Vi skal endnu engang besøge Jörgens sydlandskinspirerede have i Skåne. Sommertiden klæder haven godt – også selv om det måske ikke har været sydlandske temperaturer. Men så kan man måske tage den sydlandske indstilling til sig: “Dolce far niente.”
TEKST & FOTO: JöRGEN BENGTSON
Vi er nu inde i den fjerde og sidste uge af vores ferie, og det meste af tiden har vi tilbragt i vores have. Mange timer er gået med diverse projekter, men vi har også udøvet den svære kunst ikke at lave noget.
Steppesalvien Caradonna er afblomstret, men er stadig smuk, så vi klipper den ikke ned. Kæmpeverbenaen har taget over og blomstrer længe endnu.
På trods af, at de fleste af vi mennesker her i Skandinavien savner sol og varme, så trives planterne. De vil først og fremmest have vand, næring og lys. Og naturligvis lidt sol og varme – et citrontræ eller et oliventræ trives bedre i solskin og 22 graders varme end i skyet vejr og 15 grader. Jeg læste i avisen, at der er varmebølge i Italien, over 40 grader i Rom. Det er ikke havevejr.
Lavendler kan være følsomme over for fugtig jord, men de trives rigtig godt i år. Den sort, vi har, hedder ‘Hidcote Blue’, og en vigtig faktor er, at den står i sand- og ikke lerjord. Agaven vil også have det tørt, så det er vigtigt, at den står i fuld sol, og at der er hul i bunden af krukken til dræn.
Her kommer nogle sommerbilleder fra en solrig dag i slutningen af juli.
Haven kan engang imellem være et stressmoment med lugning og alt det, man skal nå. Men den skal fremfor alt være til nydelse, afkobling og refleksion. Se på kattene, de er mestre i kunsten at lave ingenting, eller “dolce far niente”, som de siger i Italien. Ciao!
Det er meget meget smukt, og et godt sted at lave ingenting, tror jeg (hvis bare altså at havemanden gider arbejde, for ingenting kommer af sig selv …. bortset fra lommeuld)
Tak, ja det er et godt sted at lave ingenting. Men, som du skriver, ingenting kommer af sig selv, så der er ikke tid till at bli sittande allfor laenge. Nye projekt venter ju alltid i en have…
Flotte lavendler. Mine er nogen pistlinger. Men jeg har heller ikke blandet grus i jorden, Det må være et efterårs procejkt.
I mit næste liv tror jeg, jeg vil være kat. De forstår at nyde det. Vores kat er meget bestemt når den syntes jeg har lavet nok i haven, og hellere skulle gå ind og sætte kaffe over. Det betyder nemlig osse en godbid til den. hihi.
Hilsner Gunvor
Tak, lavendel vil ha meget mager jord kombinerat med sol og verme. Speciellt på vintern er det viktigt med vilken jord den står i, våd lerjord klarer den ikke.
Et liv som kat, ja varför ikke. At kunna ligge i solen hele dagen og lave ingenting, dejligt.