ANNONCE

fredag den 13. oktober 2017

DITTES CREME BRULÉ MED HOLM FAKTOR

WEEKENDMAD

Det er weekend og ruskende efterår - findes der en bedre tid til lidt lækker forkælelse af ganen. I dag hiver Holm en lækkerbisken fra fra sin kogebog 'Holms Mad'. Den smager af vanilje, ingefær, lakrids og blåbær. 

TEKST: CLAUS HOLM
INTRO: HAVEFOLKET
FOTO: MONTOMERY


Opskriften er lavet sammen med en af Holms madvenner, og har du bogen 'Holms Mad', finder du opskriften under afsnittet Madgæster, hvor Holm præsenterer uimodståeligt velsmagende opskrifter skabt sammen med gamle og nye venner.

Claus Holm
Dittes creme brulé
med Holmfaktor
4 personer – dessert

Creme brulé

INGREDIENSER

4 ildfaste skåle
1 vaniljestang
3 æggeblommer
200 ml piskefløde
40 g sukker

SÅDAN GØR DU

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud.

Pisk alle ingredienser sammen. Dog ikke for længe, så det skummer op, for så vil skummen lægge sig på toppen.

Fordel dejen i 4 ildfaste skåle.

Bag creme bruléerne ved 100 grader i ca. 40 minutter.

Holmfaktor

INGREDIENSER

100 g mandler
2 spsk rørsukker
1 spsk frisk ingefær
1 tsk groft lakridspulver
200 g blåbær
1 spsk akaciehonning

SÅDAN GØR DU

Hak mandlerne og rist dem på en pande med rørsukker. Skræl og hak ingefæren fint.

Vend alle ingredienser sammen og kom dem på creme bruléen.


Opskriften - og mange flere fantastiske opskrifter fra Claus Holms madunivers - finder du i bogen 'Holms Mad' fra Politikens forlag.

HOLMS MAD
Politiken om bogen: "Claus Holms mest personlige kogebog til dato, hvor man får opskrifterne på den skønne hverdags- og gæstemad, der har været med til at gøre ham kendt og elsket på tv."

Du kan læse mere om bogen 'Holms Mad' lige her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

ANNONCE