Juni måned lakker mod enden, og næsten alle havens blomster står i fuldt flor. Roserne, der fik den gode hestegødning, blomstrer overdådigt Dog er de ikke alle sluppet for de almindelige rosensygdomme som bl.a. rust og bladlus.Rosen ‘Aicha’ herunder er altid den første, der springer ud her i haven. Skøn er den med sin lysegule farve.
Her er det ‘Alchymist’, som er yndlingsrosen og den dufter fantastisk. Den har ikke de mest optimale forhold at gro i, da den står helt op ad bøgehækken, men alligevel er den smækfyldt med skønne roser. I øvrigt er hele bøgehækken desværre fyldt med lus, og bladene er ved at blive hvide. Hvad mon man kan gøre ved det?
Herunder er det en engelsk rose, navngivet efter den kendte og populære engelske gartner, Alan Titchmarsh. Som det kan ses på billedet, er den plantet tæt sammen med hvid okseøje og en blå jakobstige. Til højre er det dronningebusken, som nu er afblomstret, men aldrig har den været smukkere, end den var i år.
Oppe ved terrassen har jeg også en engelsk rose i en krukke ‘Princess Alexandra of Kent’. Den mørkere rose er ‘Violette parfumée’. I løgkassen er der desuden planter i transit, de venter på en plads i haven. Vinduet i hjørnet er lukket til nu af Clematis montana.
Clematis ‘Multi Blue’, her er der plantet to ved siden af hinanden op ad et hegn, som skjuler affaldsbeholderne. Sidste sommer visnede den ene helt væk, men noget tyder på, at den fortrød, for der er stadig gang i dem begge. De står plantet på nordsiden af huset.
Her er et nærbillede af den førnævnte engelske rose ‘Alan Titchmarsh’.
Husker I plantestativet, min far lavede? Nu holder det rosen ‘Aicha’ på sin plads i det lysegule- og limefarvede bed. I samme bed er hortensia ‘Limelight’ og gul løvehale. Bagved står gul skælhoved (sikke et navn til en blomst), løvefod og til sidst den lysegule rose ‘Stockholm’. Over mod vandtønden, som anes i baggrunden, er der hosta, bambus og pibeved (uægte jasmin). Her ved denne side af haven er der en ligusterhæk, som endnu ikke er klippet, men nu hvor jeg har sommerferie, får jeg tid til det. Opgaven er ikke så sjov, da jeg jo har planter helt op ad hækken p.g.a. pladsmangel.
Gul løvehale. Jeg har sået frø fra denne plante her i vinter, og nu har jeg ca. 50 små planter, som dog først blomstrer på 2. år.
I det tidlige forår såede jeg bl.a. rørblomst, hareøre, rosenslynger, hjelmbønne, orientalsk pileurt, prydgulerod, pæonvalmue og voksurt. Rørblomst og orientalsk pileurt (‘Kiss me over the garden gate’) har jeg ikke set en eneste af, desværre. Voksurt er godt i gang. Jeg var dog forundret over de hvide pletter, de fik, men fik at vide, at det var fuldstændig normalt. Rosenslyngerne er fine og har allerede små blomster. Prydgulerod og pæonvalmue gror, men det er jo det med pladsmanglen, de kunne absolut godt have brugt mere plads. Hareøre er kun en cm høje, mon de når at blomstre her i sommer? Et drivhus ville nok have sat lidt mere skub i dem. Men det at så sine egne blomster er nu noget helt specielt, også selvom ikke alt lykkes.
Rosen ‘Helenae Lykkefund’ er helt vild, den breder sig til alle sider med grene, der er mange meter lange. Arbejdsbordet er næsten helt dækket, og til den anden side slynger den sig fint ind over pergolaen. Clematis x Jackmanii blander sig med rosen i midten, men blomstrer først lidt senere. Rosen har skabt halvskygge under pergolaen, og her kan man sidde en varm sommerdag og nyde haven fra en anden vinkel.
En orange rose, som lyser op i haven, selv om aftenen, er ‘Westerland’. Jeg vil forsøge at få den bundet ned på den jernstang, der er ved siden af. Imponerende er den.
Sidste rose her er også en engelsk rose, denne er opkaldt efter den berømte engelske kunstner William Morris. Farven er sart abrikos til rosa. Her står den med geranium og porcelænsblomst.
I foråret har jeg med stor fornøjelse besøgt mange forskellige haver, og i denne uge var jeg så heldig at være til CPH Garden i Valby. Alle disse steder og besøg giver jo inspiration og ideer til ændringer i ens egen have. Nu står sommerferien for døren, og så må vi se, hvad der sker.
oh en flot Westerland, jeg elsker den rose. Mine er desværre ikke så store. Jeg har haft problemer med rosenvisnesyge, men de kommer sig, heldigvis. Man går rundt i haven og bliver sniffer, af al den rosenduft. Skøn årstid.
Det er et rigtig smart rosenstativ. Jeg har set et noget lignende i jern, men blev advaret af haveejeren om at man skulle passe på at det blev lavet af glatte jern og ikke rillede. Ellers blev rosengrenene slidt. Dit er vist osse nemmere at få gemalen til at lave. hihi.
Det med pladsmanglen i bedene er et kronisk problem. Om så du havde det dobbelte ville det komme. Ligegyldig hvor jeg tror der er et hul, så ramler jeg ind i et eller andet, plante eller løg.
Glæder mig til at se dine plantebørn i fuld størrelse.
hilsner Gunvor
Kære Gunvor. Tak for din tilbagemeldning 🙂 Jeg har flere roser der skal have hegn når vi når til efteråret eller foråret da de fylder for meget og man kan slet ikke komme forbi dem ned ad stien.
Det med pladsen tror jeg at du har fuldstændig ret i.
Ja det er sjovt at følge de små "børn" dag for dag 🙂
Ønsker dig en dejlig sommer KH Lotte
WAUW … og jeg er ellers ikke den store rosenpassionist 🙂
Tusind tak Lone, det var jeg heller ikke for 4-5 år siden, men jeg skal love for det har ændret sig 🙂