I denne måneds indlæg vil jeg kigge tilbage på året, der snart er gået, et for mig fuldstændig fantastisk haveår. Et år, som både har været spændende, lærerigt, travlt, hårdt, sjovt, vådt, og overvældende ud over alle grænser, men også et år, der har lært mig vigtigheden i at sige stop.
TEKST & FOTO: JEANNETT FRUERGAARD
Som I, der har fulgt med, ved, så har vi lavet store forandringer i haven siden april sidste år. Ja, faktisk er hele haven nærmest lavet om, og i år har været første år, hvor vi rigtig har kunne se resultatet af vores store arbejde. Vi er slet ikke færdige, men sådan er det jo nok med os havefolk. Vi elsker at skabe, og nogle gange er det processen, der er målet – mere end resultatet.
I vores have er der mange rum og forskellige typer bede. I nogle rum starter vi på et tomt lærred hvert år, fx i køkken- og skærehaven. Andre forandrer sig gennem årene, og nogle kræver mere arbejde end andre. Nogle af mine bede bliver jeg aldrig rigtig færdig med. De kræver meget arbejde gennem året, de er foranderlige, og der kan altid lige blive plads til en ny plante.
Det er måske også de bede, der appellerer mest til skabertrangen. Her kan man altid få stillet sin lyst til at lave om, plante nye planter og ændre på udtrykket. Mine græsbede kræver ikke så meget arbejde. De skal skæres ned om foråret og luges, og måske skal der efterplantes med nye planter, hvis nogle ikke har klaret vinteren. Her er udtrykket bestemt på forhånd, der er ikke så meget, der skal ændres på, og her er ikke plads til impulsivitet. Her er der fokus på at nyde resultatet, som viser sig på smukkeste vis omkring sensommer og om efteråret. Alle planterne blomstrer omtrent samtidig.
Første del af året startede med at anlægge køkkenhaven og færdiggøre de projekter, som vi var startet på året før. Så skulle der forspires, sås, luges og plantes ud. Det er ingen overdrivelse, når jeg siger, vi har haft travlt – nok også lige rigeligt travlt set i bakspejlet. Men når man siger A, så må man også sige B. Og når jeg samtidig er af den utålmodige slags, der gerne vil se resultater helst med det samme, så er der jo kun at tage fatte havehandskerne og klø på. Der må ydes, før der kan nydes.
Allerede året før havde vi planlagt åben have i august, måske lidt dristigt set i bakspejlet, men det føltes rigtigt. Vi havde en passion, og vi ville gerne dele den. Vi var sikre på, at haven nok skulle blive klar, så klar som en ny have, der stadig er i anlægsfasen, nu kan blive. Og vi blev klar. Temmelig forpustede og med sommerfugle i maven åbnede vi havelågen en weekend i august. Så stod vi der i sensommersolen mellem græsser og sentblomstrende stauder med en skærehave så stor, at den kunne forsyne en hel blomsterbutik, og med hjemmebagt kringle og kaffe på kanden. Vi syntes selv, det hele var blevet ret godt, at haven var blevet fin, og at vi godt kunne være bekendt at vise den frem. Men at haven skulle blive mødt af en så overvælgende interesse, som den gjorde, var vi slet ikke forberedt på. De mange gæster og alle de rosende ord rundt omkring på sociale medier – det var helt vildt, og vi er dybt taknemmelige. Alle de mange mails, ekstra besøg både af journalister, haveinteresserede fra Norge – ja, selv Claus Dalby kiggede forbi. Til dem samt til alle jer, der læser med her, på min blog og på instagram: Af hjertet tak.
Da august og september var gået, og interessen for vores sensommerhave var stilnet af, var det tid til at tage arbejdshandskerne på igen. For som vi jo alle ved, så har den tid, vi lægger i haven her om efteråret, stor betydning for haven resten af året.
Billederne her i indlægget er næsten alle taget inden for den sidste uge og fortæller lidt om, hvad vi går og laver, og om, hvordan haven ser ud lige nu. Der er samlet frø fra skrærehaven, spist en masse grøntsager fra køkkenhaven, flyttet stauder og plantet nye, klippet ned og sat en masse løg. Bierne har fået sukker (det sørger Vagn for), og krukkerne er tømt og flyttet til vinteropbevaring.
Når jeg så skal gøre en status over dette år, så vil jeg bare slutte, som jeg startede, med at sige, at året både har været spændende, lærerigt, travlt, hårdt, sjovt, vådt og overvældende ud over alle grænser. Men det er også et år, der har lært mig vigtigheden i at sige stop. For selv om det er afstressende og sjovt at gå i haven, og selv om vi har været fælles om det hele familien, så skal jeg også være ærlig og sige, at det har kostet lidt mere end bare penge og knofedt.
Jeg ville ikke gøre det anderledes, hvis jeg skulle gøre det om igen næste år, for selv om det har været et hårdt år i haven, så har det også været et helt fantastisk år. Vi er stadig lidt forpustede. Jeg har beklageligvis stadig mails, der venter på et svar, og jeg har mødt alt for mange mennesker, til jeg kan huske dem alle, men alle dem, jeg har mødt, har været helt fantastiske.
Nu er haven vinterklar, det er en god følelse. Vi skal stadig ud i haven, men det er kun for at nyde. Måske samles vi ved bålstedet, måske skal jeg julehygge og ‘dimse’ lidt rundt. Måske skal vi lave en snemand, hvem ved, hvad vinteren vil bringe.
Mange tak til jer, der har fulgt med gennem året. Måske ses vi til august næste år, hvor vi igen åbner haven. En ting er sikkert: I vores næste haveår bliver der skruet mere op for hyggen og familietiden. Ambitionerne forbliver de samme, men vi kommer til at arbejde lidt langsommere.
Kære Jeannett
Du har fortjent et hvil nu – eller i hvert fald et langsommere tempo med fokus på familien. Det er da helt vildt, hvad I har nået, men dejligt for jer, at I så kunne vise resultatet frem til den åbne have, der bestemt var en succes, og fint arrangeret.
Den kommende jul er jo heldigvis en hyggelig familietid – kast dig nu ikke ud i for meget 😉
Mange hilsener, Lisbeth
Mange tak, jeg prøver at holde mig fra at springe ud i for vilde jule projekter, men jeg elsker jul og det er rigtig svært. Uanset hvad så er det familien der kommer først, julen er bare lidt mere fantastisk med en 8 årig i huset.
Jeannett,
jag har sagt det förr. Din trädgård är helt fantastisk och jag har njutit av den på HAVEFOLKET och IG under hela säsongen. Vill bestämt komma och besöka dig i augusti 2018. Det ser jag fram emot.
Kh Ulrika
Mange mange tak, når man bruger så meget tid som vi har gjort i haven, så kommer den til at betyde noget helt særlig for en, derfor varmer det ekstra meget når nogen syntes om den, mange tak. Jeg vil glæde mig til dit besøg
Dejligt haveår du har haft og haven har bestemt også set fantastisk dejlig og frodig ud hele året. At være haveglad og gerne ville det hele er én ting, men det er også hårdt arbejde at føre det ud til det perfekte året igennem.
At holde både hus og blomsterbede samt køkkenhave optimal i udseende og med høst og udnytte afgrøderne, det gjorde land- og husmandskonerne jo før i tiden og det var mere end et fuldtidsjob for dem. Der var ikke plads til at have karrierre ved siden af og børnene passede ofte sig selv- det glemmer vi nogle gange fordi vi vil så meget og det skal gå stærkt, men jeg håber at du finder et fornuftigt leje hvor du nyder din smukke have og samtidig bevarer overskud til din familie og til andre fornøjelser:-) Godt haveår 2018.
Mange tak Lisbeth, det var virkelig sødt sagt. Et af målene for næste år er at have tid til at nyde samtidig med at haven samtidig udvikler sig. Men det kommer til at gå langtsommer, jeg glæder mig også til at få mere tid til at gå i detaljer med områder i haven.
Jeg har nydt at kunne følge din have gennem året. og jeg håber da vi kommer til at se mere til den i fremtiden.
Jeg fniste lidt da du skrev at det sommetider er skaberprocessen der er målet. Du har så evig ret. Ikke så snart man er færdig med det ene, og går og nyder det, før så popper der nye ideer op. Familien ryster på hovedet. Men jeg har nu ikke den fart på som I har haft, jeg håber for jer I får et noget mere roligt haveår next år. Der skal altså osse være tid til at nyde.
hilsner Gunvor
Mange tak, og jeg har nydt dine skønne kommentarer mange tak for dem. Der skal være tid til at nyde næste år, vi ville bare rigtig gerne igang med haven, og gøre nogle af de store projekter færdig, næste år er det mindre projekter.