ANNONCE

fredag den 2. juni 2017

HAVEDRØMME - OM TERRASSER OG BETONFLISER

HAVELIV
GÆSTEREDAKTION / JUNI


Så startede den første sommer-måned. Og her sidder jeg med min bækkenløsning og venter på babyen, der gerne skulle ankomme i løbet af de næste to uger, og kan stort set ingenting andet end at sidde stille og (have)drømme.

TEKST & FOTO: TINA ØSTERGÅRD SIMONSEN




Heldigvis kan jeg jo så sætte mig ud i baghaven, hvor æbletræet blomstrer, hvor bøgehækken endelig er sprunget helt ud, og hvor tulipanerne stadig står skønt i pink og lilla. Forhaven er stadig helt umulig - et stort roderi. Drivhusbyggeriet er blevet fastlagt til at skulle foregå, når min mand går på barsel/sommerferie, så derefter begynder forhaven forhåbentlig at kunne være til at opholde sig i igen.



NÅR MAN KIGGER UD…
Men når jeg så sidder her og drømmer, så er der noget, som jeg har ærgret mig over, lige siden vi fra godt tre år siden flyttede ind her i vores hus. Husets stueplan består af ét stort rum med køkken, spisestue og sofa-stue. Vi er så heldige at have store vinduer mod både øst og vest og nogle små aflange mod syd, så vi i samme rum har lysindfald fra tre sider. 
Det betyder, at vi fra vores spisebord kigger direkte ud i haven mod øst og fra vores sofa direkte ud i haven mod vest. Her kommer så min misfornøjelse, for det første, blikket rammer uden for vinduet, er nogle råbende kedelige betonfliser, der danner overgangen mellem hus og have på begge sider. Og da de store vinduer går helt til gulvet, så har vi den tvivlsomme fornøjelse at se hele flisearealet. Aj, men altså - det er da trist.


AT FLYTTE TERRASSEN
Så her kommer min plan - som på sædvanlig vis er noget omsiggribende. Eftersom vi snart er seks i familien, har vi planer om, at vi på et tidspunkt skal lave en mindre tilbygning til huset. Her kan min mand og jeg på sigt få soveværelse, og så kan børnene overtage overetagen, og vi kan alle deles om stueetagen. En god plan, synes vi. Tilbygningen skal være en udbygning af vores skur ud i baghaven mod øst - og i den modsatte retning en forlængelse af carporten ud i forhaven mod vest. For baghaven kommer det til at give et bedre mikroklima, da vi får en dejlig solkrog, der vender mod syd/øst. I netop denne krog vil jeg anlægge en træterrasse. Fra denne terrasse skal der så gå en gangbro i træ hen til vores dør ind til spisestuen. Her kommer vi så til betonfliserne. For dem kan vi dermed fjerne, så der mellem gangbroen og huset kan anlægges et stort bed med nogle gode planter, der også har noget at byde på om vinteren. Det glæder jeg mig til.

Med denne manøvre, hvor vi sådan set bare flytter terrassen væk fra det store vindue, kommer vi til inde fra spisebordet at kigge ud på et grønt og frodigt lille landskab frem for de grå fliser. Jeg synes ikke, at det gør noget, at man skal passere gennem et par meters frodighed på en dejlig trægangbro for at komme hen på terrassen med sin morgenkaffe. Det bliver altså et hit. Men hele dette projekt må afvente tilbygningen, så desværre må jeg her væbne mig med stor tålmodighed, da vi skal have råd til det først.



FLEKSIBEL FAMILIEHAVE
Ude i forhaven er projekt “slippe af med betonfliserne” noget mindre. Direkte fra sofaen kigger vi nu ud på sandkassen, som heldigvis optager lidt af flisearealet. Her virker betonfladen derfor mindre stor og grå, da jeg også har brudt den op flere andre steder for at gøre plads til grønne kiler. Og med et stort hyggeligt udegulvtæppe under det kommende udendørs spisebord, så går det nok foreløbig.
For som alle havemennesker ved, så er haven aldrig statisk. Det samme gør sig gældende i en familie. Sjovt nok ser vi særlig tydeligt, hvordan tiden går, når vi kigger på børnene - og bemærker jo ikke tidens tand det mindste hos os selv... For børn vokser, og deres behov ændres. Ganske hurtigt faktisk. I en familiehave må der derfor være rum for ganske meget fleksibilitet og udvikling.


I vores lille familie har vi i første omgang løst dette lille problem ved bare at blive ved med at få flere børn - men den plan stopper dog her ved de fire. Det betyder, at om nogle år, så kommer vi eksempelvis til at stå med både en sandkasse og en legekøkkenvæg, som ikke længere har den store interesse. Men det skal ikke blive et problem, for legekøkkenvæggen kan rimelig enkelt laves om til en rigtig køkkenvæg i form af et udekøkken. Så når man taler om sammenhæng mellem ude og inde, så kommer dette til at skabe en ganske fin overgang. Udekøkkenet bliver nemt at komme ud til indefra og ligger lige ved den allerede etablerede spiseplads under den kommende pergola. Det eneste, der sådan set skal gøres, er at lave en bredere bordplade højere oppe og så fjerne sandkassen. Men så vender betonflise-problematikken tilbage, for pludselig vil der så blive blotlagt en masse fliser, som nu er skjult af sandkassen. Alting kører i ring… Mon ikke jeg udtænker en eller anden ny belægningsplan til den tid?

God juni måned til jer alle.

Hvis du ikke kan vente til næste måned, hvor Tina igen skriver om sin have her på HAVEFOLKET, 
kan du også finde hende på Instagram lige her.


2 kommentarer:

  1. Ligegyldig hvor gammel man er bliver man ved at få havedrømme, forhåbentlig da. Jeg har haft have på den samme matrikel i 34 år, og jeg drømmer stadig.
    Men det er da rigtig øvøv med bækkenløsning, når nu du kunne ha gået derhjemme og pusle rundt. Forhåbentlig går det i orden igen når "aflæggeren" er ankommet.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
  2. Det med at haven løbende skal tilpasse sig børnenes alder, kender jeg kun alt for godt :) Og det holder faktisk een på tæerne i forhold til havens udvikling! Slet ikke så skidt :) Her i haven havde vi omlagt alt til teenagehave for nu igen at etablere sandkasse og inden længe legehus/køkken til vores lille efternøler. Jeg tænker de to ting skal kombineres.... har kig på brædder og lister og inden året er omme har jeg forhåbentlig fået det kreeret :)

    Tak for hyggeligt input fra jeres have!

    SvarSlet

ANNONCE