Min allerførste artikel her hos Havefolket hed “En have eller en forladt byggeplads”. Heri beskrev jeg, hvordan vores helt store projekt i haven her i år er vores drivhus til forhaven.


TEKST & FOTO: TINA ØSTERGAARD SIMONSEN
Eftersom vores forhave kun er på 70 kvadratmeter, så har dette byggeprojekt med knap 10 kvadratmeter drivhus betydet, at hele vores forhave har været en stor omgang rod nærmest hele året. Lige indtil nu, tratradaraa. For ud over at have tilbragt en stor del af vores lange sommerferie i Sverige, så har vi også været hjemme. Og her er al tiden stort set gået med netop drivhusbyggeriet. 

EN MEGET BØVLET OG LANGTRUKKEN OPSTART
Det hele startede jo med, at vi sidste sommer fik anskaffet os nogle gratis vinduer. Det medførte beslutningen om at bygge et drivhus, hvorfor vi gik i gang med at rydde bede og gøre plads til det. Min mand fik med stort møje og besvær også gravet ud til fundamentet – eller rettere sagt hakket ud til det, da vores lerjord var hård som sten. Men så kom vinteren og en hård start på en graviditet, og det hele blev sat lidt på pause.

 

I løbet af foråret fik vi støbt det nederste lag til fundamentet i beton med styroporplader som isolering udenpå, og endelig kom der i april noget drivhus op over jordoverfladen i form af lecablokke oven på betonen. Og endelig – endelig – kunne det egentlige byggeri begynde, da min mand gik på barsel i juni.

 

Selvom det virkelig har rykket siden da, så er der godt nok stadig langt igen. For hvor er der dog mange trin i sådan et byggeri for den uerfarne. Beslutninger, der skal træffes og som hver gang skal undersøges og researches – om fundamentet, konstruktion af korrekt taghældning ifht. lokalplanen, tagbeklædning, isoleringen, vinduesrammer, facadebeklædning…

 

Og så ind og finde så mange som muligt af materialerne på Den blå Avis – lige på nær facadebeklædningen, hvor vi har købt nyt lærketræ. Egentlig nok lidt overkill, da det alligevel skal males, men det var nødvendigt for at undgå det trykimprægnerede.

 



ET GRØNT REFUGIE
Vi har hele tiden kaldt huset for et drivhus – lige indtil vi lagde tag på. For så føltes det pludselig helt anderledes at være derinde – langt mere som en slags udestue. Det har været en svær afvejning for og imod med det tag, for helt naturligt vil det jo give mindre lys indenfor. Men vi havde kun vinduer til siderne, og så blev det til tagpap på taget. Tanken er, at vi senere kan sætte nogle plantekasser deroppe, så vi også kan dyrke lidt på taget. Men jeg håber da sandelig, at vi gennem vinduerne rundt i kanten vil kunne få nok lys til planterne. Så planen er at bygge et højbed i pudset leca langs vinduerne mod øst og så også et mindre højbed foran den ene af de fire døre mod syd. Selvklart skal her være tomater og agurker. Vi skal også have lavet noget med at hænge en rebstige op et sted i loftet – når man skal op og plukke de øverste tomater. Jeg drømmer også om figen, abrikos og vindruer. I vinduerne forestiller jeg mig at lave et system med nogle aftagelige hylder, hvor jeg kan forspire, når nu efterhånden både de fysiske og tidsmæssige forhold kommer på plads, så jeg får overskud til den slags igen.

Jeg overvejer desuden at opdele det lange højbed i to og så plante roser og et eller andet klatre/pryd-agtigt i det bagerste hjørne. Gerne noget, der også dufter dejligt. Jeg ved ikke, om de vil kunne klare sig her, men jeg har en gul rose, som jeg farvemæssigt ikke rigtigt kan få passet ind andre steder i haven, så det kunne måske være et forsøg værd. Indeni skal huset være hvidt og så lyst som muligt. Og her tænker jeg, at nogle elementer at gul og orange vil kunne give det et dejligt solstrejf. Det skal gerne blive et dejligt frodigt og grønt væksthus. Jeg bliver helt glad i maven ved tanken!

 

Udvendigt har vi så vidt muligt forsøgt at holde samme æstetiske udtryk mellem drivhuset og vores eksisterende carport, så huset falder naturligt ind i området af klyngehuse. Dette var også endnu en grund til at holde os til tagpap frem for at lave glastag. Desuden skal drivhuset males sort som carporten og have samme facadebeklædning. Gulvniveau har vi gravet en halv meter ned, så man kommer til at træde to trin ned. Det var sådan, vi kunne få som meget som muligt højde derude inden for rammerne af lokalplanen med en maks højde på 2,5 meter.

Udover planterne har det også hele tiden været vores plan, at vi vil have et arbejdsbord herinde til både at kunne arbejde med planter for mit vedkommende og med træ for min mands. Desuden har vi planer om en stor bænk, som skal være så stor, så den bliver mere ligesom en seng, så man kan lægge sig herud og sove. I vores lille hus med mange mennesker kan der godt nogle gange være behov for at trække sig lidt tilbage. På sigt har jeg en lille drøm om også at installere en lille bitte brændeovn, som vil kunne varme stedet op om vinteren, da det lille hus også bliver isoleret. En lille varmeblæser drevet af et solcellepanel tænker vi også at installere. Så på en måde bliver det i lige så høj grad et lille grønt refugie. Vores børn har siden starten også snakket om, at vi skal sidde derude til efteråret og læse bøger og drikke varm kakao. Så for dem har det hele tiden været en rigtig hygge-hule-plads.

 

Så byggepladsen er ikke længere forladt, men er desværre heller ikke rigtigt blevet til en have endnu. Og selvom børnene har brugt deres små legeområder af haven ligeså flittigt, som de plejer, så har min haveglæde i år været noget nedsat. Der har fx ikke været mange ting at høste af og her på slutningen af året heller ikke nær så mange blomster at nyde som sidste år. Så egentlig vil jeg sige, at hvis vi fra starten havde vidst, hvad vi egentlig gik i gang med ifht. det her drivhusbyggeri, så var vi aldrig gået i gang. Men som en ganske fornuftig nabo sagde til denne udtalelse – at det kan vi vel ikke vide endnu. Og det har han jo egentlig så ganske ret i. For først om nogle år kan vi måske vurdere, om alt det bøvl og arbejde – og med den elendige timing lige oven i fjerde barn – har været besværet værd. Forhåbentligt har det.

Skøn september til jer alle.

 

 

Du finder også Tina på Instagram lige her.