I bogen ‘Nordiske Haver’ af Claus Dalby portrætterer han fra sine rejser gennem Norden fra syd til nord og helt op til polarcirklen en perlerække af nordiske haver. I dag tager vi med ham på besøg i den smukke private have, der tilhører landskabsarkitekten Ulf Nordfjell.


TEKST & FOTO: CLAUS DALBY

Jeg fik virkelig en appelsin i turbanen, da jeg blev inviteret til Nordsverige for at besøge landskabsarkitekt Ulf Nordfjell. Ulf er om nogen garant og kendt for den nordiske havestil. Da Ulf i bund og grund er et ret privat menneske og efterhånden har fået alle de anerkendelser, man kan ønske sig, var jeg lykkelig for, at han sagde ja til at være med i bogen. ‘Gennem årene har jeg givet mange interviews og stillet op til en del, så nu er jeg begyndt at sige nej. Men du er velkommen,’ sagde Ulf i telefonen. Jeg var meget taknemmelig, men undrede mig noget over, at netop jeg kom gennem nåleøjet. Det skulle senere vise sig, at Ulf havde set flere af mine tv-udsendelser og bøger og godt kunne lide min måde at formidle på. Om jeg blev glad? Det siger vist sig selv.

‘Du har vel ikke tænkt dig at køre helt herop?’ spurgte Ulf. ‘Er du klar over, hvor langt der er?’ ‘Ja da – godt og vel 1200 kilometer,’ svarede jeg, ‘men det regner jeg ikke for noget. Jeg har en god bil, lytter til musik og lydbøger og besøger gode venner og haver undervejs.’

Ulfs planteviden og designmæssige formsprog er i særklasse. Hans curriculum vitae omfatter da også uddannelse som både botaniker og keramiker, før han gik i gang som landskabsarkitekt. Brugen af grønne planter er meget konsekvent, og man ser ikke bar jord nogen steder. Bemærk, hvordan flisestien adskiller bed og græs – en fin og praktisk overgang.

Det var i begyndelsen af juli, jeg begav mig afsted nordpå, og jeg så frem til at se naturen ændre sig. Jeg er ofte kørt sydpå om sommeren og har oplevet, hvordan blomstringen gradvist blev mere og mere fremskreden. Men denne gang var det altså omvendt. Jeg valgte lupinerne på grøftekanten som pejlemærke. Nede i Skåne stod de med brune frøstande, men for hver time, jeg bevægede mig mod nord, var det tydeligt, at de fik et friskere og friskere udtryk.

Efter nogle få dage kom jeg til Umeå, og der stod lupinerne i smukt flor. Det samme gjaldt syrenerne. Nu var der kun en times kørsel tilbage, og jeg satte kursen mod vest, ind i landet. Her var ikke mange byer; stort set kun gran- og birkeskov. Vejret var dejligt, og jeg glædede mig over, at jeg snart skulle se Ulfs have og møde den mand, hvis evner jeg i mange år havde beundret.

Når Ulf Nordfjell er kendt og agtet også uden for Skandinavien, skyldes det navnlig hans deltagelse på Chelsea Flower Show i London. Her har han fået tre guldmedaljer og en ‘Best in Show’-udmærkelse: A Tribute to Linnaeus, RHS Gold Medal, 2007, The Daily Telegraph Garden, RHS Gold Medal og ‘Best in Show’, 2009, samt Laurent-Perrier Garden, RHS Gold Medal, 2013.
Så bliver det ikke større.

Ulf er stadig aktiv, men det er slut med showhaverne. ‘Det er for hårdt,’ siger han. Hans tegnestue ligger i Stockholm, men om sommeren nyder han og familien de intense og lange sommeraftener her langt mod nord.

LANGS HUSET
Langs huset er der et langt, smalt staudebed. Indtil for få uger siden blomstrede tulipanerne her, men nu dækkes det nedvisnende løv af katteurt, Nepeta x faassenii ‘Walkers Low’, som Ulf har døbt Norrlands lavendel. Snart folder den sine blå blomster ud. Indimellem kommer ridderspore, Delphinium. Med sølvgråt løv ses bynke, Artemisia arborescens ‘Powis Castle’.


Til højre for stien er det først lodden løvefod, Alchemilla mollis, og derefter i forgrunden druebregne, Onoclea sensibilis. De glatte runde- de blade langs den vinkelrette sti er hasselurt, Asarum europaeum.

I haven er der også vand, men behovet er ikke så stort, for elven bruser lige forbi. Den smalbladede hosta til venstre er en gammel lokal sort, Hosta fortunei.

PAVILLONEN
‘Den svenske natur er til stede i mine arbejder, og jeg kan godt lide at bruge naturlige materialer. Strukturen i de parker og haver, jeg tegner, er altid moderne med stærke design-elementer,’ siger Ulf. Og det må man sige, at den er – altså moderne – den flotte sortmalede pavillon, der ligger så smukt og markant midt i haven. Her bliver de fleste måltider indtaget om sommeren, og herfra kan man overskue store dele af haven.

Da jeg så denne stilrene bygning første gang, tænkte jeg straks på pavillonen fra The Daily Telegraph Gar­den på Chelsea Flower Show i London 2009. For denne have vandt Ulf ikke alene RHS Gold Medal men fik også den ultimative pris ‘Best in Show’.

Pavillonen er lukket af på to sider – mod vest og nord – og skærmer således mod vestenvinden, der i høj grad præger klimaet.

Cirka en tredjedel af bagvæggen er af glas, og resten af træ. Glasset giver bygningen lethed og transparens, der modvirker, at det kraftige stålskelet syner tungt. Både træmøblerne med stålforstærkninger, plantebeholdere og den lille ‘skammel’ i forgrunden – Chelsea Cushion – er tegnet af Ulf.

Da jeg ankom hen under aften, var der dækket op i pavillonen. Det blev en mindeværdig aften med god mad og hyggelig snak.

HAVENS ØVRIGE ELEMENTER
Den smukke bænk har en god ven lavet efter et foto af en Lutyens-bænk.

Fingerbøl, Digitalis purpurea ‘Snow Thimble’, er en helt hvid sort uden aftegninger inden i blomsterne. Mange hvide digitalis har purpurfarvede pletter på indersiden af rørene.
Normalt er fingerbøl toårige, hvilket betyder, at de ikke blomstrer før andet år efter såning. Første år kommer der en grøn roset, og året efter skyder et blomsterspir i vejret. Dernæst dør planten.
Der findes også en særlig sort, som blomstrer allerede første år. Den hedder Digitalis ‘Camelot’ og fås i flere farver. Er man heldig, opfører den sig som en kortlivet staude og blomstrer et par år i træk.

Den fine gamle bygning med klokketårn er en lade fra 1850 til opbevaring af korn. Ulf husker, at hans far altid ringede med klokken, når der var mad. I de dekorative bødkertønder er der opstammede hvide roser – ‘Iceberg’. Den sorte bænk i forgrunden er tegnet af Ulf til Laurent­ Perrier Gar­den på Chelsea Flower Show og blev belønnet med en guldmedalje i 2013. I alt tre gange har han deltaget på Chelsea Flower Show, og hver gang har han vundet guld. I 2009 vandt han desuden ‘Best in Show’ for The Daily Telegraph Garden.

Ulf grupperer ofte flere af de samme krukkevækster. For eksempel som her (foto herover t.h.) skærmlilje, Agapanthus. Det giver ro.
Grønt i grønt. Hvor er det smukt med bede udelukkende sammensat af vækster med forskellige bladformer (fotos herover). Til venstre ses japansk skovgræs, Hakonechloa macra. Til højre herfor er det lodden løvefod, Alchemilla mollis. Efter grusstien ses druebregne, Onoclea sensibilis. Overfor, ind mod græsset, er det hasselurt, Asarum europaeum.
Snebolle, Viburnum opulus ‘Strömsund’, er en svensk sort, der er mere hårdfør end den rene vildart. Den måneskinsgule blomst er engblomme, Trollius europaeus ‘Alabaster’.

 

Den lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’, sammen med Hosta fortunei ‘Patriot’ (foto herunder t.v.). Koreansk fjerbusk, Aruncus aethusifolius, og hasselurt, Asarum euro­ paeum, på hver sin side af stien. Den græslignende plante (foto herunder, t.h.) er en lilje, Zigadenus elegans – Ulfs mors yndlingsplante.
Billederne herunder (red.) viser et lille område i havens udkant ned mod elven. Det blev anlagt på ny og genplantet for få år siden, men nu ser det ud, som om det altid har været sådan. Og selv om det er tydeligt, at mennesker har haft en finger med i spillet, glider det kultiverede umærkeligt sammen med den omgivende natur. Det er svært at se, hvor grænsen går. Ulf påpeger, at her har han ikke noget imod, at planter sår sig mellem belægningsstenene. Det bryder han sig ikke om i den kultiverede have. Hver ting til sin tid.

Væksten med de små pink blomster (foto herunder, t.h.) er en nellike, Dianthus gratianopolitanus, der er en meget gammel lokal haveplante, som venner og naboer har delt og givet væk af.

Utroligt, at syrenerne blomstrer så sent som juli heroppe mod nord (foto herover t.v.). Dette er en sort, der efter sigende er fundet omkring Piteå i Norrbotten, et par hundrede kilometer længere mod nord. Sortsnavnet er ‘Norrfjärden’, men denne syren kaldes også for Norrlandssyren.

Öreälven er et par hundrede kilometer lang og har sit udspring syd for Umeå. Vandet bruser med en fantastisk kraft, og man hører det hele tiden.

Blomsterne ned mod elven er stort set alle hvide og blå – meget nordisk. De hvide blomster er natviol, Hesperis matronalis ‘Alba’. Natviolen dufter, som det danske navn siger, om aftenen. Den blå iris, Iris sibirica, er en lokal plante, som mange i området havde i haverne, da Ulf var barn. Sortsnavnet kender han ikke.

Det er utroligt fascinerende, at denne internationalt anerkendte land- skabsarkitekt i den grad værner om lokale planter og anvender dem i sine beplantninger, ikke alene privat, men også i de haver, som han tegner. Stor respekt …

Du har netop læst et uddrag af Claus Dalbys nyeste bog: Nordiske haver. Hvis du vil se endnu en have fra bogen, kan du læse med igen senere hen på sommeren, hvor vi bringer endnu et uddrag fra bogen. I øvrigt kan vi varmt anbefale dig at bestille bogen hos Klematis.dk, da den er en lækkerbisken for haveelskere: en superfin samling af smukke nordiske haver, der som altid er beskrevet i detaljer via Dalbys smukke fotografering og uddybende forklaringer med havens historik og med brugbare plantetips.

TITEL: Nordiske Haver
FORFATTER: Claus Dalby
FOTOS: Claus Dalby
UDGIVELSE: 2017
SIDER: 376
SPROG: Dansk
FORLAG: Forlaget Klematis