I dag skal vi tilbage til kolonihaven, hvor Bonnie deler ud af sin nye kærlighed til bregner og hortensia. Og så skal vi lige se til drivhuset og de små nysåede frø.


TEKST & FOTO:  BONNIE HALL
Jeg har aldrig brudt mig om bregner og sådan set heller ikke hortensia med undtagelse af klatrehortensia. Jeg syntes, at de var kedelige og sådan lidt mormor-agtige på den ikke fede måde. Men så skete der noget. Jeg fik brug for roen og lidt mere rene linier. Min have er en blomsterhave, og det har hele tiden været min mission at få så meget som muligt til at blomstre – HELE tiden. Men det blev lidt for meget. Første trin i udviklingen var at indføre flere stedsegrønne ting. For at give haven karakter og struktur om vinteren – men også for at få lidt stramhed ind. Næste skridt i “udviklingen” var så de der bregner. Pludselig fik jeg øjnene op for, hvad de kan. De skaber ro, hygge og en jungleagtig stemning. Og når man nu har bygget to pergolaer, der giver en vis skygge i to bede, så var det nærliggende at ændre temaet lidt. Der er faktisk mange forskellige bregner, både løvfældende og stedsegrønne – mange forskellige størrelser og mange forskellige bladtyper.
Jeg tog mig den frihed at grave det op, som jeg ikke elskede allermest. Det gav plads til et supplement af bregner. De er jo babyer endnu, så vi må vente til næste sæson med at se, hvordan de kommer til at spille sammen med helheden.Hortensia er min mors ynglingsplante – og det har faktisk altid undret mig. Lige indtil jeg så et afsnit af Gardeners World, hvor de besøgte en meget stilfuld engelsk have med en masse store hortensiaer – primært Hortensia Paniculata. De er store og voldsomme og et stykke hen ad vejen også for voldsomme til en lille kolonihave som min – men. Man skal jo ikke tænke meget over sagen, før man alligevel finder tre-fire steder i haven, hvor der i den grad mangler præcis en hortensia af den sort. Nogle gange skal man så hive en syrisk rose op og give til en nabo, men dem elsker jeg ikke særlig højt – og i en lille have er der faktisk ikke plads til ting, som man ikke elsker særligt højt. Man er nødt til at begrænse sig til det, man er allergladest for.

Hortensiaen på billedet er en Hortensia paniculata ‘Phanthom’ med hvide skærme, der går over i let rosa. Den bliver to-tre meter høj og en-to meter bred. Den fik plads ved siden af drivhuset, hvor den halve trætønde stod. Den er nu flyttet til frugthaven.

Ellers arbejdes der videre på frugthaven, som nu har fået låger for. Så kan hunden ikke længere løbe ud til hækken ved vejen og gø. Surt show for ham, men lækkert for mig.Jeg har bestilt barrodede et-årstræer af gamle danske sorter til espalieret i frugthaven. Der kommer æbler, pærer og blommer. De bliver leveret i slutningen af oktober. Et-årstræer er jo meget små. Men årsagen til, at jeg bestilte et-årstræer i stedet for træer på to-tre år er, at jeg skal forme dem til søjletræer. Hvis man køber to-tre-årstræer, så er de allerede beskåret til at danne stamme og krone, og det vil man jo ikke have til søjler. Man kan købe træer, som er dissideret søjletræer, men det er ikke de sorter, som jeg gerne vil have. Altså starter jeg med helt unge træer, selvom det tager lidt ekstra tid, før vi får frugter.

Forleden blev jeg overrasket af, at frosten næsten havde snydt mig. Det blev selvfølgelig ikke bedre af, at jeg havde glemt at lukke døren til drivhuset, men da jeg stod op, var der 0,6 grader i drivhuset. For filan – jeg var da nødt til at gøre noget i en fart. Jeg havde lidt bobleplast beregnet til drivhus-isolering liggende fra sidste år. I år har jeg dog besluttet at isolere en større del af drivhuset. For det første fordi jeg har flere frostfølsomme ting i år, og for det andet fordi pladsen i forvejen var for trang sidste år.

Der var kun nok til et halvt drivhus, men vejrudsigten ser heldigvis ud til at give mig et par dage at løbe på til at skaffe noget mere. Heldigt, at jeg netop/endelig havde fået vasket det ned i weekenden, så det var klar til vinterindpakning. Når jeg har isoleret det hele, bliver bænken stiftet ud med et bord, så jeg kan have min vuggestue stående der. Der er altid godt at have et beskyttet sted til de helt små planter, fx. mine primulaer fra sidste vinter, som nu er små planter i hver sin potte, men stadig for små til at være helt ude til vinter.
Efterårssåning. Jeg efterårssåede en masse sidste år – og alligevel manglede jeg planter fra august og frem. Jeg er så småt gået i gang med såningen, og så jeg har en vigtig “rest” fra sidste vinter. Mange af mine primula-frø spirede, men forblev meget små længe. Nu er de endelig ved at komme afsted og er blevet priklet op. Der er ret mange planter, men de skal altså have en vinter i drivhus, før jeg synes, de er store nok til at komme på friland. Det kommer de til foråret, men de vil tage en del plads op, som jeg så ikke pt. kan bruge til nye såninger.
Du kan læse meget mere om Bonnie og hendes haveliv på bloggen ‘Projektkolonihave’, som du finder lige her
Er du vild med Bonnies havestil, så besøg også sitet,  Gardening By Hall, hvor Boonie tilbyder rådgivning til udvikling af den private have.