Så skal vi igen et smut forbi Karens have. Denne gang tager hun os med på en tur rundt i sin grønne verden, der starter straks man kommer om hushjørnet.

TEKST & FOTO: KAREN HAUBRO

Forhaven er i min have et gennemgangssted, og når man runder hjørnet af huset, er der kig om i baghaven, hvor man bliver mødt af dette her syn:

 

Til venstre ligger havestuen med høstanemoner og i forgrunden sankhansurt på hjørnet mellem flisegangen op i haven og terrassen med trappe op til drivhuset.

Det store nøddetræ i baggrunden står på naboens grund bag den nye spireahæk, som er sat inden for de seneste fem år. Den forrige hæk var også en spirea, men den blev dårlig. Mange af planterne rådnede nedefra, og der blev mange huller i hækken, så der måtte en en ny til.Allerbagerst gemmer sig markskellet og udsyn mod vest.

Terrassen ligger lavt i forhold til græsplænen og højbedene bag drivhuset, så her er der som regel lidt læ. På næsten alle årstider rammer morgensolen trætrappen ved drivhuset, og jeg har prøvet at sidde der i marts pakket ind i et stort tæppe og med en kop varm kaffe, mens der var rester af rimfrost på græsset.

Det er to drivhuse, som er bygget sammen, og som giver plads til planter og et par siddepladser.

Den lille bøgehæk til højre er ca. halvanden meter bred og giver en god krog på den anden side, hvor eftermiddagssolen rammer.

 

 

De to grantræer mod syd var en gang forholdsvis små, og som årene går, bliver de som alt andet større og større. De er den fortrukne plads for stære og solsorte om foråret og sommeren.

Havestuen er gammel og uisoleret, men udgør på alle årstider en ekstra plads – lige nu til opbevaring af æbler. På andre tider af året er der en god siddeplads på et lille trappetrin ved indgangen til selve huset, hvorfra haven kan beskues med en kop kaffe.

Fra køkkenvinduet i midten er der kig til markerne mellem de to haveskure, og der kan følges med i årstiderne samt i vind og vejr.

Midt foran drivhuset er der diverse stauder bl.a. pæon, vortemælk, gyldenris, solhat og violfrøstjerne. Mellem drivhuset og de to højbede er der rabarber, asparges, frøkenhat, staudesalvie, hindbær, tallerkensmækkere og georginer. Det et lille bitte stykke jord på få kvadratmeter, hvor det hele på denne årstid gror sammen i et virvar og har sine egen dagsorden; især når der kan gå flere uger, hvor jeg ikke kommer i haven. Deraf den overfyldte sæk. Det er resultatet af at vil presse lidt for meget ind på den begrænsede plads.

Jeg håber mit Filippa træ holder mange år endnu – det er et formidabelt godt æble.

Under grantræerne i baggrunden er der en havebregne, nogle hostaer, som er gået lidt til efterhånden, og som trænger til en udskiftning. I foråret er det oplyst af allium og kæmpekonval.

Det lille stykke foran havestuen har gennem årene været sået til med alt fra morgenfruer til jomfru i det grønne, akelejer og andet etårigt. Lige nu overvejer jeg, om der skal være lavendler, som jo kan få lov til at brede sig og vokse til. Det er et tørt stykke jord under udhænget, så mon ikke lavendel vil kunne trives der. I hjørnet under vinduet er der lidt citronmelisse, et par sankthansurt og akelejer, som selvsår sig i hele haven. Helt inde i krogen står et figentræ.

En solhat i solskin 🙂 
Min tro følgessvend i haven – Luna på 9 år. 

I det åbne haveskur til venstre er der brænde – et lille selvbygget hønsehus med udgang til hønsegård til venstre bag ved Discovery æbletræet. Lige nu er det åbne espalier dækket af en kraftig humle, og foran i bedet er der lidt bærbuske. Om foråret er der blålilla farver af lavendel og kærmindesøster.

Det lukkede haveskur til højre gemmer på haveredskaber, plæneklipper mv. Bagved er der et åbent og overdækket stykke til trillebøren, gamle havefliser, vandtank og opbevaringsplads.

På hjørnet af haveskuret har en ny klematis vokset sig meget stor på bare én sæson.

De overskydende georginer blev i år sat i baghaven, hvor der gemmer sig en gammel bænk med udsigt mod vest.

Den gamle syren på ydersiden af hønsegården kan næsten ikke mere, den har kun få blomster i toppen; men de dufter lige skønt hvert år. Den kæmper om lyset klemt inde mellem hønsegård, æble- og nøddetræ.

Den store kirsebærlaurbær i hjørnet er blevet kraftigt beskåret og skyder allerede igen.

 

Du kan læse meget mere om Karen i vores præsentation af årets gæsteskribenter lige her.