ANNONCE

søndag den 5. november 2017

10 NØGLER TIL HAVESTILEN

HAVESTIL 
GÆSTEREDAKTION / NOVEMBER

Nu er det næsten en hel sæson siden jeg fik mulighed for at skrive om min have på HAVEFOLKET. Det er virkelig rart og hyggeligt, at dele mit haveliv med jer. Du, der har fulgt mig, har nok fået en følelse for min stil, og min eventyrlige underspillede moderne have. 

TEKST & FOTO: ULRIKA SABEL


Nu hvor haven begynder at falde i søvn, og jeg tænker på det nye haveår, vil jeg derfor gerne opsummere det sidste år, ved at præsentere planter, materialer og elementer, der er mine favoritter, og som jeg synes danner rammen i min have. Måske er der noget, du kan blive inspireret af til din have?




1
GULV AF GRANIT
Min gang af brosten må være det mest fremtrædende element i min have. Det er gulvet i havens indgang og den første ting du møder, når du kommer til at besøge mig. Det har en kold grå farve, der må lives op med meget grønt. Sammen synes jeg, at det skaber et elegant haverum.    




2
TERRAKOTTA KRUKKER
Iøjnefaldende langs granittens gang, er mine grupper af potter. Jeg foretrækker mørk brun terracotta, men også de lyse varianter er rigtig smukke. Jeg sammensætter grupper af potter med lignende farver och kun en slags plante i hver krukke. Jeg vælger ofte stauder med smukt løv eller prydgræsser, der kan genbruges næste år.  




3
PILEKURVE
Jeg bruger virkelig mange pilekurve i haven. De har en sådan fleksibilitet i deres funktion og kan skjule grimme plastkasser med træer, bambus, græsser, hortensia, stauder, sommerblomster og grøntsager. Listen over, hvordan de bruges, er lang i min have og ved at fremstå overalt i haven synes jeg den skaber ensartethed. Da pilekurven er et organisk materiale betyder det, at det til sidst ender på komposten, og jeg skal købe nogle nye. Men den detalje kan jeg leve med.




4
SØLVFARVET
Sølvfarvede planter bidrager med et skær til haven som jeg absolut elsker. Sølvheks er min favorit i efteråret og de sølvfarvede stauder, der kommer igen og igen i min have, er lammeøre, bynke og havtorn. Pilebladet pære er flotte træer hvis du vil have noget sølv i højden. Men ene sølvfarvede planter bliver alt for koldt, ligesom et gulv af granit. De vil være en god tilføjelse til grønne planter, lavendel eller en smuk pilekurv og gul-brun perlesten.





5
HEGN
Jeg har selv designet mit hegn, men oprindeligt kommer ideen fra et sommerhus på den svenske vestkyst. Jag har opskaleret det lidt for at også bruges sammen med terrassen. Jeg har brugt almindeligt imprægnert fyr og det er blevet gråt på kort tid uden videre behandling. 




6
KUGLEFORMET
Gentagelse af de samme stauder sker flere steder i haven. I dette staudebede er det formen der gentages i træer, forårsløg og formklippede bolder. Kugleakacie og hvid prydløg har formen af kugler på en pind. De sølvfarvede havtornsbolde savner en pind, men kan være med alligevel.   



7
MANGE ENS
Jeg kan lide masseffekt, hvilket er tydeligt i mine bede. Her er der aldrig kun én af hver sort, men mange af samme sort eller farve. I dette forårsbed bruger jeg utallige sorte tulipaner og synet er storslået hvert år. Hvis lysten falder på at få mere farve, planter jag normalt dette i krukker. I mine staudebede er jeg altid streng. 



8
STORE STAUDEBEDE MED TRÆER
Ligesom masseffekt, kan jeg godt lide at skabe store staudebede. Dette hav af katteurt har en størrelse over 50 mog dækker halvdelen af den lange side af haven. I de store staudebede har jeg en forkærlighed til at placere træer midt i og hække bag bedet for att skabe en ’alt-i-et’-følelse med gulv, vægge og tag. 



9
PRYDGRÆSSER OG BLOMSTER
I haven findes mange forskellige prydgræsser og stauder med blå til lilla blomster. Lavendel, salvie, katteurt og perovskia udgør en stor del af havens blomsterpragt. Jeg har valgt prydgræsser med et metallisk skær eller med en grøn frodighed, som japansk skovgræs har. På billedet ser du hvidstribet sandrørhvene som har høj ornamental værdi selv om vinteren. 


10
PERGOLA OVER SPISEPLADSEN
Som modsætning til de mange eventyrlystne lilla og blå blomsterbede, er terrassen et roligt sted og haverum. Farvepaletten er enkel. Terracottakrukker er malet i en sort farve, en hvid sejldug tjener som et tag og min vildvin skaber en grøn baggrund. Gulv og havemøbler er grå, og spisepladsen er placeret direkte nedenfor pergolaen. 

Her er du velkommen til havehygge, snart igen. 

Mange havehilsner fra mig!  


Du kan se meget mere til Ulrikas have på hendes instagram-profil @enskimrandetradgard, som du finder lige her.

14 kommentarer:

  1. Smukt og stilfuldt.
    Jeg lagde mærke til dine "jack frost",, er det nogen du overvintre, eller køber du nye i foråret? Jeg har haft en på "prøve" i år og vil prøve at overvintre den, for den er da superduper i krukke.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. ahii,, det må være alderdommen der trykker.. Jeg mente vindheksen. Den er der nogen der siger den kan tåle frost? Andre at den ikke kan. Og jeg er blevet lige så glad for den som jeg er blevet for "jack frost", den har jeg fået fif om.
      hilsner Gunvor

      Slet
    2. Tror ikke du skal regne med at vindheksen kan tåle frost, Gunvor. Hos planteskolerne siger de "kun let frost og udtørring". Men ok...med de temperaturer vi har lige nu er det ikke ligefrem et problem :)

      Slet
    3. Tusind tak Gunvor. Ja det är "Diamond frost" du ser. Jag gör bägge delar. Övervintrar i mitt garage och köper nya i foråret. Så min kollektion ökar för varje år. Håller helt med dig. De är superduper i kruka.
      Kh Ulrika

      Slet
  2. Åh...var det vindheks du menade Gunvor. Den har jag också provat att övervintra i garaget. Gick bra till februari. Sen fick den ohyra och dog. Men det måste jag pröva igen.
    / Ulrika

    SvarSlet
  3. Meget inspirerende, følger dig på IG. Dine blå/lilla stauder gav mig inspiration til at anlægge et nyt bed i sommer med netop disse farver. Glæder mig meget til resultatet. Mvh Birgith

    SvarSlet
  4. Tusind tak for det inspirerende genbesøg i din smukke have.
    Din stringens og sans for form og farve, vil jeg ønske at kunne gøre dig efter. Jeg falder lidt for ofte for fristelsen til at indføre (endnu) en ny sort af plante, busk eller træ i haven... Jeg vil genbesøge din have her, inden fristelserne tager over næste gang.
    Også et dejlig blik for pilefletkurve og deres naturlige cyklus i haven. Smukke er de helt bestemt! Jeg må have lidt mere overbærenhed med deres forfængelighed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!
      Din kommentar glæder mig.
      Kh Ulrika

      Slet
  5. ... forgængelighed, skulle der stå... Pokkers stavekontrol ;-)

    SvarSlet
  6. Virkelig smuk have du har! Helt helt anderledes end min cottage-inspirerede rækkehushave. Det er fascinerende haver kan være så forskellige. God idé med kurvene. Jeg har en enkelt jeg værner om, (mest fordi den var så dyr), men det er jo rigtigt at de ikke holder evigt.

    SvarSlet
  7. Hvor har du dog en smuk have - det var en fornøjelse at læse dit indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!
      ønsker dig en god weekend i novemberhaven!
      Kh
      Ulrika

      Slet

ANNONCE