Vi er kommet et stykke ind i september og det føles allerede, som om efteråret er her. September, der ellers plejer at føles som sommer, men altså ikke i år. Nu håber vi på en solrig oktober.  I dag tager vi en gåtur i vores have, så kom med!


TEKST & FOTO: JöRGEN BENGTSON

 

Inspireret af det sydlandske har vi forsøgt at skabe en indgang, som minder om det, du kan se i Italien og Frankrig. Egestræsdøren, belysningen, vinduerne, krukker og marksten skaber en symmetrisk balance, som jeg tror kommer fra renaissancehavens struktur.

 

Vi banker ikke på døren, i stedet går vi til venstre.

 

Gangen, som til venstre er kantet af lavendel og steppesalvie og til højre af hortensia, leder os videre mod den første siddeplads.

 

Her sidder vi ofte med en kop kaffe. Ølandsbrud, perlegrus og grønne planter som buksbom og taks føles som en tidløs kombination.
Vi går videre og retter blikket mod højre.
Tættest på huset til højre er der et langt bed med lavendel, her er der fuld sol hele dagen. I midten er en lille græsplæne og til venstre buskbomhække, hortensiaer og i baggrunden en lang hæk af taks.

 

 

En gang belagt med kalksten leder videre mod en lille hæk, men vi kan også vælge at gå ind på terrassen til højre. Indgangen til terrassen markeres af to små terrakottakugler, italiensk cypres og rosen ‘American Pillar’.
Men vi vælger i stedet at gå til venstre, og her åbenbares der en del af haven, der, som I kan se, ikke er helt færdig. Det er den sidste del, som vi håber bliver færdig her i efteråret. Den 30 meter lange takshæk til venstre markerer grundens skel. Den er nu fem år gammel, og tanken er, at den skal blive cirka to meter høj, inden vi klipper den. Til højre er muren mod terrassen og et figentræ – og til venstre to plataner og formklippede Leyland-cypresser.

Vi går videre, og nu åbner haven sig på husets bagside – nærmest området, som ikke er færdigt. Her skal vi fortsætte det sydlandske tema, mere om dette projekt senere på efteråret. Længere nede er et område, som vi har færdiggjort i år, med gange med grus og buksbomkantede bede, hvori vi har plantet lavendel og søjletaks.

 

Vi går videre ned mod pergolaen og ser op mod højre. Foran orangeriet ligger poolen og en stor terrasse med solstole og loungemøbler.

Går vi videre forbi pergolaen, kommer vi frem til køkkenhaven.

Til venstre for pergolaen og køkkenhaven er en stor fredet eng, det er vi meget taknemmelige for. Her må der ikke bygges, og engen skaber en ro, som fornemmes i hele haven.

Til sidst går vi ind i orangeriet og ser ud mod haven, og hermed slutter vores lille havevandring.

At skabe en have fra grunden er virkelig en fantastisk spændende oplevelse. Vi tænker på den og taler om den hver dag, også om vinteren. Livet ville ikke være det samme uden den, og vi er taknemmlige for, at vi har muligheden.

Håber, I har nydt havevandringen.
Ciao!

Du kan læse mere om Jørgens middelhavsinspirerede have i tidligere artikler:

SOLSKIN OG REGN // JUNI
Solskin i nogle dage efterfulgt af regn og så solskin igen – sådan har vejret set ud i de seneste uger. Det er jo perfekt vejr til vores haver, selvom det måske er blevet til lidt rigeligt regn. Læs mere om junihaven her >>

JØRGENS ROSER // JULI

Vi er inde i midsommerugen, og roserne står i fuldt flor. Det er et fantastisk tidspunkt at opholde sig i haven med alle de dufte og synsindtryk, der findes overalt. Det er nu, man skal nyde det, og det forsøger vi virkelig at gøre. Læs om Jørgens roser her >>

FERIE I HAVEN // AUGUST
Sommertiden klæder haven godt – også selv om det måske ikke har været sydlandske temperaturer. Men så kan man måske tage den sydlandske indstilling til sig: “Dolce far niente.” Læs mere her >>