kommer, hvad der kommer. Jeg kaster nogle frø i foråret og bliver glad for de lupiner og akelejer, der dukker op. Desuden er der en masse anemoner, skovmærke og vild kørvel, som fint må lege med. Jeg plantede sidste år nogle forspirede græskar, som i den grad holdt en fest deroppe, og vi kunne høste nogle dejlige store græskar med hjem i efterårsferien. Jeg har desuden sat et par geranium hist og pist, når jeg har haft lidt til overs derhjemme. Og vi har været på hyggelige ture ind i krattet for at grave løg op fra vintergækker og påskeliljer og sætte i vores “bede” på gårdspladsen. Vores budget til haven er pt. på nul kroner, så det bliver sådan med lidt opfindsomhed, at jeg må fylde lidt planter på deroppe. Jeg ville fx også gerne have et par træer mere rundt om bådpladsen, så det bliver noget med at flytte rundt på nogle af de små selvspirede, der jo vokser op alle steder.

Men ellers er det egentlig ikke så vigtigt, hvad der vokser. Beplantningen bruges mest af alt til at skabe de forskellige små rum, man kan gå på opdagelse i og finde ro i. Og det er mødet mellem den vilde bevoksning og det kultiverede, i form af (kommende!) træterrasser og slået græs, som jeg finder fin og interessant.



KILDE TIL STOR GLÆDE OG STOR FRUSTRATION 
For en haveentusiast er det derfor både en stor fornøjelse og lidt af en pine, at have to haver. For det er jo kæmpe fedt, at kunne udleve to så vidt forskellige have-drømme og anlægge to haver, i så fuldstændig modsat af hinanden, stil. Omvendt er det lidt af en pine, at skulle tage hjemmefra, når alle tulipanknopperne står bristefærdige på deres stilke og vide, at de kommer til at springe ud, mens vi er væk.

Så hånden på hjertet - 80 % af tiden synes vi, at vi i den grad har gjort det rigtige med dette huskøb. De øvrige 20 % er vi ved at gå ud af vores gode skind, fordi projektet bare er så kæmpe stort og omfattende, og vi står her med snart fire små børn og når ingen vegne. Så vi er stadig i en proces, hvor vi lige skal lære, hvordan man egentlig holder ferie i sådan et gigantisk byggeprojekt - uden at det bliver stress og jag og med følelsen af, at børnene bare går i vejen, fordi “nu skal vi videre...”. For det skal vi ja, men det primære er, at vi holder ferie og tilbringer tid sammen. Så huset og haven må udvikle sig i et helt, helt langsomt tempo.


Denne artikel blev lidt om, hvordan det er for os voksne i Sverige. Hvad vi har af projekter ude og inde, og hvordan det fungerer som vores legeland og eksperimentarium. Næste gang jeg tager jer med til Sverige, vil jeg så fortælle om, hvordan det svenske vildnis også er børnenes legeland og eventyrsted.

Rigtig dejlig maj til jer alle


Du kan se meget mere til Tinas have på Instagram og læse om hendes havedesigns på hjemmesiden Familiens have

2 kommentarer:

  1. Du almægtige et arbejde, hatten af for jer. Og sikke en natur I har.
    Jeg æælsker sten, så den sten hestesko fik altså mit mundvand til at løbe.. Tænk at ha en nabo der bare vil af med sådan en bunke "guldklumper". Og så i den størrelse, mums.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja store sten er noget helt særligt! Følte os også helt utrolig heldige, da det viste sig, at vi lige skulle have sådan en græsplæne-glad nabo;)

      Slet

ANNONCE