En veninde og jeg har netop været i England på havetur. Vi startede med et par dage i London, hvor vi var til Chelsea Flower Show, hvorefter vi tog videre til Vestengland.


TEKST & FOTO: BONNIE HALL

Den absolut største oplevelse for mig på årets Chelsea Flower Show var Sarah Ravens fantastiske sansehave. Jeg elsker den afslappede og vilde stil. Lupiner var brugt i mange af showhaverne, blandt andet i Sarah Ravens. Gul og orange er forbudt i min have – og en rød lupin er faktisk også lige på grænsen. Men jeg var solgt. Jeg må simpelhen afprøve røde lupiner i min have. Digitalis blev også brugt i mange af haverne. Digitalis er en af mine absolutte favoritter. Jeg synes, de passer til alt – og i alle sammenhænge. Sidste år var jeg kommet til at svinge lidt for mange digitalisstængler med frø over flere bede. Indrømmet – jeg har luget utrolig mange små digitalisplanter væk, men der er stadig mange tilbage. Heldigvis. I år vil jeg måske være lidt mere disciplineret i min digitalissåning.

Sarah Ravens sansehave, hvor der var en bred vifte af både farver og former. På billedet til venstre ser lupinerne ud til at være næsten orange, men jeg husker dem som mere dybt røde.En anden af de såkaldte sansehaver havde bassiner, hvor vandet var styret af lyd. Forskellige toner/frekvenser skaber forskellige mønstre i vandet. Det var ret godt tænkt og utrolig smukt. Selve haven var igen til den vilde side. Mange haver så meget naturlige og grøftekantsagtige ud.

Sansehave med lyd i havebassiner Som sagt var lupiner brugt rigtig meget. Det samme gjaldt farven lilla. Det er helt utroligt, som designerne af de forskellige haver har fået skabt fuldstændig troværdige haver – og næsten ubegribeligt, at mange af planterne faktisk står i potter. Ganske imponerende at skabe vilde og tilvoksede haver, som ser ud, som om de har været der i flere år.

En smuk og afslappet havestemning. Dog synes jeg, at den røde farve på billedet til venstre stikker lidt af. Som I kan se på billedet nedenunder, så er man er nødt til at have en hat, når man er på Chelsea. Et hurtigt kig ud over de besøgende fik faktisk en til at tro, at det var et adgangskrav. Jeg havde en ambition om at købe fem stråhatte med hjem fra England. Men altså – de er faktisk ret besværlige at pakke i kufferten, specielt når man også skal have proppet et par stauder derned, så det blev kun til to styk. Men – jeg må have nogle flere.

Efter London og Chelsea tog vi videre til området Cotswold. Cotswold er et utroligt smukt område præget af gamle smukke landsbyer blandet andet Bibury ved Arlington nordvest for London. Vi var ovenikøbet så heldige, at vi var i Bibury den dag, hvor de holdt Åbne haver Dag. Man kunne få lov til at se otte private haver i landsbyen. På billede 2 & 3 foroven ses Bibury med blåregn i en privat have. Generelt ses rigtig mange blåregn i de engelske haver. Jeg elsker det.

Bibury bliver kaldt Englands smukkeste landsby. Og det er den, den er virkelig smuk. Byen ligner én stor kulisse fra Barnaby/Midsommer Murders. Flere steder i Cotswold, blandet andet Bibury og Bath, har de meget restriktive byggeregler. Det giver nogle smukke og harmoniske områder. Herudover er Cotswold meget kuperet. Det går op og ned og rundt ad meget smalle veje. Sindssygt smukt landskab, men lidt af en udfordring, når man samtidig skal køre i den modsatte side af vejen.

Forhave i Bibury – jeg elsker denne farve lupiner specielt i kombination med digitalis. Indrømmet, jeg er farve-facist, som en veninde kalder det. Jeg kan ikke lide farvetoner, der skriger for meget. Jeg arbejder på at udvide skalaen. Efter at have set denne have og Sarah Ravens have på Chelsea, forelskede jeg mig i mørkrøde lupiner. Jeg har faktisk også købt en med hjem – og nogle andre stauder. Jeg har et sted læst, at Claus Dalby skyller jorden af rødderne, før han pakker planterne ind i våde aviser og poser. Jeg nøjedes dog med at fjerne deres potter og en del af jorden og så pakke dem i plastposer og ned i kufferten (til vores værts store forundring). Planterne var i overraskende god stand, da de blev pakket ud herhjemme.En anden by, som vi besøgte i Vestengland, var Bath. Bath er en forholdsvis stor og meget spændende by sydøst for Bristol. Meget smuk og historisk interessant. Der er virkelig gjort meget ud af, at byen fremstår smuk uanset, at der er rigtig mange forretninger.

I Cotswold boede vi på to forskellige Bed & Breakfast. Det første hed Fern Cottage i nærheden af Bath og Bristol. Fern Cottage drives at et ældre ægtepar, Sue og Pete. To helt fantastiske mennesker. De har fået flere priser for deres morgenmad. Et ophold hos dem kan klart anbefales, hvis man er på de kanter.Efter at have boet på Fern Cottage i tre dage tog vi videre til Buttress House B&B i Chedworth nord for Cirencester. Cirencester og Chedworth ligger i et meget smukt og meget kuperet landskab. Der er de smukkeste kig ud over landskab og marker med får. Faktisk er man så “langt ude på landet” i dette område, at der ikke er noget GPS-signal. Lige en ting, der overraskende os en aften, hvor vi nær ikke havde fundet tilbage til vores B&B.

Buttress House B&B Bourton-on-the-Water nord for Cirencester er absolut også et besøg værd. Vi besøgte byen en dag, hvor de fleste englændere havde fri, og hvor der blev afholdt et skørt andevæddeløb. En mand i gummestøvler stod ude i vandet og kommenterede løbets udvikling og hvilke ænder, der lå forrest. And nummer 21 vandt til stor jubel for tilskuerne.

Bourton-on-the-Water

Andevæddeløb i Bourton-on-the-Water

I slutningen af vores tur besøgte vi Mill Dene Garden i Moreton-in-Marsh nord for Cheltenham. Jeg havde fået haven anbefalet af Nina Ewald, som har besøgt haven mange gange. Det var en meget smuk have, selvom vi besøgte den i regnvejr. Vi var havens eneste gæster, og det var en absolut eventyrlig oplevelse at gå rundt i haven helt alene i silende regn.

Mill Dene

Sidste stop på vores tur var Hidcote Manor Garden. Det er en stor og flot have med tilknyttet café og plantemarked. Det lykkedes mig at finde et par stauder, som jeg bare måtte have med hjem.

Mit næste indlæg her på Havefolket skal handle om min egen have. Den var fuldstændig eksploderet, da jeg kom hjem fra England. Min gode ven Martin fra Den Unikke Have havde passet den, mens jeg var væk. Måske derfor, at den så så fantastisk ud, da jeg kom hjem.

Hidcote Manor Garden

Næste gang skal vi se, hvordan det står til i min egen have. Alkoven til pergolaen er ved at være færdig, og havedammen er helt oppe at køre med springvand, vandplanter og fisk. Jeg kan dog allerede nu godt afsløre, at der stadig er nogle fejlplaceringer. Fx kommer det stadig bag på mig, hvor store Geranium phaeum bliver, når jeg placerer dem fremme i bedene.

Du kan læse meget mere om Bonnie og hendes haveliv på bloggen ‘Projektkolonihave’, som du finder lige her