I den nyeste bog fra Claus Dalby portrætterer han fra sine rejser gennem Norden, fra syd til nord og helt op til polarcirklen, en perlerække af nordiske haver. Tag med igen i dag, hvor vi er på besøg på Fyn.


TEKST & FOTO: CLAUS DALBY

Det er ikke sært, at mange standser op og kigger ind gennem porten til det smukke gamle hus på Strandalleen i Nyborg . Det nænsomt restaurerede hus med rødt bindingsværk og teglsten ser ud til altid at have ligget her, men det er nu ikke hele sandheden . Herom senere . Haven foran huset er ret enkel med en stor plæne, mens det er på den anden side af huset, familien lever, og haven for alvor folder sig ud med et enkelt og stilrent design.

Bente Fournaise og Jens Vestergaard købte i 1993 Nøddebo, som indtil da havde været sommerhus. Siden 1935 har huset stået på den knap 4000 kvadratmeter store grund . Men oprindeligt er det bygget i 1774 som mejeribygning til en stor gård – Ålykkegård i Odense.

De første år gik med at restaurere huset, og da parret kunne begynde at se en ende på arbejdet inde, var det tid til at gå i gang ude . I 1996 kontaktede Bente Det Danske Haveselskab, som det hed på det tidspunkt – i dag: Haveselskabet . Dengang havde Haveselskabet tilknyttet have- og landskabsarkitekter, og på Fyn var det Lisbeth Hvid . Hun har gennem årene skabt mange smukke haver, og denne er et fint eksempel på hendes klassiske stil.

 

Mange af havens planter er hvide. Rhododendron ‘Cunningham’s White’ er en klassiker, som man aldrig går fejl af.
Rhodotypos scandens er en lille fin busk med hvide blomster og smukke savtakkede blade. Af en eller anden grund ser man kun sjældent denne vækst, og den har da heller ikke noget dansk navn.

 

Bente ønskede rette linjer og struktur og gerne mange af én plante i stedet for få af mange . Samtidig pointerede hun, at det skulle være en have, der kunne passes alene af de to. Nogle mennesker stejler, hvis en arkitekt foreslår indre hække, for de skal jo klippes, men det afskrækkede hverken Bente eller Jens . De holder begge af at gå i haven og har ikke noget imod at klippe hække eller slå græs . Modsat var de ikke interesserede i store pasningskrævende bede – hellere rene flader . Langs husets sokkel blev der på de tre sider plantet en helt lav bræmme af buksbom, mens der bag huset blev etableret et bed med hvide hortensiaer. Buksbom blev i øvrigt også valgt til en række kvadratiske bede på to gange to meter . Her er der blandt andet plantet krydderurter, silkepæoner og duftende roser . Ydermere er der skabt rum i haven ved hjælp af bøgehække, der dels passer smukt til huset og dels falder naturligt sammen med omgivelserne.

 

Bag huset er der plantet buskbom i kvadratiske bede på to gange to meter. De fremstår nærmest som en forlængelse af husets bindingsværk og får virkelig hus og have til at hænge sammen. Det fine ved buksbom er, at planten er stedsegrøn, og derfor er de stramme kvadrater også en attraktion om vinteren.

Æstetik i hverdagen … Det var de ord, der faldt mig ind, da jeg så denne opstilling. Det handler om at se det store i det små og viser,  at her gør man sig umage.

Her er ingen stærke farver. Blomsterne er overvejende hvide, men indimellem dukker der også nogle pastelfarver op. For eksempel den klassiske dobbelte lyserøde pæon ‘Sarah Bernhardt’. Ikke mange blomster er så kendte og elskede som den.

Den hvide pæon – ‘Festiva Maxima’ – er ligesom alle andre af sine artsfæller nem at have med at gøre. De ser lidt sarte ud, men hører til havens stærkeste stauder.

På den store terrasse står grupper af krukker med planter, der supplerer hinanden og danner en helhed. Her er det bagest en buksbomkugle og foran skærmlilje, Agapanthus, samt en hvid hortensia. Bemærk de små fødder, som krukkerne står på. De er ikke alene dekorative, men også praktiske. Ved at hæve krukkerne undgår man et problem, som mange oplever: nemlig myrer, der invaderer krukkevæksterne.

Foruden pæoner og krydderurter er der også plantet roser i buksbomfirkanterne.

 

Der findes mange tusind forskellige roser, og nogle er meget svære at skelne fra hinanden. Og så er der dem, der skiller sig markant ud og altid er til at kende. Det er sådan en rose, vi ser her. Navnet er ‘Ghislaine de Feligonde’, og den udmærker sig ved en helt overdådig blomstring. Knopperne og de unge blomster er abrikosfarvede, men før kronbladene falder, bliver blomsterne næsten hvide.

Langs soklen er der plantet kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia, der har dekorative blade gennem hele sæsonen. Op ad endegavlen vokser klatrerosen ‘New Dawn’ med de smukkeste rosa blomster. Den er meget populær og ses mange steder.

Træagtig hortensia, Hydrangea arborescens ‘Annabelle’, er en klassiker. Den er specielt køn i knopstadiet, hvor skærmene er delikat grønne. Når blomsterne springer ud, bliver de helt hvide, og skærmene tager til i størrelse. Det betyder, at de bliver ret tunge og kan have svært ved at holde hovederne oppe. Problemet er især stort i regnvejr, hvor man ofte oplever, at stænglerne knækker. Det er bare så trist at se på. En lignende sort, der er lidt lavere, hedder Hydrangea paniculata ‘Little Lime’. Den er et fint alternativ, fordi den holder blomsterne oppe.

Kugleløn, Acer platanoides ‘Globosum’, har den smukkeste  runde krone. Dette træ er podet, så det bliver aldrig højere.

Det fine og særegne ved denne have er, at man ikke er forfaldet til stokroseidyl og bugtede stier, men i stedet har valgt et formsprog, der nærmest er en forlængelse af bindingsværket og underordner sig det fine gamle hus . Ren harmoni; bedre kan det ikke beskrives .

Du har netop læst et uddrag af Claus Dalbys nyeste bog: Nordiske haver. Vi kan varmt anbefale dig at bestille bogen hos Klematis.dk, da den er en lækkerbisken for haveelskere: en superfin samling af smukke nordiske haver, der som altid er beskrevet i detaljer via Claus Dalbys smukke fotografering og uddybende forklaringer med havens historik og brugbare plantetips.

TITEL: Nordiske Haver

FORFATTER: Claus Dalby
FOTOS: Claus Dalby
UDGIVELSE: 2017
SIDER: 376
SPROG: Dansk
FORLAG: Forlaget Klematis