Vi skal på endnu en havevandring med en af vores gæstebloggere. Denne gang får vi en tur rundt i Jeannetts sensommerhave, der er fuld af indtryk i alle havens rum. Haven er langt fra færdig med at levere oplevelser – se selv.


TEKST & FOTO: JEANNETT FRUERGAARD

Redaktionen har bedt om et indlæg med temaet havevandring, så det vil jeg prøve at levere ved at tage jer med en tur rundt i min have. Jeg har egentlig indtrykket af, at mange af os haveinteresserede gerne tager på havevandringer rundt om i andre haver blandt andet for at samle inspiration til vores egne haver. Hvordan gør vi så det, hvor lang tid bruger vi i en have, og hvad kigger vi egentlig efter?

Da jeg for nogle uger siden havde åben have, var der mange, der spurgte om, hvor det var smartest at starte en tur rundt i haven. Det er faktisk lidt svært svare på her i min have, da der ikke sådan er en naturlig rundtur. Man er faktisk nødt til at gå lidt frem og tilbage for at få alle krogene med. Har I tænkt over, at man oplever tingene på en helt anden måde, hvis man tager turen rundt i en have en ekstra gang bagfra?

Men et forslag kunne jo være at starte her ved den blå låge i guldregnalléen, for lige nu blomstrer lodden løvefod for anden gang. Jeg klippede dem ned i uge 30, og det kan altså, hvis man er heldig, give en ekstra blomstring. Farverne i alléen er holdt i hvidt og lime samt lidt gult med en blanding af stauder og græsser. De hvide hortensiaer ‘Annabelle’, som vi plantede i april, blomstrer fint allerede i år, men de tynde førsteårsstængler har svært ved at holde de store hoveder. Jeg håber, det bliver lidt bedre næste år.

Til venstre for alléen ligger den ene af vores frugthaver. Der har altid ligget en frugthave her, dog er der ikke nogle af de gamle træer tilbage. De er alle skiftet ud med nye. Der, hvor alléen er nu, var der tidligere en indkørsel ned til gården, men den har vi flyttet over ved siden af den nye frugthave. Frugthaven er et godt sted at opholde sig lige nu, og vores hund, Malue, er selvfølgelig med, når vi er i haven. Hun elsker blommer, og vi kan altid se på hende, hvor der er træer med modne blommer.

Går vi til højre efter alléen, kommer vi ind i køkken- og skærehaven. Her kan man godt begynde at ane efteråret, men her er stadig så utrolig meget at komme efter.

Vi spiser kål næsten hver dag lige i øjeblikket. Vores kål var meget sene om at komme i gang i foråret, men de er virkelig kommet efter det, og lige nu er de så store og flotte. De har været dækket med net hele sommeren, og det har virkelig været et hit.

Et andet og rigtig godt sted at starte en havevandring i min have kunne også være lige ved huset en tidlig morgen, mens solen står op mellem træerne – og med en kom varm kaffe i hånden.

Man kunne gå rundt om hjørnet og op langs huset mellem alle græsserne. Ja, man kan faktisk følge den lange akse helt op og igennem køkkenhaven.

Men det skal vi ikke, for lige nu skal vi blive nede mellem græsserne, for på denne tid af året, hvor solen står lavt på himlen, skinner den lige ind mellem træerne og ned over græsserne. Det er på denne tid af året, at alting her i haven går op i en højere enhed. Det er lige her, min sidste tvivl forsvinder, og min absolutte overgivelse til græsserne sker.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi tog den rigtige beslutning, da vi valgte at lave en have med mange græsser. Det er den bedste havebeslutning nogensinde.

Vi skal lige et smut ind på terrassen. Det har nok også været en af de bedre beslutninger at bygge den. Hvor har jeg har taget mange regnvejrspauser herinde i år.

På sådan en tur rundt i haven er der jo meget stor forskel på, hvad vi hver især lægger mærke til. Nogen ser udelukkende på planter, nogen på havedesignet, andre på opstillinger. Ja, man får nærmest indtryk af, at nogen kun leder efter fejl og ukrudt – men sådan er vi jo så forskellige. Jeg kigger selv efter en blanding, når jeg er ude på havebesøg hos andre. Det siger jo sig selv, at en have uden planter ville være kedelig. Med hensyn til opstillinger og ukrudt har jeg det nok sådan, at der både kan være for lidt og for meget, og det er meget afhængig af den personlighed, der er i haven. For mig er havedesignet meget vigtigt; velanlagte haver har en ro over sig, der er svær at forklare. Mit indtryk nu, hvor jeg lige har haft mange havegæster på rundtur i min have, er dog, at der ikke bliver snakket ret meget om havedesign, men i stedet meget om planter og opstillinger, så derfor vil jeg lige afrunde med at svare på nogle af de mange spørgsmål, som I sikkert også sidder med.
Det store græs, som hænger ud over græsplænen i baggrunden er Molinia arundinacea ‘Transparent’. Det lyse græs er Deschampsia caespitosa ‘Goldtau’. Stauden med de lillarøde spir er Persicaria amplexicaulis ‘Fat Domino’, og den høje staude, som rigtig mange af mine havegæster syntes lignede en forvokset sankthansurt, er altså en hjortetrøst, Eupatorium maculatum ‘Atropurpureum’. Pyha, så blev det lidt nørdet.

Vi går hurtigt videre forbi de to staudebede, det lange hvide bed og det mørke, som er på den anden side af den hæk, der deler haven. Selv om der også er mange græsser i de bede, så er de alligevel bygget op på en helt anden måde. Det er her, jeg har alle mine roser.

Vi slutter haverundturen med at gå op ad vores indkørsel til gården, forbi frugthaven med blomstereng og nedfaldsæbler. Mange tak for, at I fulgte med hele turen, og tøv endelig ikke med at spørge, hvis I på vejen rundt er faldet over noget, som I gerne vil vide mere om.

Du kan se meget mere til Jeannette’s have på Instagram og på bloggen Ævlebævle