STATUS PÅ FORÅRSDRØMMENE

Det vist ved at være et fastslået faktum, at nogle blomsterløg er mere flinke til at komme igen år efter år end andre. For eksempel er forskellen ret stor blandt tulipaner – nogle kommer troligt igen og breder sig endda, mens andre forsvinder eller bliver underligt forkrøblede. Noget skyldes helt klart arveanlæggene, og der er en tydelig sammenhæng mellem, hvor forædlede løgene er, og så deres evne til at komme igen gennem flere sæsoner. De enkle og ældste sorter ser med andre ord ud til at være de mest stabile. Men som med alle andre planter betyder det også noget, om planterne har fået gødning, om de står for fugtigt, og om de har fået lys og varme nok til at samle energi til endnu en blomstring.

Det korte af det lange er, at der altid er grund til at indkøbe nye løg. Der er altid nogle områder. som trænger til lidt supplement. og der er altid grund til at overveje nye farver, former og sorter. Måske skal de ustabile tulipaner skiftes ud med fx påskeliljer? Eller hvad med at se på sommerblomstrende løg? I min have er smertensbarnet et langt bed med overvejende lerjord. Her forsvinder tulipanerne stille og roligt. Måske er der også for megen skygge i det tætte bed, og måske er det muldvarpen, der har et lidt for godt tag selv-bord. Men når jeg ser på billederne fra foråret, så skal der i hvert fald ske noget nyt, for det ser ret afpillet ud efterhånden.

Noget, jeg har haft glæde af tidligere, er løg i krukker. Det vil jeg sikre, at jeg også får i foråret. Denne gang skal jeg bare sørge for bedre dræn, for i år druknede løgene lidt og udviklede sig rigtig sølle. Både løgene fra året før (‘Angelique ‘og ‘Wirosa’) og de nye ‘Purple Prince’. Måske kan der også have været noget sygdom med de gamle løg. I hvert fald vil jeg ikke blande nye og gamle løg i år. Og alle løg fra krukkerne kommer ud i skærehaven – så må de få deres sidste tid der.

Årets hit var uden sammenligning de orange ‘Orange Princess’ i smuk kombination med de lilla allium. Gul og orange har ellers været bandlyst i haven, men jeg er blevet ret varm på farverne, hvis de sættes sammen med lilla og lime. De var overraskende lave og senere end ventet, men det viste sig at passe meget godt med stauderne i netop dette bed. Nu bliver det spændende ,hvordan de klarer andet år, men der er i hvet fald sat rigeligt, så jeg kan bære et vist procentvist tab.

De hvide ‘Purissima’ blev suppleret lidt sidste år, og igen kvitterede de med en flot blomstring. Den gik lidt hurtigt pga. den lune periode, vi fik i foråret. Hvis jeg skulle anbefale én sort, så skulle det være denne. Elegant, rank og temmelig robust mod vestenvinden. Smukt hvid, med lidt cremefarve og grønne strejf i de føste stadier af blomstringen.

Sammen med ,Purissima, står de hvide allium. Jeg synes, der var knap så mange i år, som der plejer at være, så her skal der nok suppleres i år. I det hele taget er der mange muligheder inden for alliumfamilien, jeg godt kan udforske noget mere. Desværre har der huseret både en mulvarp og en mulvarpefanger i dette bed, så der er uden tvivl gået en del løg tabt. Men det må jeg se til foråret.

Bedet under det gamle æbletræ blev udvidet en smule sidste år, og den ekstra plads blev blandt andet givet til en række ‘Spring Green’. Jeg kan godt lide deres saftige udtryk med den grønne tone i det hvid/gule. De blev noget ranglede her på denne skyggefulde plads, og heller ikke de slap for at blive torpederet af muldvarpen. Jeg venter nok lidt, inden jeg lægger flere løg her – det er ikke en optimal placering.

Jeg kan stadig ikke rigtig få det til at passe, at jeg allerede nu skal se frem til næste forår. Men der er vist ingen vej uden om: jeg må på nettet og på planteskolen, så jeg kan få løg i hus – så er dén del i hvert fald på plads. Det stimulerer i hvert fald løglægger-genet at se på billederne fra den forgangne sæson. Man kan vist ikke få for mange løg, vel?